Da den danske bordbookingplatform FreeTable blev lanceret sidste år, var ambitionerne store.
Allerede i den første pressemeddelelse lød det fra Bjarke Just Nielsen, der står bag platformen:
“Vi tør allerede godt sige nu, at vi vil vinde hele den globale restaurationsbranche. Vi måler os med Momondo, AirBnB og Spotify, når det kommer til vores visioner for FreeTable.”
Der er de ikke endnu. Men i dag, godt et år senere, er det ikke kun visioner. Platformen brager afsted. Platformen er nemlig allerede blevet et aktivt værktøj for en lang række restauranter, og FreeTable har på kort tid fået fodfæste hos tusindvis af brugere. Men lad os lige spole tiden tilbage.
"FreeTable blev skabt for at gøre det lettere for gæster at finde borde, og for restauranter at fylde dem. Det er lykkedes."

Bjarke Just Nielsen
FreeTable blev skabt med et klart formål: at gøre det nemmere for gæster at finde ledige borde og samtidig hjælpe restauranter med at øge belægningen og få bedre styr på deres forretning. Et behov, der kun er blevet tydeligere i et marked, hvor konkurrencen om gæsternes opmærksomhed er intens, og hvor takeaway- og leveringsplatforme fortsat fylder meget i hverdagen.
Bag platformen står som sagt Bjarke Just Nielsen, og dermed er FreeTable en del af Norrlyst, som blandt andet driver 17 restauranter i København. Men platformen er skabt til hele restaurationsbranchen.
Det handler grundlæggende om at styrke det, som branchen er bygget på. Og her er teknologi og data en central del af den succes, Bjarke selv har oplevet i sin virksomhed.
“God mad handler om oplevelser, man deler. Stemning, nærvær og sanser. Det kan man ikke digitalisere sig ud af – men man kan gøre det lettere at vælge til,” siger han.
Data som rygraden i forretningen
Data og algoritmer spiller en helt central rolle, noget Bjarke også pegede på i sit interview med dontt.dk mellem jul og nytår:
“Grundtanken med FreeTable var at revolutionere, hvordan man booker bord på en restaurant, præcis som vi har set det ske i mange andre brancher i oplevelsesøkonomien. Samtidig bygger projektet videre på vores forståelse og indsamling af data.”
Du finder link nederst i denne artikel.
Ambitionen har fra starten været at skabe en løsning, der ikke kun fungerer som endnu en bookingkanal, men som et værktøj, der kan optimere restauranternes drift og økonomi.
“Alle kan bruge platformen. Det er en ekstra bookingplatform, men målet er produktet. Nemlig vores egen algoritme, som har kostet mange millioner at udvikle.”
Algoritmen er designet til at skabe en mere forudsigelig og balanceret forretning for restauranterne – noget, branchen historisk har manglet.
Et redaktionelt og inspirerende overblik for brugerne
Et andet centralt greb i FreeTable er kurateringen, som jo nok er mere relevant for dig kære læser. Platformen er nemlig ikke tænkt som en komplet liste over alle restauranter, men som et redaktionelt og inspirerende overblik, der også giver plads til de steder, som ikke nødvendigvis lever af hype her og nu.
Som Bjarke formulerer det:
“Restaurationsscenen bliver ofte drevet af hype. Vi vil gerne hjælpe gæsterne med at opdage de steder, de ikke vidste, de ledte efter.”
Netop her har FreeTable fundet en rolle som bindeled mellem nysgerrige gæster og restauranter, der måske ikke har markedsføringsbudgetter på niveau med de største spillere på scenen.
Et år efter lanceringen er FreeTable ikke længere et eksperiment. Det er et værktøj, der bliver brugt og et bud på, hvordan teknologi og restaurationskultur kan arbejde sammen, uden at det ene overdøver det andet.
Du kan læse et stort interview med Bjarke her.

Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


