Google-topchef i Danmark Malou Aamund har skrevet en roman om kvinders livsvalg. Det er debutantforfatterens bidrag til ligestillingsdebatten. For kvinder oplever langt større konsekvenser af deres valg her i livet end mænd, mener hun. Feminist vil hun dog ikke kalde sig selv.

I samarbejde med Berlingske bringer vi dette interview med Malou Aamund . Artikel er skrevet af Nathalie Ostrynski. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Linda Kastrup

Om der kommer en bog til? Hun ryster på hovedet. Glem det. Litteraturanmelder Klaus Rothstein (ham vender vi tilbage til) og andre mulige kritikere af topchefens nuværende status som debuterende litterær forfatter kan godt ånde lettet op. Den her roman har været ti år undervejs. Efter al sandsynlighed er det også den eneste, der vil udkomme med hendes signatur på.

»Jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle få tiden til at skrive endnu en roman. Det her har været et projekt, fordi jeg ville noget med det. Og så tog det bare lige ti år.«

Svaret understreger det åbenlyse. Malou Aamund er en usædvanlig debutant. Den 50-årige kvinde er til hverdag direktør i Google Danmark, aktiv i en række bestyrelser, og tidligere har hun vekslet samfundsengagementet til en plads i Folketinget for både Ny Alliance og Venstre.

Nu er hendes roman, »Maria«, udkommet. Den fortæller historien om to kvinder, der deler samme navn, men som ender to vidt forskellige steder i livet på grund af de valg, de træffer med hensyn til børn, mand og karriere.

Ideen opstod for ti år siden

Vi sidder efter hendes ønske på direktørkontoret i det indre København. En lokation, der ligger i symbolsk forlængelse af romanens indbyggede politiske sigte. Forfatteren ønsker at vække moderne kvinders bevidsthed om deres livsvalg, så de tør række mere ud efter karrieren og i sidste ende måske lederstillingen.

»Ideen opstod for ti år siden, da jeg var mentor for flere yngre kvinder. Der blev jeg opmærksom på mange af de fastlåste mønstre, som kvinder kommer ud i, når de lander i spændingsfeltet mellem arbejde og familie. Jeg så også, hvor meget spildt kvindeliv og potentiale, der var. Kvinderne følte sig utroligt udfordrede af mange af de krav, der var fra både arbejdspladsen, familien og dem selv. De samtaler og mine egne foredrag dengang om emnet fik mig til at tænke over, at der måtte være et andet greb, man kunne bruge i ligestillingsdebatten.«

".... vil vække moderne kvinders bevidsthed om deres livsvalg, så de tør mere."

Malou Aamund

Kvinders pligt!

Spørger man Malou Aamund om, hvor meget af romanens indhold der baserer sig på selvoplevede scener fra hendes erhvervskarriere, er der ikke meget stof at hente. Anekdoterne kommer ud i en overvejet tone. Hertil er døren åben, fornemmer man. Derfor får man dette svar:

»Jeg har observeret meget og skrevet ned i min notesbog, hvis nogen har fortalt mig noget, eller jeg har lyttet til en interessant ordveksling. Det har dannet miljø og scener i fortællingen. Det er ikke situationer, jeg konkret selv har været i. Da jeg havde de første samtaler med Gyldendal, kom jeg med noget, der var mere udpenslet. Det var lidt for insinuerende – så jeg har åbnet op for det fiktive og lært at skabe scener.«

Spørger man hende om, hvilke valg der har været afgørende for, at hun er lykkedes med sin karriere, åbner Malou Aamund en anelse mere op. Hun peger på, at det allervigtigste har været, at hun meget tidligt var bevidst om, at hun ville have en karriere. Da hun og hendes mand, Mikael Bertelsen, ventede deres første barn, gjorde hun det klart over for ham, at nok ville hun tage det meste af barslen, men der skulle betales tilbage senere.

»Nu har jeg også været på nogle meget progressive arbejdspladser, hvor man ville have kvindelige erhvervsledere, så der har været nogle omstændigheder, der har givet mig mere medvind. Min mand er i en anden branche, og vi har været gode til at kunne zigzagge vores karriere og støtte hinanden. Der er en tendens til, at kvinder bare glider med. At de accepterer tingene, som de er. I stedet for at stille krav.«

Hvad er i dine øjne årsagen til, at kvinder »glider med«?
»Man er jo virkelig passioneret omkring hjemmebasen og familien som kvinde. Der er en naturlighed i det, som er svær at sætte sig ud over. Derfor kan det godt virke voldsomt at stille krav, fordi det vil forstyrre harmonien. Da jeg var gravid med vores første, var der en periode, hvor jeg pludselig var den, der stod og lavede mad hver dag. Hvordan skete det lige? Den slags skævheder skal man rette op på, før det bliver for sent. Der sker også det for nogle kvinder, at de tager sig af hjemmet og drosler ned for karrieren. En dag efter 20 år bliver de forladt af manden og havner i en offerposition med dårlig økonomi. Det har jeg set ske mange gange.«

Malou Aamund har taget sig selv i det. Når hun læser et interview med en kvindelig erhvervsleder, der fortæller om at rejse halvdelen af tiden i jobbet, er hendes ubevidste reaktion: »Gud, har hun børn? Er det den mor, hun vil være?«

»Hvis det var en mand, ville jeg tænke, at det var sejt med en så international karriere. Vi har de der stereotyper gemt inde i os, fordi vi er vokset op med dem. Og jeg ligger også selv under for dem.«

Samfundsdebatten har i de senere år kredset om spørgsmålet: Kan man lykkes som kvindelig leder uden at forholde sig til, at man er kvinde? Kan man overhovedet bevæge sig gennem kontorlandskabet på enten stiletter eller i flade sko, uden at man skal tage notits af andre menneskers reaktion på ens køn? Malou Aamund ryster igen på hovedet. Det kan man godt, mener den debuterende forfatter.

»Jeg køber ikke den idé. Som kvinde skal du ikke forholde dig til, hvad du vil være for andre. Du skal være bevidst om, hvad du vil være for dig selv.«