Det danske brand Rains bliver ved med at få international opmærksomhed.
I sidste uge fortsatte man sin ekspansion med nye butiksåbninger i Amsterdam, Paris og Stockholm, hvor brandets nye retailkoncept nu er rullet ud.

Noget af det, der blev omtalt, da dontt.dk i august kunne fortælle, at co-founder Daniel Brix Hesselager havde valgt at sætte sig tilbage i CEO-stolen. Dengang sagde han, at “han ville tilbage på den entreprenante sti.” Læs artiklen her

Og man må sige, at der er handling bag ordene. For apropos international opmærksomhed sætter Daniel i et interview med Vogue nogle flere ord på:

“Det handler ikke kun om mig, men om den transformation, vi gennemfører i Rains lige nu – med retail-ekspansion i centrum. Det er omfattende, og det sker i et tempo, hvor kun en ejer kan tage det fulde ansvar.”


"Vi vil give kunderne mulighed for at gå dybere ind i Rains-universet”

Daniel Brix Hesselager

Daniel Brix Hesselager, CEO & Co-founder, Rains


Transformationen indebærer, at Rains bevæger sig fra et klassisk wholesale-brand til en 360-graders retailmodel, der omfatter alt fra sortiment og logistik til butikskoncepter og kunderejse. Brandet går fra to hovedsæsoner til fire sæsoner og 12 leverancer om året – med månedlige drops, der skal skabe nysgerrighed og bringe brandet tættere på forbrugeren.

Daniel Brix Hesselager fortsætter:

“Vi udvider fra primært overtøj og tasker til et fuldt livsstilsunivers med ready-to-wear, home decor, footwear, skiwear og activewear. Vi vil give kunderne mulighed for at gå dybere ind i Rains-universet.”

Ifølge Daniel handler skiftet ikke om at forlade wholesale, men om at styrke hele økosystemet omkring brandet. Rains har i dag en ligelig fordeling mellem egne kanaler og eksterne partnere. Den balance skal bevares – men gennem udvikling.

“Målet er ikke at skære nogen fra, men at løfte hele brandet sammen.”

Rains

Philip Lotko stadig er helt aligned

Rains blev grundlagt i 2012 af Daniel Brix Hesselager, Philip Lotko og Kenneth Davids. Sidstnævnte er fortsat en del af bestyrelsen, mens Philip Lotko stadig er aktiv i virksomheden.

Daniel afslutter:

“Vi er helt aligned. Philip fokuserer på de udadvendte aktiviteter – marketing, brandudvikling og ekspansion. Vi byggede Rains sammen på en enkel forretningsmodel, men for at vokse måtte vi gentænke det hele. Jeg tror på den nye vision – og jeg tror, vi vil se et helt nyt Rains på den anden side.”

Du kan i øvrigt læse artiklen “How to complete a corporate overhaul in six months: The Rains way” her


WEEKLY BRIEF

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center