Af Johan Bülow.

Som lille blev jeg altid spurgt – hvad vil du lave, når du bliver stor? Som mange andre børn ville jeg IKKE være politimand, kok eller rockstjerne. Jeg ville skabe noget selv. Noget jeg kunne være stolt af, og noget der ville ændre folks syn på netop det! 8 år gammel startede jeg med at sælge æbler og kirsebær foran mit barndomshjem – 10,- pr. bakke. På den måde fik jeg stødt og roligt sparet sammen til en ny cykel. Det gav blod på tanden! Da jeg fyldte 15 år, skrev jeg under på min første forpagteraftale. Hullehavns storcenter hed firmaet. 10m2 strandkiosk med alt fra toast til netto nudler, slik og is. Ferien mellem 8. og 9. klasse blev brugt her – 12 timer i døgnet. Når de andre var på stranden, og drak de første øl, var jeg på arbejde. Da sæsonen var slut og skolen startede, var der ingen penge på kontoen. Til gengæld havde jeg et kæmpe lager i slik, øl, sodavand, toast mv. Derudover havde jeg 2 indbrud i løbet af sommeren – forsikringen havde jeg sparet væk :).

Hele den historie danner rammen for alt den læren, man skal gennemgå for at starte sin egen virksomhed – specielt i et land som ikke gør det nemt for dig…!!!

22 år gammel med maven stopfyldt med iværksætter kom ideen – LAKRIDS! Muligheden for at lave et produkt bedre på kvalitet, bedre på smag og råvarer og pænere pakket. Industrien (de store producenter) havde endnu ikke opdaget det marked og alting lå dermed frit for. Vi havde ikke bare mulighed for at arbejde med noget uberørt. Vi havde muligheden for at arbejde med vores helt egen smag LAKRIDS! En smag som tages direkte fra lakridsroden – fuldt naturligt – og tilsættes som smagsgiver til slik. Vi ønskede at benytte den helt naturlige smag til mere end det. Kan man lave øl med lakrids? Kan man bage med lakrids? Kan kokken lave 5 retter gourmet med lakrids? Kan bartenderen lave cocktails med lakrids? – fantasien var det eneste som satte grænserne for vores videre udvikling. En udvikling som nu tæller 40 ansatte, eksport til 16 lande, et landskendt brand og en omsætning som de færreste havde troet på bare 5 år tilbage. Vi er et levende eksempel på, at iværksætteri kan lade sig gøre – også i en økonomisk klemt tid. Find din egen niche, fokuser, tilsæt en masse hårdt arbejde og gør det ærligt!

//Johan Bülow