Samtale med Jannik Heide, Landechef hos Colect

I forrige uge løb Copenhagen International Fashion Week endnu engang af stablen. Som sædvanlig var der flotte shows fra de store klassiske og nye fremadstormende brands, flotte udstillinger på messeområderne, indkøbere og presse rundt i hovedstaden.

Men i år blev der også talt meget om et softwaresystem SaaS platform ved navn Colect, som er en hollandsk virksomhed. Det er et system, der har speciale i digitale kollektionsfremvisninger og B2B-ordreplaceringer salgsløsninger indenfor business-to-business. Livsstilsbrands som Mos Mosh, NÜMPH og AIAYU bruger f.eks. systemet (Colect har en kundeportefølje på over 400 brands og 86.000 detailhandlere).

De er på en mission om, at det både skal være mere visuelt og lettere, men i den grad skabe mulighederne for et inspirerende bindeled mellem brands og deres kunder. Colect skaber rammerne og brands kan udnytte den “seamless” integration mellem de forskellige platforme og på den måde minimere de typiske manuelle administrationsprocesser, der er i hvilken som helst virksomhed. For brands der opererer i mode- og livsstilsbrancherne, er der en stor forskel til andre brancher, for her har du et meget større behov, for at kan visualisere fra det enkelte brands storytelling, mood-boards og helt ned på specifikke detaljer for det enkelte produkt.

Da modeugen var slut, mødtes vi med Jannik Heide, som udover at være ansvarlig for Colect i Danmark, også rummer en masse brancheerfaring og inspiration. Vi mødtes med ham på Coco Hotel på Vesterbrogade i København.

Jannik Heide

Foto: Kent Jensen / yellowsock.dk

OM COLECT
Virksomheden leverer mobile salgsløsninger til modeindustrien. Colect arbejder under moderselskabet Apptitude fra Holland. Platformen har speciale i digitale kollektionsfremvisninger og B2B-ordreplaceringer der skal sikre hurtigere vækst hos modebrands.

OM JANNIK HEIDE:
Jannik Heide har mange års erfaring i modebranchen, blandt andet som medejer af Journal, internationalt salg hos BIANCO og ledende stillinger hos både BESTSELLER og pej gruppen.

Jannik, hvorfor var du i København under modeugen?
“Det er selvfølgelig helt oplagt for os at være til stede. Jeg besøger vores kunder og samarbejdspartnere, netværk og naturligvis opsøgende for nye muligheder. Det er en meget afslappende måde at mødes på.”

Du repræsenterer en hollandsk virksomhed. Hvordan ser I modeugen fra Amsterdam?
“København er en vigtig bastion (modemetropol). Dansk mode har et godt renommé. Det (CIFF (Copenhagen International Fashion Fair er blevet en modeuge, der har stor interesse for internationalle indkøbere) ved alle godt. Der er en enorm agilitet, og mange muligheder for international eksport, og det er her, Colect kan bidrage med nogle gode attraktive løsninger for det enkelte brand.”

Og netop virksomheden. Kan du fortælle lidt mere om den?
“Vi har 10 år på bagen. Vi er et softwarehus, som har en lang række brands, der bruger vores platforme til at få præsenteret og afsat deres produkter. Hele grundtanken i virksomheden er, at vi skal minimere sælgernes administrationstid. Hvilke varer er på lager, hvad trender, opdateret marketingmateriale osv. Vi kommer med flere opdateringer om året fra vores eget udviklingshus i Amsterdam. Det er opdateringer, som er lavet på baggrund af ønsker fra de mange brands, vi har som kunder. Jeg nævner det fordi, at det adskiller os fra andre. Vi udvikler os sammen med vores kunder. Det står ret stærkt. Det betyder også, at vi er mere “customized” end andre standardiserede platforme. Det er enormt vigtigt for brands at kommunikere med deres eget visuelle udtryk og ikke bare en platformsskabelon.”

Hvilke brands arbejder I med?
“Hvis vi tager de skandinaviske briller på, som måske er lidt mere interessant for jeres læsere, så kan jeg nævne Scotch & Soda, Gant, Hummel, Tiger of Sweden, Mads Nørgaard, Rabens Saloner, BY MALENE BIRGER og ja, en masse andre.”

Forsiden for Mos Mosh i Colect B2B.

Hvornår er man som brand klar til jeres platform?
“Det handler selvfølgelig en del om udfordringer det enkelte brand har. Hvis du har internationale kunder, eller generelt lang distance mellem dig og kunden, så vil det jo være en stor fordel med et stærkt digitalt salgs-setup. Det er der, du skal tænke os ind. Vi gennemarbejder IT arkitekturen med brand-owner og klarlægger implementerings og integrationsomkostninger. Den økonomiske model er attraktiv, det er brugerdefineret. Så økonomien bør ikke være en barriere, eftersom de brugerdefinerede licenser kan øges i det omfang flere sælgere, agenter eller distributører kan anvende Colect.”

Set fra din stol er danske tøjbrands så foran eller bagud på det digitale? Når vi snakker om B2B salg, onlineshowroom osv.?
“Jeg tænker generelt, at der hos danske brands er en stor forståelse for de ting, du nævner. Den er klart blevet større det seneste halvandet år. Det gælder både for upcoming brands, som generelt er mere “born digi” og de større brands, som øger deres investeringer i software og online generelt markant.”

Konteksterne bliver interessante, når det er muligt at diskutere, hvad der optager én med andre.

Jannik Heide

Inspireret af....

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?
“Jeg scanner oftest medier fra morgenstunden, og sørger for at holde mig opdateret. Derfra er dagene, som du kender dem. En kombination af kontor og mødedage. I løbet af ugen er der opfølgningsmøder med kollegaerne i Holland men også på tværs af grænserne til de andre lande, hvor vi er aktive med country managers. På møderne evaluerer vi løbende på projekterne. Der er også et samarbejde med lokale integrationspartnere, hvor vi udvikler på projekterne.”

Hvordan ser dit medieforbrug ud?
“Jeg holder mig selvfølgelig opdateret igennem forskellige medier om modebranchen. Der er FashionForum, DMOGT.dk og branchebladettoj.dk. Jeg nyder at læse Weekendavisen, JP, Børsen, Pej gruppens magasin som hedder “Tid og tendenser” har virkelig et højt niveau af samfundsmæssig inspiration. Det kan jeg virkelig anbefale. Desuden læser eller lytter jeg til bøger, der har fanget min nysgerrighed. Emnerne kan være meget forskellige. Den seneste bog jeg fysisk anskaffede mig, er af den unge Nicklas Brendborg ”Gopler Ældes Baglæns”. En anden bog, jeg fandt interessant er ”Det Kreative Samfund” af Lars Tvede, der har skrevet en del andre spændende bøger eksempelvis ”SUPERTRENDS” og ”Gåsen Med De Gyldne Æg”.

Hvem er du inspireret af?
“Det er at svare meget entydigt. Jeg finder inspiration i kombinationen af det meste, der foregår omkring mig aktiv som passivt. Det kan være visuelt via en netop overstået Copenhagen International Fashion Fair, hvor jeg snakker med en del mennesker med forskellige meninger og holdninger.

En gang imellem besøger jeg udstillinger på kunstmuseet i Herning Heart, men også Trapholt og Louisiana i henholdsvis Kolding og Humlebæk har jeg lagt min vej forbi. Det afhænger af hvilke udstillinger, der er og om tiden er til det. Inspiration kan også komme via de forskellige bøger, lydbøger, podcast og foredrag, hvor jeg en god ven, der er god til at inspirere mig til at komme afsted. Egentlig tror jeg på at essensen i at blive inspireret handler om at lytte, mærke og se med dine egne øjne samt reflektere over dine observationer. Konteksterne bliver interessante, når det er muligt at diskutere, hvad der optager én med andre.

Naturen er jeg ret vild med. Om det er skov, strand eller enge, kan det altså noget hver især. Vores fire årstider i Danmark er også skøn på hver sin måde. Der er mange ”kanaler” jeg bliver inspireret på.”

Continued…. Det her bliver ikke det sidste du har læst til Jannik Heide og colect.io på dontt.dk

Creators

En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld gratis her.