Lagkagehuset, som blev etableret i København i 1991 af Ole Kristoffersen og Jane Borup, og efterfølgende slog sig sammen med Lone Christensen og Steen Skallebæk i 2008, fortsætter sine vækstplaner.
Det fortæller de nye ejere (Lagkagehuset blev solgt i 2017) i dag.

Pt. er status, at man har over 130 butikker i Danmark, London og New York. Lagkagehuset beskæftiger mere end 3200 ansatte og solgte i 2021 for 1,1 mia. kr.
Det er dog stadig ikke nok til et positivt resultat, og derfor har ejerne besluttet at smide flere penge i virksomheden for at støtte op omkring strategien.


I en skriftlig kommentar til Børsen skriver Elin Ljung, der er managing director og chef for kommunikation og bæredygtighed hos Nordic Capita;

“Vi kan bekræfte, at vi har tilført Lagkagehuset 200 mio. kr. Som ejere bakker vi op om selskabets vækstplan, og vi ser fortsat gode muligheder for Lagkagehusets fortsatte udvikling og vækst på trods af de udfordrende makroøkonomiske forhold, der præger markedet.”

Jason Cotta, adm. direktør i Lagkagehuset har sendt denne næsten synkrone kommentar, som alt andet lige bekræfter:

“Vi er glade for denne kapitaltilførsel fra vores ejere og for deres støtte til vores vækstplaner. Vi er taknemmelige over deres opbakning og tiltro til vores strategi i en tid, hvor markedet er præget af makroøkonomisk uro.”

"Vi er taknemmelige over deres opbakning og tiltro til vores strategi i en tid, hvor markedet er præget af makroøkonomisk uro.”

Lagkagehuset

Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.