Alt hvad du skal vide om nytårstalen

NB! Du er havnet på vores 2021-22 version af artikel. Du finder den nyeste version her.

Her er alt, hvad du skal vide om nytårstalen.

2021 er ved at rinde ud, og 2022 planerne venter lige rundt om hjørnet. Det har været endnu et “Ualmindeligt” år. Danmark har i store dele af 2020 været nedlukket, og de fleste kigger langt efter 2021. Men noget er ALTID som det plejer. F.eks. dronningens nytårstale. Det er den tradition som flest danskere er samlet om, som i øvrigt sendes på begge de to store tv-stationer.

Vi har vanen tro, samlet lidt “nødvendig” viden, som du kan bringe videre til nytårsbordet.

Godt nytår!

5 hurtige:

Dronning Margrethe holdte sin første nytårstale i 1972.

Det var Kong Frederik d. 8, der første gang afsluttede nytårstalen med »Gud bevare Danmark« i 1909.

Det var Dronning Margrethes far, kong Frederik d. 9, der valgte at gå fra radio til også at holde en tv-transmitteret nytårstale.

Nytårstalen plejer at vare mellem 11 og 13 minutter.

Nytårstalen er normalt den eneste gang i løbet af året, hvor Dronning Margrethe taler direkte til hele nationen. Den eneste undtagelse var sidste år. Her holdte hun en tale i forbindelse med hendes fødselsdag d. 16 april, hvor hendes fejring var blevet aflyst pga. coronakrisen. Den første “coronatale”, som Dronningen holdte i starten af året var derimod båndet.

Uden nogen form for undtagelse, så starter nytårstalen fra Kongehuset altid kl. 18.00 på årets sidste dag.

Sådan så det ud, da HM Dronning Margrethe holdt sin første nytårstale i 1972.

Foto venligst udlånt fra Kongehuset

Det skal du vide:

Myten om søens folk
Det er en vedvarende myte, at Dronningen altid i sin tale bruger vendingen at ”sende en hilsen til søens folk”, da det aldrig har været tilfældet. Det er dog en tradition, at Dronningen sender nytårshilsner til alle i Rigsfællesskabet og til danskere ude i verden

Hvad sker der efter nytårstalen?
Umiddelbart efter talen vil fotografer blive inviteret indenfor i Havesalen for at tage et billede af Dronningen. Dronningen ønsker efterfølgende de tilstedeværende pressefotografer samt holdet bag tv-produktionen et godt nytår, hvorefter Dronningen forlader Havesalen. Når Dronningen har ønsket godt nytår til tv-holdet, kan Dronningen efterfølgende selv deltage i sin private nytårsfejring.

Sådan opstod traditionen
Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.

Blomsterne på bordet
Hvert år får Dronningen inden nytårstalen en blomsterbuket, der matcher Dronningens beklædning. Det er således en overraskelse for Dronningen, hvordan årets buket ser ud.