Har du nogensinde drømt om at leje en autocamper og køre ud i verden uden fastlagt mål? Nu bliver det lidt nemmere. Tanken om frihed, natur og roadtrip uden planer har vundet indpas hos flere og flere danskere, der vil opleve verden i eget tempo. Ferie i autocamper giver mulighed for at kombinere fleksibilitet med oplevelser, man ikke nødvendigvis finder på en traditionel pakkerejse.

Siden 2020 er der blevet indregistreret over 7.000 nye autocampere i Danmark, og hos FDM Travel mærker man en stigende interesse for leje af autocampere, søgningerne på ferie i autocamper er nemlig tredoblet de seneste år.

Derfor lancerer FDM Travel nu den nye platform GoCamper, hvor det er nemt at leje autocamper online. Platformen samler udlejning fra mere end 200 pick-up-stationer i 30 lande, og brugerne kan hurtigt sammenligne forskellige autocampere og finde den bedste pris.


"Vi ser en stigende efterspørgsel efter at leje autocamper i udlandet"

GoCamper
GoCamper

Frederik Øhrgaard, koncept- og markedschef i FDM Travel.


Platformen er også en inspirationsguide

Vi har talt med Frederik Øhrgaard, koncept- og markedschef i FDM Travel, om både platformen og tendenserne bag ferie i autocamper. GoCamper er ikke kun en udlejningsplatform – den fungerer også som en inspirationsguide med ruteforslag, pakkelister og svar på de mest almindelige spørgsmål, nye autocamper-rejsende har.

“Vi ser en stigende efterspørgsel efter at leje autocamper i udlandet, og der er et stort uudnyttet potentiale i at udvikle en platform ala Momondo, hvor du selv tager kontrollen og kan sammenligne markedet,” siger Frederik Øhrgaard.

“Vi er allerede markedsledende i at sælge autocampere som en del af en større pakkerejse i FDM Travel, hvor vi hjælper med alt fra ruteplanlægning, fly og oplevelser, men nu åbner vi op for en ny mulighed for en ny generation af rejsende, der blot ønsker at leje en autocamper og stå med resten selv.”

"Her tager flest danskere hen"

Ferie i autocamper giver fleksibilitet og mulighed for at opleve naturen på en helt anderledes måde. “Vi har især bemærket en stigning efter corona, hvor folk har (gen)opdaget naturen og det at komme ud i det fri og væk fra storbyerne. Interessen for de nære destinationer er også blevet mere populær, og her er autocamper et spændende alternativ til storbyferien,” siger Frederik Øhrgaard. Han tilføjer, at især yngre par og børnefamilier i 20’erne og 30’erne har fået øjnene op for ferie i autocamper, men at det fortsat også appellerer til ældre par.

GoCamper tilbyder ikke kun udlejning. Platformen har også samlet inspiration og svar på typiske spørgsmål: hvordan man kører en autocamper, hvor man må overnatte, pakkelister og forsikringer. “Ferie i autocamper giver stor frihed, men kræver lidt planlægning, hvilket mange gerne vil stå for selv. Til gengæld er det en anderledes måde at rejse på, hvor man kan opleve noget nyt hver dag og overnatte på unikke steder. Og så er det bare en god måde at være sammen på som familie eller par,” forklarer Frederik Øhrgaard.

De mest populære destinationer for danske autocamper-ferier spænder vidt. I følge Frederik så er det Canada, USA, Australien, New Zealand, Tyskland, Portugal, Island, Norge og Japan.


WEEKLY BRIEF

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center