Indenfor de sidste 5 år har det danske børnebrand Liewood øget deres toplinje fra 40,9 mio. kr. til 383 mio. kr. og har nu over 100 fuldtidsmedarbejdere.
Bag virksomheden står Anne Marie Lie Norvig, der stiftede virksomheden tilbage i 2015. Anne Marie havde en stor passion for design og æstetik, som blev krydret med hendes egen hverdag med små børn, hvor der er mange behov og præmisser i hverdagslivet for en familie.
2022 var et omskifteligt år, hvor Liewood var nødt til at lave flere store investeringer for blandt andet at fremtidssikre virksomheden.
(Driftsresultatet i 2022 faldt fra 86 mio. kr. til 27,7 mio. kr., mens bundlinjen dalede fra ligeledes rekordhøje 64,2 mio. kr. til 11,4 mio. kr.)
Til Detailwatch fortalte hun i forrige uge:
”Ambitionerne for fremtiden omfatter fortsat vækst. Mens 15 pct. af omsætningen kommer fra Skandinavien, kommer de resterende 85 pct. primært fra Europa, hvilket indikerer et stort potentiale for yderligere ekspansion på globale markeder, hvor Sydkorea og USA er i fokus. Dog har vi en klar forventning om, at man i 2023 vil se de samme tendenser som i 2022, hvor forbrugertilliden og forbruget stadig er lavt, og at væksten derfor vil ske over en længere tidshorisont, mens vi i 2023 forventer en omsætning på niveau med 2022.”
Anne Marie Lie Nordvig, adm. direktør og medstifter af Liewood
OM LIEWOOD
Virksomheden blev stiftet af Anne Marie Lie Norvig i 2015 som en hobbyvirksomhed.
I dag har virksomheden over 100 fuldtidsmedarbejdere.
Anne Marie ejer 71 pct. af virksomheden.
Liewood har over 1200 forhandlere fordelt i Europa, USA og Asien.
Mere vækst via direct to consumer-kanaler
Anne Marie Lie Norvig uddyber her:
”Dog har vi en klar forventning om, at man i 2023 vil se de samme tendenser som i 2022, hvor forbrugertilliden og forbruget stadig er lavt, og at væksten derfor vil ske over en længere tidshorisont, mens vi i 2023 forventer en omsætning på niveau med 2022. I 2023 er et af de helt store mål at vækste vores egen direct to consumer-kanal sammen med de eksisterende wholesale-kunder. Fokus er også på at forbedre kunderejsen og udbygge vores stærke brandunivers.”
Til Børsen har Anne Marie tidligere udtalt:
“Det handler i alt sin enkelthed om at lave bæredygtige produkter, der appellerer til den designbevidste forælder, men som stadigvæk har kommerciel kant nok til at skabe en reel forretning.”
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.