Her i oktober måned fylder Dontt.dk 5 år. I den forbindelse fortæller Co-founder Jon Nedza om kommende planer for dontt.dk 

Af Jon Nedza, Co-founder, Dontt.dk

Vi er fortsat (for nogle) et udefineret medie, hvor transformationen har gjort, at vi ikke kun er et iværksættermedie, som vi tit omtales. Vi er et medie, som har forstået, at relevans vinder over alt andet. Masser af lønmodtagere får inspiration fra iværksættere og omvendt. Det er derfor, vi igen i år har oplevet en markant trafikstigning. Der er nu flere end 300.000 danskere, der har os som fast kanal. Dagene, hvor der ikke var trafik i nichemedier, er forlængst overstået.

Vores inspiration er kommet fra folk, der er modige nok til at skabe, turde udvikling og udfordre det normale. Den DNA har mange iværksættere, og derfor er det tit dem, vi tager udgangspunkt i, men det er ikke en redaktionsregel.

Vi lever stadig af at få gode idéer, og ved hele tiden at have de rette indsigter for kunder og historier, som folk vil fortælle og brugerne vil læse.
Det er vi gennem årene blevet meget bedre til. Vi er blevet gode til at forenkle tingene. Der er så meget “støj” overalt. Det går så hurtigt det hele.

Det skal være nemt at være innovativ!
Det er vores mission for 2018. 
Så nemt kan det siges, men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort! Men vores ambition er, at vi som medie skal være med til at fortælle og inspirere, så det er endnu lettere at være innovativ. Det er især vores co-indhold, der skal medvirke til den ambition. Vi skal alliere os med virksomheder, der har ambitioner på egne og andres vegne.

Vi genoptager vores populære “MIN VEJ” serie, som vi i samarbejde med Virksom glæder os til at give et nyt push. Denne gang med video. Med vores fornyligt forlængende samarbejde med Mofibo, så sikrer vi også endnu mere inspiration og kvalitetslæsestof til vores læsere.

Vi er i konkurrence med en “reklametræthed”, og derfor er vi også endnu mere kritiske overfor, hvem vi arbejder sammen med. Det skal være til gavn for læseren, før det handler om økonomi og andet. Det har også vist sig, at de to ting har fulgtes ad for os:)

Deleøkonomi:
Noget af det mest innovative fra det danske erhvervsliv kommer pt. fra den deleøkonomiske verden. En sjov ting, da det vel egentlig stammer helt fra andelsbevægelsen og dermed “altid” har været der? Men teknologi har gjort, at det er blevet endnu lettere.

Der er så mange spændende, danske, blomstrende nye deleøkonomiske virksomheder på vej. Det vil vi gerne være med til at fremme!

Hvordan ser en marketingafdeling ud i 2020?
Vi kommer selv ud af en verden af marketing. Det er “afdelingen”, hvor det innovative skal komme fra. Sådan har det altid været i såvel store som små virksomheder.

Men stadig nye kanaler, nye værktøjer og teknologi gør, at man hele tiden skal være omstillingsparat? En forventning om øget hastighed, målbarhed, og krav om effektivitet for både omkostninger og salg…. Og så har vi ikke engang snakket kreativitet endnu.

Hvordan skal en marketingafdeling se ud og håndtere den voksende kompleksitet? Hvilke nye færdigheder skal ind i organisationen – og hvilke forsvinder?
Det giver vi svaret på i en lille artikelserie i november. 

Hvilken ambition har du på København og Frederiksbergs vegne?
Den 21. november har vi i hele landet valg til kommunerne. Vi zoomer ind på vores egne hjemmebaner København / Frederiksberg og valgene der. På den ene side, skal vi rundt i partierne, og “opklare / spørge de respektive politikere om “Hvad er din version for København eller Frederiksberg”? 

Vores dejlige by fortjener dygtige ambitiøse politikere. Vi finder dem!

På den anden side, skal vi hylde det demokrati og folkestyre, vi har arbejdet for i så mange år. Vi skal opfordre alle til at bruge deres stemme. Ved sidste kommunalvalg var der en stemmedeltagelse på 61.2 %.
Lad os få det tal endnu højere op.

Er det kun i København, det sker?
Vi vil nok blive ved med at dyrke København mest på dontt.dk. København er vores udgangspunkt, dagligdag og holdepunkt. Men vi oplever et antal stigende besøg fra “provinsen” Det skal vi selvfølgelig dykke lidt ned i. Vi har bestemt os for at tage ud at finde nogle gode inspirerende “creators”- historier udenfor København. Vi er allerede langt med den første. Hvis I har forslag, så hører gerne fra jer. 

Så alt i alt, har vi også i vores 6. leveår en masse inspirerende indhold klar. Hvis man har ideer, eller selv en historie som skal deles med vores læsere, så husk at man altid er velkommen til at sende os en mail.

Hilsner
/Jon Nedza
Co-founder, Dontt.dk