Af Signe Vadgaard
Det er det eneste musik-dedikerede program i primetime på P3. Omgivet af humoristiske snakke-drevne shows som ”Sara & David” og ”Monte Carlo” er det vores job at servere den nyeste musik til lytterne – pakket ind i underholdning i form af quizzer, konkurrencer, interviews, baggrundsviden og musikhistorie.
Jeg elsker musik. Jeg er ikke elitær i min lytning; jeg sætter pris på en god melodi og så kan den komme i form af en popsang fra Lady Gaga eller en rocksang fra Muse.
De fleste af os har vel været et sted i vores liv, hvor vi bare måtte hade noget musik. Det kunne være lige så meget en identitet, som det musik man elskede.
”Oh my god, kan du lige Backstreet Boys?!” ”Jeg synes Maroon 5 er blevet alt for mainstream, så nu gider jeg dem ikke mere.”
Smag på P3 er et program der forsøger at favne bredt. Her skal være plads til de fleste musikgenrer. Der skal være plads til diskussion, til debat og uenighed – og der skal være plads til sjov, finurlige betragtninger og skæve indslag.
Lad mig give dig et eksempel på hvordan en dag forløber i studiet fra kl. 12 – 14:
Torsdag den 27. september.
Som det første får jeg besøg af det amerikanske band Fun, som senere om aftenen skal spille i Store Vega. Bandmedlemmerne har på forhånd indvilget i at spille live, så vi har sat en masse gear op i studiet, de tester mens de første par sange spiller i programmet. Drengene er tydeligt trætte (forinden har de besøgt Radio 100, hvor de også skulle spille live), men heldigvis er de så tilpas professionelle, at så snart mikrofonen tændes er de ’på’. De er hyggelige at interviewe, er med på en lille leg vi kalder ”Danmarksquizzen” – og så spiller de både ”Some Nights” og ”We Are Young”. Det lyder forrygende. De har en atypisk musical-agtig lyd som virkelig fungerer for dem, og så har de en forsanger i Nate Ruess som er et unikum. Hold kæft den mand kan synge.
Herefter har jeg eksklusiv premiere på en ny L.O.C.-sang, som på dette tidspunkt ikke er udkommet. Det er den slags små ’treats’ til lytterne, som vi på P3 kan og gerne vil. I modsætning til visse andre kommercielle konkurrenter er vi ikke bange for ny musik – ny musik er vores job.
Så tager programmet noget af et krumspring. Jeg har nemlig hørt den nye One Direction-sang ”Live While We’re Young” (et band der ellers slet ikke bliver spillet på P3), og synes den lyder farligt meget som The Clash’s klassiker ”Should I Stay Or Should I Go”. Det udmunder i en sms-battle som The Clash overlegent vinder, og jeg spiller sangen.
Sørgeligvis mistede vi dagen inden programmet en stor stemme. Andy Williams, manden bag ”Music To Watch Girls By” og ”Can’t Take My Eyes Off You”, døde og redaktionen bag Smag på P3 beslutter at hylde ham. Normalt spiller vi ikke den type musik på kanalen, så det er et valg vi bevidst tager: han skal hyldes og han skal spilles. Og det føles ærligt talt godt – på trods af jeg modtager denne sms fra en lytter:
”Er jeg lige skiftet over på P4, eller hvad?!”
Historie er med musik som med så mange andre ting: vigtigt at sætte sig ind i for at forstå nutiden. Musikalske trends vender tilbage ligesom med tøjmode.
Apropos historie;
Nirvanas banebrydende album ”Nevermind” har i september måned 21 års fødselsdag. Jeg fortæller lidt om bandet, spiller min yndlingssang fra albummet (som er ”Lithium”) og spørger lytterne hvad deres favoritsang er. Og her er meningerne mange. Det lader til at vi er mange der i 1991 investerede i Nevermind og forbinder sangene med den tid. Jeg får en bunke af nostalgiske historier fra lytterne og ender med at spille ”Come As You Are”.
Dagens program slutter med P3s første afspilning af den nye sang fra Rihanna ”Diamonds” – og så har jeg slet ikke nået at fortælle om det ramaskrig det var, da jeg spillede Justin Bieber med ”Baby.”
// Signe Vadgaard