Her er alt, hvad du skal vide om kongens nytårstale.
2025 lakker mod enden, og 2026 venter forude. Nytårsaften er traditionernes aften i Danmark, og én af de mest ikoniske er selvfølgelig nytårstalen. For anden gang vil danskerne samles foran skærmene for at høre Kong Frederik holde sin nytårstale.
Nytårstalen vil igen blive holdt fra Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg, som sidste år, og ikke fra modtagelsesværelset i Christian IX’s Palæ, som hans mor, dronning Margrethe, plejede at gøre.
Vi har traditionen tro samlet lidt “nødvendig” viden, som du kan imponere med ved nytårsbordet.
Godt nytår fra dontt.dk!
Foto: Kongehuset ©
Det skal du vide:
Nytårstalen vises både på TV2 og DR1
Det var Kong Frederik d. 8, der første gang afsluttede nytårstalen med »Gud bevare Danmark« i 1909.
Det var Dronning Margrethes far, kong Frederik d. 9, der valgte at gå fra radio til også at holde en tv-transmitteret nytårstale.
Nytårstalen plejer at vare mellem 11 og 13 minutter.
Nytårstalen er normalt den eneste gang i løbet af året, hvor regenten taler direkte til hele nationen. Ligesom sin mor, så holder Kong Frederik talen live og ikke båndet.
Sådan så det ud, da HM Dronning Margrethe holdt sin første nytårstale i 1972.
Foto venligst udlånt fra Kongehuset
Det skal du vide:
Myten om søens folk
Det var en vedvarende myte, at Dronningen altid i sin tale brugte vendingen at ”sende en hilsen til søens folk”, da det aldrig har været tilfældet. Det er dog en tradition, at regenten sender nytårshilsner til alle i Rigsfællesskabet og til danskere ude i verden
Hvad sker der på pladsen?
Den Kongelige Livgardes æresbevisning påbegyndes umiddelbart inden nytårstalen. Vagten vil træde til gevær og stå trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes. Efter H.M. Kongens nytårstale spilles ”Kong Christian stod ved højen mast”, hvorunder Livgarden præsenterer gevær, der saluteres, og fanen fældes. Amalienborg Slotsplads vil i forbindelse med nytårstalen være åben for publikum, og der vil være opsat en mindre skærm ved DR med transmission af nytårstalen.
Sådan opstod traditionen
Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.
Omgivelserne
Hvert år fik Dronningen inden nytårstalen en blomsterbuket, der matcher Dronningens beklædning. Det er således en overraskelse for Dronningen, hvordan årets buket ser ud.
Traditioner er det selvfølgelig for tidligt at konkludere på efter kun én tale fra H.M. Kong Frederik. Alligevel stod det klart, at omgivelserne var markant anderledes, end hvad man er vant til fra dronning Margrethes nytårstaler. Det åbne rum lignede ikke et traditionelt ‘pænt værelse’, men mere et almindeligt hjem, med flere ting på bordet, og billederne bag kongen var af hans egne børn.
Kong Frederik kom gående ind til bordet og talte direkte til os, der så med,
Han brugte ordet ”jer”. En tiltaleform, Dronning Margrethe aldrig brugte, bortset fra i sin sidste tale.
Foto: Kongehuset ©
