Der sker mange ting på banen i FC København – men det gør der så sandelig også udenfor, i og omkring Parken.
Nu er det bekræftet, at McDonald’s åbner en helt ny restaurant i nationalarenaen. Planen er, at restauranten skal stå klar lige før sommerferien 2026. Dermed bliver Parken for første gang hjemsted for en McDonald’s, hvor fans, koncertgæster og besøgende kan kombinere stadionstemning med en Big Mac eller en cheeseburger.
Den nye restaurant kommer til at ligge på hjørnet, der deler C-tribunen med B-tribunen ud mod Øster Allé, hvilket gør den til et centralt sted for både tilskuere, lokale og besøgende i området.
Ifølge planen bliver restauranten indrettet på en måde, der matcher både fodboldoplevelser og de mange events, som Parken danner ramme om – fra koncerter til landsholdskampe og andre store arrangementer.

Hit i Madrid
Der findes lignende eksempler blandt nogle af verdens største klubber. F.eks. har Atlético Madrid åbnet (I december 2024) en McDonald’s-restaurant på deres stadion, Estadio Metropolitano, der har plads til over 68.000 tilskuere. Restauranten ligger i fan-zonen og gør det muligt for tilskuere at købe mad uden at forlade tribunen under kampene. Initiativet har eftersigende været en stor succes og er blevet en del af de mange tilbud, stadionet giver besøgende for at kombinere sport, events og madoplevelser.
Nyheden kommer også ovenpå, at der sker flere nye tiltag hos McDonald’s Danmark. For nylig kunne de nemlig fortælle, at de fra sommeren 2026 vil skifte til dansk kød i alle deres burgere.
Fremover vil kødet i de danske restauranter komme fra Danish Crown, der netop er i gang med at opføre en ny produktion i Vejen, dedikeret til McDonald’s. Her skal 30 nye medarbejdere stå for bøfferne, mens yderligere 60–70 medarbejdere ansættes på slagteriet i Holsted, hvor oksekødet forarbejdes.
Følg med jer på kanalen!


WEEKLY BRIEF
Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!