Min mormor er en klog dame. Hun har lært mig en masse.

Hun har for eksempel lært mig at lave brune kartofler. Smelt sukker på en pande. Når det er helt smeltet, putter du smør på panden. Når sukker og smør har fået en dejlig tyktflydende konsistens, vender du kartoflerne i blandingen i nogle minutter, og vups, så har du dejlige brune kartofler.

Hun har også lært mig, at en enkelt romtoddy kan være en god kur mod forkølelse.

Men det råd, hun har givet mig, som jeg oftest giver videre, er en banal lille, men meget vigtig sætning. Husk at spare, mens du har noget at spare af.

Det er efterhånden mange år siden, hun gav mig rådet, men det tog mig mange år at forstå, hvor vigtigt et råd, det er.

Da jeg var færdig i gymnasiet, tog jeg et fuldtidsjob for at tjene en masse penge.

Ved siden af gymnasiet havde jeg haft et fritidsjob for at supplere SU’en, men nu skulle der masser af penge i kassen.

Jeg husker tydeligt, da min første fuldtidsløn gik ind på min konto. 14.000 kroner udbetalt. Det var en formue for en ung mand med en helt frisk studenterhue. Der var jo ingen grænser for, hvad jeg kunne få for 14 klik.

Og når det nu var min første rigtige løn, kunne jeg da godt tillade mig at bruge lidt ekstra. Det havde jeg da fortjent.

Selvom jeg stadig boede hjemme og fik mad hver eneste aften uden at betale for det, gik det hverken værre eller bedre end, at jeg nåede at bruge stort set rub og stub af lønnen. På ingenting. På cd’er. På byture. På flere cd’er.

Heldigvis fungerede mit faste job sådan, at måneden efter blev endnu 14.000 kroner udbetalt.

Jeg ved ikke, om du kan gætte, hvad der skete. Historien gentog sig. Og det blev den ved med. De penge, der gik ind, røg ud igen.

Pludselig var der gået et år, og jeg kiggede på min konto og jeg kiggede på min cd-samling. Den ene var gået i minus, og den anden var blevet stor.

Nu var det blevet tid til at studere. Jeg ved ikke, om du nogensinde har prøvet at betale indskud i en lejlighed med cd’er. Det er svært. Det betød, at jeg måtte en tur forbi min bankrådgiver.

Årene på SU var, som manges år på SU, er. Noget økonomisk rod, hvor det gav koldsved at skulle tjekke netbank, og frygten, for at bankrådgiveren kunne ringe, var altid til stede.

Og det var her, midt i en opgave på Journalisthøjskolen, der handlede om det bedste råd, du nogensinde har fået, jeg kom i tanke om min mormors ord.

Husk at spare, mens du har noget at spare af.

Det kunne ikke betale sig at fortryde, at jeg havde ruttet med pengene. Men det kunne betale sig at se frem og tænke på, hvad jeg kunne gøre fremadrettet.

Og jeg fandt en kur, der har hjulpet mig siden.

Jeg tjekker netbank hver dag. Jeg tjekker det, som var det Twitter. Det er ikke, fordi der sker ting derinde hver dag og slet ikke ting, jeg ikke allerede kender til. Men det har givet et fantastisk overblik, og det tvinger dig til at tænke dine køb igennem. Jeg har ikke købt en cd i årevis. Faktisk vil jeg vove den påstand, at jeg ikke bruger dumme penge længere, og jeg har fundet ud af, at jeg synes, det er tusind gange sjovere at spare op, end at gå i Stereo Studio.

Det har gjort mig mere fornuftig, og jeg har endelig taget min mormors råd til mig, og nu giver jeg det videre til dig. Husk at spare, mens du har noget at spare af.

//Thomas Skov Gaardsvig