Jeg er heldig. Ikke mindst fordi jeg er i færd med at udleve den drøm, jeg har haft, siden jeg var helt lille – at gøre sang til min levevej. En drøm, som på den ene side virkede så tæt på, fordi den fyldte kollosalt meget i mig – og som samtidig virkede så fjern, fordi tvivlens skarpe stemme blev ved med at hviske mig i øret, at det var lige så lidt realistisk som tyngekraftens ophør. Der er mange, der deler drømmen om at leve af musikken, og foruden talent, hårdt arbejde og gå-på-mod, kræver det ofte en god portion held og ikke mindst, at der er nogen, der tror på det, man laver – og tør satse på en. Men det er nu hverken mig, Panamah eller musik, det her indlæg skal handle om. Det skal handle om de ildsjæle i vores samfund, hvis drøm er at hjælpe andre, og som hver dag lægger frivillige krafter i at gøre en forskel.
For 9 år siden sad der 6 kvinder i et køkken og udviklede idéer til, hvordan de kunne føre deres fælles drøm ud i livet. Det var ikke en drøm om en musikkarriere eller andre ”selvfokuserede” projekter – det var en drøm om at hjælpe andre mennesker og møde et behov i samfundet, som de syntes blev overset. Visionen var at skabe et frirum for unge piger i Danmark, hvor de kunne fortælle om tanker og følelser, som de ikke kunne eller turde dele med andre, og formålet var at lytte til dem og evt. bygge bro til forældrene, læger eller kommunen, afhængigt af hvem pigerne havde brug for at komme i kontakt med.
De havde ikke nogen penge og heller ingen erfaring i form af relevant uddannelse – de havde bare denne fælles drøm, og de var parate til at kæmpe for den. Ved hjælp af fondsmidler og hårdt arbejde lykkedes det dem at gøre projektet til virkelighed. Resultatet blev chatrådgivningssiden Girltalk.dk, og siden den spæde start er organisationen vokset til 8 ansatte og over 30 frivillige. Rådgivningssiden henvender sig til piger i alderen 12-24 år, som af forskellige årsager har brug for nogen at tale med. 6 dage om ugen åbnes chatten fra 19-21, hvor de frivillige sidder klar til at lytte og hjælpe pigerne. Selvskade, spiseforstyrrelser, mobning og ensomhed er blandt de problematikker, som er årsagen til, at pigerne søger hjælp på Girltalk. Ofte føler pigerne, at de ikke har andre steder at gå hen, hvilket blot understreger vigtigheden af, at et sted som Girltalk eksisterer. Når jeg tænker tilbage på min teenagetid, kunne jeg da også godt have brugt et sted som Girltalk til at få vendt mine tanker og usikkerheder. Det er jo netop i denne tid, man er allermest sårbar. Og for min lillesøster, som blev mobbet fra 7.-9. klasse, kunne jeg virkelig også godt have ønsket, at hun havde haft et sted som Girltalk at gå hen. Hun havde nemlig intet fortalt os, og først da hun en dag brød sammen efter aftensmaden gik det op for os, hvor dårligt hun havde det. Havde min søster kunnet logge på Girltalk og snakke anonymt med en frivillig, havde hun måske fået det skub, der skulle til, for at fortælle det til os noget før. Så at der i dag findes et sted som Girltalk er en gave til unge piger – og til samfundet generelt.
Men Girltalk eksisterer udelukkende, fordi der engang var 6 kvinder, der troede på en sag – og kæmpede for den. Og fordi andre troede på denne sag og valgte støtte op om den. Jeg er så heldig at være blevet ambassadør for Girltalk, og som tidligere rådgiver ligger det mig meget på sinde at udbrede kendskabet til denne fantastiske organisation – ikke mindst fordi jeg gennem mit tidligere arbejde har erfaret, at Girltalk gør en kæmpe forskel for unge piger i Danmark. Jeg vil samtidig gerne udtrykke min dybeste respekt for de mennesker, der gør en frivillig social indsats i vores samfund, og slå et slag for Girltalk og alle andre frivillig-organisationer, som hver dag prøver at gøre verden til et bedre sted – for det må da vist siges at være en dontt af den fineste skuffe J.
//Amalie Stender