Her er alt, hvad du skal vide om kongens nytårstale.
2024 lakker mod enden, og 2025 venter forude. Nytårsaften er traditionernes aften i Danmark, og én af de mest ikoniske er selvfølgelig nytårstalen. Men i år er det ikke blot en tradition – det er også et historisk øjeblik. For første gang nogensinde vil danskerne samles foran skærmene for at høre Kong Frederik holde sin nytårstale.
Det betyder også, at nytårstalen vil blive holdt fra Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg og ikke fra modtagelsesværelset i Christian IX’s Palæ som tidligere.
Vi har traditionen tro samlet lidt “nødvendig” viden, som du kan imponere med ved nytårsbordet.
Godt nytår fra dontt.dk!
Foto: Kongehuset ©
Det skal du vide:
Nytårstalen vises både på TV2 og DR1
Det var Kong Frederik d. 8, der første gang afsluttede nytårstalen med »Gud bevare Danmark« i 1909.
Det var Dronning Margrethes far, kong Frederik d. 9, der valgte at gå fra radio til også at holde en tv-transmitteret nytårstale.
Nytårstalen plejer at vare mellem 11 og 13 minutter.
Nytårstalen er normalt den eneste gang i løbet af året, hvor regenten taler direkte til hele nationen. Ligesom sin mor, så holder Kong Frederik talen live og ikke båndet.
Nye navnetræk på skilderhusene
Her i december blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Amalienborgs skilderhuse, da Hans Majestæt Kongens nye navnetræk officielt blev monteret. Det nye kongelige monogram blev fastsat i Statsrådet den 14. januar 2024 og markerer dermed en ny æra under Kong Frederik X. Navnetrækket består af to spejlvendte F’er med romertallet X (10) i midten, kronet af kongekronen.
Det er personligt udvalgt af Kongen og er designet af kgl. våbenmaler Ronny Skov Andersen i samarbejde med tegner Stefan Lægaard. Monogrammet har mange funktioner og bruges blandt andet på Livgardens ikoniske skilderhuse, Gardehusarregimentets sabeltasker og valdrap samt på officielle kongelige dokumenter.
Sådan så det ud, da HM Dronning Margrethe holdt sin første nytårstale i 1972.
Foto venligst udlånt fra Kongehuset
Det skal du vide:
Myten om søens folk
Det var en vedvarende myte, at Dronningen altid i sin tale brugte vendingen at ”sende en hilsen til søens folk”, da det aldrig har været tilfældet. Det er dog en tradition, at regenten sender nytårshilsner til alle i Rigsfællesskabet og til danskere ude i verden
Hvad sker der på pladsen?
Den Kongelige Livgardes æresbevisning påbegyndes umiddelbart inden nytårstalen. Vagten vil træde til gevær og stå trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes. Efter H.M. Kongens nytårstale spilles ”Kong Christian stod ved højen mast”, hvorunder Livgarden præsenterer gevær, der saluteres, og fanen fældes. Amalienborg Slotsplads vil i forbindelse med nytårstalen være åben for publikum, og der vil være opsat en mindre skærm ved DR med transmission af nytårstalen.
Sådan opstod traditionen
Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.
Blomsterne på bordet
Hvert år fik Dronningen inden nytårstalen en blomsterbuket, der matcher Dronningens beklædning. Det er således en overraskelse for Dronningen, hvordan årets buket ser ud.
Fra Kongehuset lyder der intet om nye traditioner planlægges med H.M. Kongen.
Hvorfor dontt.dk?
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.
Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
