I dag ( Onsdag d. 2 december ) fylder en af Københavns mest markante bygninger 100 år. Axelborg huser en af de mest fotograferede opgange i København, og er en af få bygninger i Danmark med de karakteristiske ”paternoster” elevatorer. I dag driver Tivoli store dele af Axelborg, og fortæller i den anledning om historien:

Fra banker og radio til landbrug og forlystelser

Siden Axelborg for første gang kunne slå sine massive bronzeporte op i 1920, har bygningen huset mange forskellige erhverv. Oprindeligt blev bygningen opført til Den Danske Andelsbank og Arbejdernes Andels-Boligforening, men efter få år måtte de begge se sig nødsaget til at flytte ud.

Statsradiofonien, nok bedre kendt som Danmarks Radio, tog derefter nogle af sine første spæde skridt i den gamle banksal fra 1928 indtil de flyttede videre til Radiohuset i 1941. Og det var heldigt for vores alle sammen radio, for bare fire år efter, i 1945, fløj de engelske bombefly, der bombede Shell-huset lige forbi Axelborg, som mistede for 12.000 kroner vinduer. Og sikkert gav beboerne noget af en forskrækkelse!

Axelborg er i dag nok mest kendt for at huse landbruget, som første gang rykkede ind i 1931 i form af Landbrugsraadet – og i dag Landbrug & Fødevarer.

Udover kontorer har Axelborg også selskabslokaler som drives af Tivoli, under navnet Nimb Event. Der er i alt plads til 720 personer i de to ikoniske sale – Axelborgsalen med plads til 400 siddende gæster og Bokssalen med plads til 320 gæster.

En sjælden elevator

Det notoriske paternoster på Axelborg er en af få af sin slags, der er tilbage i Danmark. Den er blandt andet brugt som kulisse under optagelsen af Tv-serierne ”Borgen” og ”Krøniken” til scener, der skulle foregå i Christiansborgs elevatorer af samme slags.


Besøg vores POP-UP, som  er dontt.dks butik, hvor vi omhyggeligt laver og håndplukker produkter til den moderne creator.