🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.

Det ene er et af Københavns mest ikoniske nattelivssteder. Det andet er en ambitiøs dansk tech-virksomhed med fokus på at løse et problem, som altid har været der.

Søpavillonen og Keypitt™ har indgået et samarbejde, hvor den historiske venue nu digitaliserer garderoben og erstatter den klassiske papirbillet med et personligt, digitalt KeyPass. En løsning, som gæsten opretter én gang og kan gemme i sin digitale wallet – helt uden app.

Selvom garderoben kan virke som en detalje, er det her, tempoet først for alvor sætter ind. Ifølge Søpavillonen handler beslutningen ikke om teknologi for teknologiens skyld, men om flow, tryghed og arbejdsmiljø.

“Garderoben har stort set været uændret i over 100 år. Vi har brugt mere end 300 timer på test og udvikling sammen med branchen"

Karla Pitt Winther

Co-founder Karla Pitt Winther, Keypitt™


Garderoben er et vigtigt kontaktpunkt for vores gæster

Jon Vanggaard Thomsen, owner og partner i Søpavillonen, fortæller:

“Garderoben er et vigtigt kontaktpunkt for vores gæster, især på travle aftener. Med Keypitt™ kan vi reducere køer, øge sikkerheden og give både gæster og personale en bedre oplevelse. Det er en enkel, men markant opgradering af en klassisk funktion.”

Leverandøren er som sagt Keypitt™, som er en dansk tech-virksomhed, der udvikler digitale garderobeløsninger til natteliv, spillesteder, konferencer og arenaer.

Tests fra andre venues peger på, at gennemløbet i garderoben kan øges markant, samtidig med at antallet af mistede ejendele falder. Skulle noget alligevel blive glemt, kan ejeren kontaktes direkte via det telefonnummer, der er knyttet til den digitale garderobebillet.

Tidligere på året stod virksomheden i øvrigt bag TECHBBQ’s garderobe, som blev brugt af mere end 10.000 gæster.

Co-founder Karla Pitt Winther fortæller:

“Garderoben har stort set været uændret i over 100 år. Vi har brugt mere end 300 timer på test og udvikling sammen med branchen for at skabe en løsning, der reelt forbedrer flow og skaber værdi for både gæster, medarbejdere og venue.”

Hun fortæller videre, at implementeringen på Søpavillonen er en del af en bredere bevægelse, hvor aktører i kultur- og nattelivet i stigende grad digitaliserer driftsnære funktioner. Ikke for at ændre stemningen – men for at fjerne de små benspænd, der ellers kan fylde uforholdsmæssigt meget i oplevelsen.


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center