I dag udkom bogen om Danmarks mest omtalte fodboldspiller de sidste mange år. Bogen hedder “Begge sider” og er den længe ventede historie fra Nicklas Bendtner selv. Bogen er skrevet i et nært samarbejde med journalisten Rune Skyum-Nielsen.
Lad os bare starte med anbefalingen. WOW! Den bog skal du læse. Velskrevet, ærlig & meget direkte. Det er tydeligt, at Rune Skyum-Nielsen er kommet tæt på fodboldspilleren. Bendtner har har åbnet sig og de har sammen opnået “fortrolighed”. Bogen er direkte, letlæselig og du har hele tiden lyst til “et kapitel mere”. Der er nævnt MANGE forskellige personer, som nok hellere ville have undgået at være nævnt, men der er ingen tvivl om, at Bendtner udstiller sig selv mest.
Skynd dig at få fat i et eksemplar. Vi giver den 4,5 ud af 5 stjerner.
BOGENS OPBYGNING:
DET SKRIVER FORLAGET:
Nicklas Bendtners liv og karriere har været spækket med dramatik. Han har oplevet stjernestunder på det danske landshold og som professionel i verdensberømte klubber som Arsenal og Juventus. Han har også været tæt på at sætte alt over styr i en rus af alkohol, kvinder og gambling.
I denne selvbiografi fortæller Nicklas Bendtner – med en bemærkelsesværdig ærlighed – om sit livs lyse og mørke sider. Om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser. Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.
Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden.
Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu. Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner endelig klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.
"Jeg har kedet mig i træningslejren, kedet mig på hotellet. Der skal ske noget.
Nicklas Bendtner om Paddy Power "stuntet", hvor han flashede deres logo på nogle boxershorts under VM. Han fik i øvrigt 2 millioner kr . for det.
DET SIGER ANDRE OM BOGEN:
Ståle Solbakken:
“Vi vidste, at han ville skrive en bog, og hvis Nicklas Bendtner skriver en bog, er den sikkert interessant for mange. Men jeg fik tidligt en mail fra forlaget om, at bogen var ufarlig for FCK. Den er vel farligere for nogen andre”
Lars Seier Christensen:
“Jeg håber at mange læser denne glimrende bog, for selvom Nicklas og jeg har været venner i en årrække og jeg derfor personligt allerede ved, at der er mere dybde i ham end mediernes evige forsidehistorier, så tror jeg det vil overraske mange af jer hvor velreflekteret og hudløst ærlig Nicklas er om sine oplevelser gennem livet. Fodbold, scoringer, triumfer, fans, damer, venskaber og mange penge, men også gambling, druk, fodlænke og skuffelser og sammenstød med holdkammerater, familie og omgangskreds. Det hele er med, og det er langtfra et skønmaleri, Nicklas leverer her.”
Caroline Fleming:
“Ingen kommentarer”
VIND BOGEN!
Vi trækker lod om bogen. Du har to muligheder for at vinde den:
Like opslaget her. Vi trækker lod om alle der “liker”
Vi trækker yderligt lod om en bog, blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Rune Skyum-Nielsen og Nicklas Bendtner: ’Begge sider’. Politikens Forlag. Udkommer i dag!
"BEGGE SIDER"
Nicklas Bendtner