De danske iværksættere Jesper Wahlberg og Theodor Barington, stifterne bag den funktionelle kosttilskudsløsning aioss, har netop rejst deres anden finansieringsrunde – under ét år efter lanceringen af virksomheden.

For få uger siden fortalte de to founders om deres fælles rejse i et større interview på dontt.dk. Du kan læse det her: Mød Jesper og Theodor fra aioss. Og det går stærkt for dem.

Efter at have lukket en friends & family-runde i foråret 2024, har de nu sikret en pre-seed-investering i starten af 2025. Det sker efter en stærk organisk vækst siden lanceringen i juli sidste år.


"Vi brugte vores post-launch momentum og lukkede runden efter blot 12-15 møder"

aioss

Massiv organisk vækst

Theodor Barington fortæller:

“Efter vores launch i juli oplevede vi en overvældende interesse og massiv organisk vækst. Det bekræftede os i, at vi havde ramt noget, der både var relevant og tidssvarende. Vi kunne mærke, at vi ikke bare havde skabt et innovativt kosttilskud, men et sundheds tilgang, som folk kunne spejle sig i. Derfor besluttede vi at kapitalisere på momentum og rejse en runde, der kan hjælpe os med at gå fra start-up til en mere struktureret vækst- og produktorganisation.”

aioss har på kort tid vundet indpas i det danske sundheds- og wellnessmiljø. Deres sammensætning kombinerer vitaminer, mineraler, fibre, urter, plantestoffer, adaptogener samt præ- og probiotika – og det hele kommer i en løsning, hvor der ifølge aioss er fokus på smag og er let at bruge i en travl hverdag.

“Vi brugte vores post-launch momentum og lukkede runden efter blot 12-15 møder. Det endte med otte investorer – et mix af erfarne angels og professionelle fonde,” fortæller Jesper Wahlberg.

Jesper fortæller videre, at næste skridt er at gøre aioss til et “household name” i Danmark og derefter ekspandere til Skandinavien og Nordeuropa i 2026.

aioss

Mere aioss?

Vi har tidligere haft en samtale med Jesper og Theodor, som du kan læse her.
Hos dontt.dk følger vi løbende danske founders og creators, der skaber noget særligt.
Det gælder også aioss – og vi glæder os til at tage dig med videre på rejsen.


Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.