Sommerferien er et ideelt tidspunkt for forældre til at reflektere over deres børns trivsel og udvikling. I stedet for kun at fokusere på karakterer, er det vigtigt at spørge sig selv: Er børnene begejstrede for deres aktiviteter? Vågner de op med glæde og energi? Den amerikanske forfatter og tidligere embedsmand Margot Machol Bisnow, har i sin bog “Raising an Entrepreneur” undersøgt, hvordan forældre kan støtte deres børn i at følge deres passioner og finde fællesskaber, der inspirerer dem.

Her har hun interviewet forældre til til succesfulde iværksættere for at forstå, hvordan de støttede deres børns rejse mod at blive selvstændige. Særligt 4 ting går igen og igen. Dem får du her.

forældre

Støttede deres børns interesser

Mange succesfulde voksne, som blev interviewet, havde passioner som børn. Selvom deres nuværende karrierer ofte ikke relaterer til deres barndomsinteresser, var forældrenes støtte til disse interesser afgørende.

Når børn vælger aktiviteter, de er passionerede omkring, er de mere motiverede til at arbejde hårdt. Dette udvikler udholdenhed og evnen til at tro på deres egen succes. Forældre, der støttede deres børns interesser, skabte et trygt miljø, hvor børnene følte sig forstået og bakket op, uanset hvilken vej de valgte at gå.

At lære børn at håndtere fiasko

De mest succesfulde entreprenører, som blev undersøgt, er kendt for deres villighed til at tage risici/chancer. Undersøgelsen viser, at de personer, der er mest villige til at tage risici, ikke blev straffet for eller lært at frygte fiasko som børn. Forældrene lærte dem at det var okay at fejle, men ligeså vigtigt at lære af dem. En tankegang der kan opsummeres med citatet: “We don’t call it failure, we call it feedback.”

De fleste entreprenører blev tidligt lært at udvise empati og en ægte lyst til at forbedre andre menneskers liv.

At fremme nysgerrighed og selvstændighed

Børn, der opmuntres til at være nysgerrige, lærer, at de kan forbedre eller forny noget, de elsker, ved at fortsætte deres udforskning. Fremtidige entreprenører blev ofte opmuntret til at stille spørgsmål som: “Skal det virkelig være sådan? Hvordan kan jeg gøre det bedre?” Forældre undlod at løse problemer for dem, men gav i stedet børnene redskaberne til selv at finde løsninger.

At betone empati og medfølelse

De fleste entreprenører blev tidligt lært at udvise empati og en ægte lyst til at forbedre andre menneskers liv. Forældrene fokuserede ikke på penge som mål, men på at skabe noget, der kunne bringe glæde og lethed til andre. Denne medfølelse har ofte været fundamentet for deres succesfulde karrierer og liv.


Har du set?

Vores guide til “sommer-København” er netop udgivet. Gå på opdagelse her!


Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.