Nike henter dansk topprofil til bestyrelsen

🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.

Det er ikke hver dag, at en dansker får en plads ved bordet i en af verdens største og mest ikoniske virksomheder. Men nu sker det på aller aller øverste hylde.

Jørgen Vig Knudstorp, den tidligere topchef i LEGO, indtræder i bestyrelsen hos NIKE, Inc. – en af verdens førende aktører inden for sport, livsstil og innovation.

Dermed træder han ind i et særdeles fint selskab. Blandt de øvrige medlemmer i Nikes bestyrelse finder man blandt andet Apples CEO, Tim Cook, som fungerer som lead independent director. Også Phil Knight – medstifteren af Nike og en af sportens største forretningsikoner – har fortsat en central rolle som Chairman Emeritus. En anden markant profil er Thasunda Duckett, CEO for Teachers Insurance and Annuity Association (TIAA) og tidligere topleder i JPMorgan Chase.

Nyheden er netop blevet offentliggjort fra officielt hold i USA og vækker naturligvis stor opmærksomhed.


"Hans erfaring med globale brands er unik"

Nike
Jørgen Vig Knudstorp

Vigtig periode venter: "Et nyt kapitel for Nike"

Jørgen Vig Knudstorp var CEO i LEGO fra 2004 til 2016 og stod i spidsen for en markant turnaround og global vækst. Efterfølgende var han Executive Chair for LEGO Brand Group frem til 2023 og sidder i dag som næstformand for LEGO Fonden.

Hans erfaring med globale brands, forbrugerprodukter og kulturarbejde er noget af det, Nike især fremhæver.

– Jørgens stærke globale erfaring med brand- og digital markedsføring, strategi og forbrugerprodukter – samt hans evne til at udvikle og fremme kultur og værdier – gør ham til en fremragende tilføjelse til vores bestyrelse, siger Mark Parker, Executive Chairman hos NIKE, Inc., og fortsætter:

– Vi ser frem til at arbejde sammen med Jørgen i en spændende tid for Nike, hvor vi vil låse op for næste kapitel af vækst gennem innovative produkter og markante brandfortællinger på tværs af et integreret marked.

Før sin tid i LEGO var Jørgen Vig Knudstorp managementkonsulent hos McKinsey & Company. Han har desuden både en kandidatgrad og en ph.d. i økonomi og virksomhedsledelse fra Aarhus Universitet.

Han sidder i dag også i bestyrelsen hos en anden gigant, Starbucks Corporation, og er partner i investeringsfirmaet Innovation Endeavors.


WEEKLY BRIEF

Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center