F.C. København skal være en international klub, forankret i lokale rødder — en rejse og ambition som Les Deux ligeledes er på. Sådan lyder det i dag fra begge parter.

Helt konkret betyder det at, i de kommende tre år vil stab, spillere og fans i F.C. København kunne finde fælles identitet udenfor banen, igennem et nyt partnerskab med tøjbrandet Les Deux.
Den vigtigste sten i det byggeri bliver i en fælles tøjkollektion tilgængelig for både stab, spillere og fans.

Kollektionen vil spænde fra det mere formelle til det mere afslappede outfit, som alle F.C. Københavnere kan bære, uanset om man cykler rundt i gaderne herhjemme eller om man indtager byer i Europa for at støtte holdet.


Stolthed

Andreas Von Der Heide, Co-founder i Les Deux fortæller om samarbejdet:

”Et partnerskab med Skandinaviens største klub og en konsistent international repræsentant for dansk fodbold, er et partnerskab som giver stor mening og værdi for den rejse vi selv er på i Les Deux. Udover det, så synes vi det er interessant mulighed for at skabe et partnerskab, som også har en stor værdi for klubbens fans og for at aktivere Les Deux indenfor et område, som vi ikke ser udnyttet så mange andre steder; livet som fan og spiller udenfor fodboldbanen. Les Deux er bygget på en konstant lyst til at udvikle og skubbe baren for det mulige, men med fokus på en inkluderende kultur forankret i vores medarbejdere. På samme måde ønsker vi at rette fokus på hvordan både stab, spillere og fans altid — selv når lamperne er slukket — spiller en vigtigt rolle i konstant at jagte ambitioner og nye mål på klubbens vegne. Det er et spændende partnerskab for os, som vi glæder os rigtig meget til at være en del af og udvikle over de næste tre år.”

Samme stolthed lyser ud af F.C. København. Direktør i F.C. København, Jacob Lauesen fortæller:

“Det er med stor stolthed, vi præsenterer partnerskabet med Les Deux, som vi længe har haft en god og tæt relation til. Brandet udspringer som vi fra København, og vi deler store internationale ambitioner, mens vi har nogle fælles værdier omkring hele tiden at være foran og udvikle os for at indfri de store ambitioner. Vi kommer til at rykke rammerne for den her type brandpartnerskaber i en retning, som vi er overbeviste om vil glæde vores fans, som er tænkt meget ind i vores fælles planer med Les Deux.”

Martin Nøhr, der er butikschef i FCK Fanshop supplerer:

”Vi tænker F.C. København som mere og andet end en fodboldklub, for det er så meget mere for os fans. Derfor er det også vigtigt, at vores tankegang er, at det handler om livsstil og at vi har nogle produkter, der afspejler det. Her er Les Deux den perfekte Formal Wear Partner for os. De forstår, hvad det betyder at være F.C. Københavner, hvilket de samarbejder, vi tidligere har haft lavet med dem, har bevist. Vi glæder os til at løfte den del af Fanshoppen til helt nye højder med det her partnerskab.”


Les Deux er ikke en ukendt størrelse for F.C. København og klubbens fans, da man tidligere med succes har samarbejdet på enkeltstående projekter. Les Deux designede i 2015 3. trøjen for F.C. København og sidste år udkom en eksklusiv kollektion for klubbens fans, som bedømt ud fra efterspørgsel og salg var en indikation på, at der lå flere muligheder i et større samarbejde. Les Deux blev grundlagt i København i 2011 og har siden haft en markant vækst til i dag at være et internationalt brand.


Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.