I Danmark skal vi senest d. 17. Juni til folketingsvalg. De politiske partier er klar, plakaterne er trykt, og et eller andet sted venter alle kun på, at den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen “trykker på knappen”.

Her på redaktionen kalder vi det: “Det måske vigtigste valg i 100 år?” Hvilken vej skal Danmark gå? Mere nationalstat? Mere EU? Klimabeslutninger…. Og listen er længere end nogensinde, for alle ved også godt, hvor meget udlændingedebatten kommer til at fylde.

Folketinget

Det politiske billede anno 2018/2019:
Vi går tæt på partierne og nøglepersonerne, der kan afgøre valget. Men hvor har vi dem henne? Vi ved det ikke rigtigt selv.

Fx:
– Det store stolte parti, Venstre, som ifølge nogen er et populitisk højrefløjsparti, og helt har glemt deres egne liberale idealer?

– Alternativet, der så gerne vil, men mere minder om en omgang forvirrede amatører, der har masser af gode ideer, men aldrig rigtigt bliver til noget.

– Og hvad med Socialdemokraterne, det legendariske arbejderparti, som man altid vidste hvor man havde. Er de bare blevet en trist kopi af DF?

– Deres gamle venner fra Radikale har sagt fra. De kræver, at Socialdemokratiet går i mod DFs udlændingepolitik. Men hvad hvis de ikke gør?

Vi spørger vores læsere!
Vi har en database på 35.000 mails og cirka 300.000 faste læsere om året. Vores ambition er at høre 5000 læsere om, hvad de vil stemme på, og ud fra svarene lave vores egen meningsmåling. Kan den bruges til noget? Svaret er selvfølgelig. Den seneste meningsmåling fra Megafon, som blev en topnyhed i landets store traditionelle medier var ud fra 870 respondenter/personer over 18 år.

Vi bringer svaret, når vi har indsamlet resultaterne, og det bliver kickstarten på vores dækning, som starter i det små, men naturligvis bliver intensiveret, når vi kommer tættere på.

– SÅDAN GØR VI – 
Tirsdag d. 13 november sender vi en mail ud til alle der modtager Dontt.dks nyhedsbrev. Her får modtageren et enkelt spørgsmål. “Hvem vil du stemme på, hvis der var folketingsvalg i dag?”

Man har mulighed for at vælge mellem dem, som pt. er opstillingsberettigede i følge Økonomi- og Indenrigsministeriet i Danmark. 

Mandag d. 26 november er vi klar med første meningsmåling. Den vil vi så løbende opdatere med vores faste læsere.