Politikerne i København har svært ved at blive enige om nye retningslinjer for altaner, som nu skal sendes i høring. Flere partier mener, at der er lagt op til alt for stramme regler, som vil gøre det svært for københavnerne at få de eftertragtede uderum.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Katrine Irminger Sonne.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Det seneste halve år har Københavns politikere diskuteret, om det gået lidt for vidt med antallet af altaner.

Nu er Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen klar med en række nye retningslinjer, som skal sendes i høring efter et møde i Borgerrepræsentationen torsdag.

På forhånd er flere partier dog kritiske. Ikke mindst Dansk Folkeparti, hvor medlem af Teknik- og Miljøudvalget Finn Rudaizky mener, at der er lagt op til alt for mange restriktioner.

»DF går ikke ind for nogen form for ændring. Vi vil gerne fortsætte med den nuværende ordning. Vi kan konstatere, at andelsboligforeninger, dem, der bygger altanerne, og alle dem, vi hører fra, er meget tilfredse med de nuværende retningslinjer. Vi kan ikke se nogen saglig begrundelse,« siger Finn Rudaizky.

Mindre dybe altaner

Det er Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten, som har lagt op til stramninger.

I oplægget til nye retningslinjer står der blandt andet, at den tilladte dybde på altaner ud mod gården skal afhænge af, hvor langt der er til bygningen overfor.

Derfor vil man i nogle tilfælde kun kunne få en altan, der er omkring 70-90 centimeter dyb, mens det andre steder kan tillades, at de bliver op til 130 centimeter i dybden. Det svarer til cirka 20 centimeter mindre end i dag. Samtidig må altanerne dække færre vinduer end i dag.

Mod gaden bliver der også strammet op, hvis de nye retningslinjer gennemføres. Her vil en altan højst kunne være 60-90 centimeter dyb. I dag hedder det tal 70-130 centimeter i dybden. Herudover vil det ikke være muligt at få en altan, når man bor i stuen.

Det er især de mindre altaner, Finn Rudaizky, reagerer på. Blandt andet derfor har DF – sammen med Venstre og Konservative – stemt imod, at retningslinjerne kommer i høring, som de ser ud nu.

»Altanerne bliver så små, at der slet ikke kan stå to stole derude. Hvis det bliver vedtaget, vil det betyde, at man slet ikke vil få altaner, for folk vil ikke have så små altaner. Det bliver en stor fiasko, og det kommer til at gå fuldstændig i stå,« siger han.

Symmetri mod gaden

Der lægges også op til, at bygninger fra før 1856, gadefacader på bygninger, der er vurderet bevaringsværdige – såkaldte SAVE 1-, 2- og 3-bygninger – og dekorerede facader ikke kan få altan.

I dag findes en generel anbefaling om, at altanen placeres på en måde, der forholder sig til facadens symmetri, opbygning og dekorationer. Hvis det står til flere partier, skal der være tale om bindende retningslinjer frem for opfordringer, hvilket i praksis vil betyde, at færre kan få altan mod gaden.

»Når jeg ser det, der bliver sat op for tiden, er det mange steder stadig de standardiserede altaner, som ikke passer til facaderne. Så kan det godt være, at der findes en generel anbefaling, når det kommer til arkitekturen mod gaden, men ud fra et fagligt synspunkt mener flere, at det ikke er tilstrækkeligt. Derfor lægger vi op til, at vi skal have retningslinjer frem for bare anbefalinger,« siger Marcus Vesterager, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Socialdemokratiet og initiativtager til de nye retningslinjer.

»Vi har desuden bedt forvaltningen om at se på en række kriterier – blandt andet dagslys – og de siger, at de her retningslinjer kan være med til at afhjælpe de udfordringer, der netop er med dagslys, som forsvinder fra underboen, når overboen får altan,« tilføjer han.

Til det argument siger Finn Rudaizky:

»Der er fordele og ulemper ved alt. Det er jo et valg for boligforeningen og for den enkelte beboer. Nogle vil gerne acceptere den præmis og så have en altan, andre vil ikke,« siger Finn Rudaizky.

»Vi mangler eksempler«

Debatten om altaner i København er langtfra ny. Efter en periode med mange tilladelser indførte Københavns Kommune i 2016 et mere restriktivt regelsæt, som i 2017 blev lempet efter pres fra Borgerrepræsentationens politikere.

Det er netop en af årsagerne til, at flere partier ikke mener, at man nu igen fra politisk hold skal revidere retningslinjerne.

Radikale Venstre stemmer for en høring, men partiets repræsentant i kommunens teknik- og miljøudvalg, Mette Annelie Rasmussen, er skeptisk.

»Vi synes, der er tale om en meget restriktiv forbudstankegang, så vi sender retningslinjerne i høring, men forbeholder os retten til at komme med ændringsforslag, som vi samler sammen med borgere og interessenter,« siger Mette Annelie Rasmussen, som mener, at der mangler konkrete eksempler på, at det er gået galt med altanbyggeri siden 2017, hvor kommunen sidst reviderede reglerne. Det var blandt andet her, der blev indført en opfordring til at tage højde for historiske facader.

Kommunen har imidlertid ikke ført statistik over, hvor mange afslag der er givet, og hvorfor de er givet, og derfor mener Mette Annelie Rasmussen, at der mangler evidens for, at altaner efter 2017 har skabt problemer.

»Det kan være, at vi er ved at løse et problem, som slet ikke er et problem. Så vi skal blandt andet bruge høringsperioden på at få et klart svar fra forvaltningen, så vi får et overblik over, hvornår de problematiske altaner er sat på, og hvor stort omfanget af problemet egentlig er.«

Mette Annelie Rasmussen mener desuden, at diskussionen om altaner burde indgå i en større gennemgang af Københavns arkitekturpolitik, som netop nu er ved at blive set efter i sømmene.

»Jeg kunne godt have tænkt mig, at man i stedet havde taget altandiskussion i samme ombæring. Vi vil gerne ind i en diskussion om byens rum og arkitektur, men jeg tror, at vi forhaster os her.«