Danske ARKK Copenhagen sælger fortsat en masse sneakers til hele verden. Det viser deres nye regnskab, der viser at man er vækstet 22% i salget. Bruttofortjenesten går også den rigtige vej, da den blev øget med 39%, som er svarende til ca. 14 millioner kr. Ledelsen bag selskabet fortæller, at der er kommet større bundliniefokus, og en række er initiativer allerede er sat i værk.

Det har blandt andet betydet en omstrukturering i selskabets medarbejderstab, oprydning i kundeporteføljen og en helt ny E-commerce-strategi.

Årets resultat lyder på +92.306 kr.

ARKK Copenhagen

Selskabets to stiftere har følgende kommentarer til regnskabet:

Kasper Rasmussen, Co-founder & Kreativ Direktør:
”Vi har med ARKK været igennem en utrolig kraftig vækst siden de første sneakers med et ”A” på siden ramte markedet i september 2015. Vi har i dag tæt på 600 forhandlere i over 30 lande og har for første gang efter fire år stoppet op og gjort en effektiv indsats for at gøre organisationen mere optimeret og klar til at løfte bundlinjen med op i de kommende regnskabsår,” siger Kasper Høj Rasmussen.”

Og suppleres af Co-founder & CEO Thomas Refdal:
”Vi har blandt andet sagt farvel til kunder i hele verden, som vi ikke mener arbejder godt nok med brandet, vi har strammet organisationen ind og sidder i dag med et team, der er klar til løfte ARKK videre. Samtidig har vi 1. august implementeret en helt ny E-commerce-strategi der på kun to måneder viser de bedste resultater i profitabilitet, vi har set på sitets performance, siden ARKK kom på markedet for lidt over fire år siden. Slutteligt kommer vi til at gå dybere ind i egne retailbutikker, udover vores butik på Nørrebro, og vores nyeste pop-up på Field’s, kigger vi efter et permanent lejemål i København city efter gode resultater med en 4,5 måneds pop-up butik på Strøget over sommeren 2019. Alt sammen er initiativer, der vil gøre, at vi kan løfte en flot bundlinje i 2019/20 regnskabet, det kan vi se allerede nu kommer til at ske pr. 30/6-2020”