Efter længere tids teasen er samarbejdet mellem JOE & THE JUICE og DBU nu for alvor sparket i gang. Med en ny fælles fodboldtrøje, to nye produkter på menukortet og Nicklas Bendtner som gæst ved lanceringen bliver fodbold, mode og ernæring forenet i ét nyt samarbejde.

Det har været under opsejling et stykke tid. Nu er det officielt: JOE & THE JUICE og DBU går sammen i et partnerskab, der skal koble dansk fodbold med en mere moderne tilgang end landsholdet ry måske er.

Lanceringen fandt sted i går (onsdag den 12. august) i JOE & THE JUICEs prestigeprojekt HOUSE11 i Indre København. Her blev samarbejdet markeret med både en ny fælles fodboldtrøje og to nye produkter, som er udviklet specifikt med udgangspunkt i fodboldspilleres behov.

“Fodbold på landsholdsniveau handler om marginaler. Det gør ernæring også"

JOE & THE JUICE

Danish Dynamite og Power Play

Bag udviklingen står blandt andre Bruno Cirillo, Head of Nutrition hos DBU, som har været med til at udvikle de to nye drikke.

Den første er Danish Dynamite, en juice udviklet til før kamp. Den anden hedder Power Play og er en shake, der er tænkt som et produkt efter kampen med fokus på restitution.

Dermed forsøger samarbejdet at flytte JOE & THE JUICE endnu tættere på den verden, hvor ernæring ikke bare handler om smag, men om energi, performance og restitution.

“Fodbold på landsholdsniveau handler om marginaler. Det gør ernæring også,” siger Thomas Nørøxe, CEO i JOE & THE JUICE.

Han ser samarbejdet som et naturligt match mellem eliteperformance og JOE & THE JUICEs fokus på frisklavede produkter.

“Det handler ikke kun om at være til stede, når landsholdene spiller, men om at bidrage med produkter, der understøtter energi, restitution og en aktiv livsstil,” siger han.

Thomas Nørøxe

Thomas Nørøxe, CEO i JOE & THE JUICE & Nicklas Bendtner

En ny spiller i fanzonen

Som en central del af partnerskabet vil JOE & THE JUICE være til stede i fanzonen ved alle landskampe for både Herre- og Kvindelandsholdet.

For DBU handler det blandt andet om at udvide mulighederne for de fans, der besøger landskampene.

“Med JOE & THE JUICE får vi et sundere alternativ i fanzonen og en ekstra valgmulighed for vores fans, når de går til landskamp,” siger Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU.

Samtidig bliver den nye fælles fodboldtrøje en del af samarbejdet. Trøjen kan købes direkte gennem JOE & THE JUICEs app, mens Danish Dynamite og Power Play kan købes i JOE & THE JUICE-butikker over hele Danmark.

Lanceringen i HOUSE11 fik samtidig et solidt skud dansk fodboldhistorie, da Nicklas Bendtner kiggede forbi til en talk om samspillet mellem fodbold, mode og udviklingen inden for ernæring i elitesport.

Her var det ikke overraskende fodbolden og moden, der lå tættest på den tidligere landsholdsspillers hjemmebane. Men med 30 mål i 81 landskampe for Danmark er der også en vis tyngde bag fodboldperspektivet.

Nicklas Bendtner

Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center