Ny beregning viser, at Storebæltsbroen har ændret dansk økonomi

Tilbage i 1998 åbnede Storebæltsbroen. Et historisk projekt, der kostede milliarder og tog årtier at realisere. Siden har broen forbundet Danmark – og allerede tjent sig næsten to gange hjem igen alene på indtægter fra biler og tog.

Der har længe været debat om, hvorvidt broen burde være gratis. Argumenterne har fløjet: Nogle mener, at den for længst er betalt, mens andre påpeger, at indtægterne finansierer ny dansk infrastruktur.

Men det er faktisk ikke det, denne artikel skal handle om.

For ny forskning fra CBS viser nemlig, at Storebæltsbroen ikke bare har bundet Danmark fysisk sammen – den har også øget produktiviteten med omkring 6 milliarder kroner om året.

“Hvad har Storebæltsbroen betydet for dansk økonomi – for virksomhederne og for lønmodtagerne – siden åbningen i 1998?”
Det er et af de spørgsmål, som økonomerne Ismir Mulalic, Bruno De Borger og Jan Rouwenda stiller i en ny forskningsartikel, offentliggjort i tidsskriftet Regional Science and Urban Economics.

Deres faktuelle svar er klart: Storebæltsbroen har på landsplan medført en årlig forøgelse af produktiviteten på 0,22 procent – svarende til godt 6 milliarder kroner om året.

”Det er et ret højt tal og viser, at broen har været en god investering. Men vores forskning viser også, at gevinsterne er ulige fordelt,” siger Ismir Mulalic.

København er bedst

Når virksomhederne er blevet mere produktive efter broens åbning, handler det især om, at de har fået adgang til en større pulje af arbejdskraft, fordi det er blevet nemmere at pendle. Samtidig har de fået flere kunder, da de nu kan nå længere omkring på en arbejdsdag.

”Det er først og fremmest Storkøbenhavn og dernæst Odense, som har mærket effekten. At det er storbyerne, som får den største gevinst, skyldes, at de i forvejen er vant til konkurrence. Og med indvielsen af Storebæltsbroen åbnede du netop for en ny konkurrence, hvor vilkårene for at drive virksomhed ændrede sig,” forklarer CBS-forskeren.

”København står traditionelt stærkt, fordi de både er vant til at kæmpe om veluddannede medarbejdere og om nye ordrer i kapløb med andre – i modsætning til en lille by, hvor der kun er få virksomheder,” tilføjer Ismir Mulalic.

Broen har betydet bedre jobmatch

I studiet taler forskerne om en “matchingeffekt”. Når rejsetiden falder, og flere pendler, bliver det lettere for virksomheder og medarbejdere at finde hinanden. Det giver bedre jobmatch – og dermed højere produktivitet.

En udvikling, som Vestsjælland og dele af Fyn dog ikke for alvor har nydt godt af.

Selvom virksomhederne generelt har draget fordel af et bedre match, har lønmodtagerne kun oplevet små lønstigninger.

”Forklaringen er sandsynligvis, at mange pendlere har følt sig kompenseret ved, at broen nu sparede dem tid. I hvert fald kan vi se, at det fortrinsvis er højtuddannede mænd i mere specialiserede jobs, der opnår højere løn,” fortæller Ismir Mulalic og uddyber:

”Vi ved fra tidligere forskning, at kvinder ikke ønsker så lange pendlerafstande. Derfor er det sandsynligt, at mange frasiger sig muligheden for en bedre løn, hvis det betyder lang transport.”