I dag skal du møde Barry! En ny dansk el-leverandør med en app, som giver dig adgang til din forbrugsdata fra din nye smarte elmåler.” Dagens dontt er skrevet af Christophe Lephilibert, CMO hos Barry. Missionen er klar. Chris og Barry vil genopfinde dit strømforbrug.

Af: Christophe Lephilibert, CMO hos Barry. 

Hos Barry siger vi, at vi ikke er som de andre, og det er faktisk noget, der ligger i vores gener. For ligesom at vi på mange måder ikke er som de andre el-leverandører, er vi heller ikke som de fleste andre startups. Vi er ikke afhængige af hverken venture capital eller andre business angels – økonomisk er vi nemlig funderet af det børsnoterede, finske  energiselskab Fortum. Men selvom det setup er markant anderledes end hos ‘almindelige’ startups, ser vi 100% os selv som et startup — bare på steroider.

Hvordan kan man så kalde sig et startup, når man er en del af et stort selskab med mange penge? Det kan man med en visionær ejer, det rigtige mindset og et hold af ildsjæle, som brænder for den samme sag, for at bygge noget nyt, bygge noget bedre og for at gøre en forskel. Alt det har Barry.

Vi brænder for at udfordre en el-branche, som i lang tid har været i stykker, og vi brænder for at ændre nogle forbrugsvaner, som for vores planets skyld virkelig trænger til en rusketur. Det er altså det, Barry er blevet sat i verden for. Barry er Danmarks nye el-leverandør, der er 100% app-baseret, og formålet med projektet er ikke at være billigst på markedet. Det er derimod at være smartest, mest gennemsigtig, og ikke mindst at hjælpe forbrugerne med at blive bevidste og aktive, når det kommer til strømforbrug. Det sker blandt andet ved at give adgang til data, der viser, hvornår det er billigst og grønnest at forbruge strøm.

Traditionelle brancher trænger til disruption

Det kan lyde lidt kedeligt, alt det med el. Det er noget, som de færreste danskere rent faktisk tager stilling til, for det er jo bare en regning der lander på ens bord en gang hver tredje måned. Og det er den holdning, vi gerne vil hjælpe folk med at slippe af med. Vi vil give folk lyst til faktisk at have et forhold til deres el-leverandør. For vi er nødt til at tage stilling.

Ligesom at det med el for mange er lidt kedeligt, er der også andre brancher, som har et lidt gråt ry – og som måske opfattes lidt som noget, der bare er der. Noget, man som kunde ikke rigtigt har et forhold til. Det er tit de lidt traditionelle brancher, og heldigvis bliver de også for tiden udfordret af nye spillere, der forsøger at disrupte et givent marked ved brug af nye muligheder og teknologier. I denne sammenhæng kan, alene i Danmark, nævnes Lunar Way (banksektoren), Grandhood (pensionsbranchen) og ikke mindst Undo (forsikringsbranchen).

Jeg har personligt været hos MobileLife, Danske Banks tidligere innovationsafdeling, hvor man har skabt sunday.dk og june.dk-platformene. Men desværre kunne moderselskabet ikke rigtig “holde fingrene” væk fra de “corporate ventures”, og denne indblanding har ikke været særligt produktiv. Hos Barry er vi så heldige, at vores ejer har givet os fuld beføjelse til at rykke fremad, uden hensyn til Fortums øvrige forretninger. Dét er ENORMT befriende!

“En ny dansk el-leverandør med en app, som giver dig adgang til din forbrugsdata fra din nye smarte elmåler.”

Åbn app’en og tag kontrol over dit elforbrug

Efter mange måneders benhårdt arbejde har vi endelig lanceret vores app, som kan hentes både i App Store og Google Play. Den første version er en såkaldt MVP (Minimum Viable Product), der tilbyder nogle simple features. For det første har man mulighed for at oprette sig som kunde hos Barry, der samtidig sørger for, at du bliver afmeldt hos din nuværende el-leverandør. At alt fra oprettelse til afregning foregår i app’en, er der faktisk ikke andre el-leverandører, som tilbyder. Har du fået installeret en af de nye, smarte elmålere, som alle danske husstande skal have installeret inden udgangen af 2020, kan du i app’en følge strømprisen (den såkaldte “spotpris”) time for time på den nordiske elbørs Nord Pool. Det er den pris, du betaler, for som den eneste el-leverandør i Danmark tjener vi ikke penge på kundernes forbrug. Vi tager et månedligt abonnement på 29 kroner, og dét er vores eneste indtægtskilde.

Inden længe får man som Barry-kunde også mulighed for at følge sit eget forbrug løbende ved at holde øje med sin Barry-konto, der fungerer lidt ligesom en rejsekort-konto eller andre tank op-konti. Her omsættes dit elforbrug fra kWh (kilowatt-timer) til kroner og øre. Så hvis dit forbrug løber løbsk, kan du gribe ind. Derudover vil du kunne se, hvor meget du sparer ved at rykke dele af dit forbrug til andre tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst – typisk om sent aftenen, om natten og tidligt om morgen.

Til sidst vil gerne tilføje, at selvom vi naturligvis gerne vil have mange kunder, går vi ikke efter alle danskere. Barry skal kun have de kunder, som elsker hvad vi laver og forstår, hvad vi har gang i. Vi skal ikke være det nye Ørsted. På EU-niveau er det blevet besluttet, at alle europæere i deres hjem skal have en smart elmåler, der giver mulighed for time for time-afregning: Lige netop den bølge kommer Barry til at surfe på. Først i Danmark, og så i resten af Europa, hvor vi drømmer om at blive det ledende energy-tech startup.