En af verdens mest ikoniske supermodeller er dansk. Men det har hørt til sjældenhederne med danske samarbejder for den anerkendte kunster. Navnet er selvfølgelig Helena Christensen. Men i dag afslører N’AGE, som er én af Danmarks største kæder indenfor kosmetiske behandlinger, at Helena Christensen bliver ny ambassadør for dem. De kalder det selv for en af de største marketingsatsninger i branchen. Men markedet for de ikke-kirurgiske indgreb vokser eksplosivt, og N’AGE oplever en stor vækst. Men det vender vi tilbage til.

Selv fortæller Helena Christensen:
“Man skal føle sig tryg, når man overlader sit ansigt i hænderne på eksperter, der behandler ens hud. Det er utroligt hvilke resultater, man kan få, hvis man er i kyndige hænder. For mig er det allervigtigste, at resultatet er naturligt, men samtidig gør en tilpas forskel, så man føler sig frisk og glad, når man ser sig selv i spejlet. Sikkerhed og tryghed er altafgørende. Derfor vælger jeg N’AGE”

Sanne Lønskov, adm. direktør for N’AGE

Michelle Andersen, marketingschef for N’AGE, fortæller, at Helena har været i Danmark i marts for dels at skyde kampagnen og dels have møder på klinikkens hovedkontor på Kongens Nytorv i København. ”Det har været nogle spændende dage, og Helena er ekstremt skøn og professionel at arbejde sammen med. Der er lavet en fotoserie med Helena, som indrammer alt det, som vi hos N’AGE bifalder hos kvinder; power, skønhed, selvværd og selvbestemmelse”, fortæller marketingchefen.

”Det er langt mere normalt at få de her behandlinger, end folk går og tror. Markedet vokser ca. 12-15%, og det er vigtigt for os at udbrede budskabet, at man kan få behandlinger, som ser naturlige ud”, fortsætter Sanne Lønskov, adm. Direktør.

”Helena Christensen står jo for noget helt specielt. Hun er ikonisk for de fleste kvinder – og for den sags skyld også mænd – i vores målgruppe. Om du er 25 år eller 70 år, så er Helena Christensen en helt særlig liga. Hun har jo boet i New York i mange år, og derfor giver det jo også en særlig stolthed, at hun kommer ”hjem” til Danmark og vælger at blive ambassadør for N’AGE. Helena er smuk, har rank ryg og står ved sine valg – det er præcis, hvad der repræsenterer vores målgruppe”, slutter Sanne Lønskov.

Om dét at nogle kvinder lader sig styre af andres fordomme om kosmetiske behandlinger udtaler Helena Christensen selv: ”Man skal have lov at gøre noget godt for sig selv. Man skal ikke ligge under for andres holdninger eller lade sig styre af andres fordomme”.

"For mig er det allervigtigste, at resultatet er naturligt, men samtidig gør en tilpas forskel, så man føler sig frisk og glad"

Helena Christensen


ET DANSK IKON!

Helena Christensen er i dag 52 år. Hun er født i København.

Hendes modelkarriere startede for alvor, da hun i 1986 vandt Miss Universe. Hun flyttede derefter til Paris og startede sin prof. karriere. Hendes første opgave var for Elle.
Siden har hun været på alle de største og rigtige forsider indenfor mode.

I dag bor Helena på Manhattan, men har også lejligheder i København og Monaco.

Om N’AGE:

  • Grundlagt i 2003 af Ida Bille Brahe
  • 6 klinikker: Kongens Nytorv, Frederiksberg, Lyngby, Aarhus, Vejle og Odense
  • 50 ansatte
  • Antal behandlinger: +15.000 kosmetiske behandlinger om året
  • Egen uddannelsesinstitution: N’AGE ACADEMY, hvorfra der uddannes kosmetiske sygeplejersker til egne klinikker samt til den øvrige branche
  • EBITDA 2019/20: 13,3 mio dkk
  • Direktion: Adm. dir. Sanne Lønskov & Direktør Ida Bille Brahe

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.