I dag kan vi fortælle, at den europæiske gigant Zalando er blevet officiel partner for Copenhagen Half Marathon – en begivenhed, der har udviklet sig til et af hovedstadens største løb med over 30.000 deltagere og det tredobbelte ude på ruten.

Og det er netop dem, Zalando gerne vil være noget for. Partnerskabet byder nemlig på aktiviteter for både løbere og tilskuere.

"Copenhagen Half Marathon er en folkefest, som vi er meget stolte over at være en del af"

Copenhagen Half Marathon

Fabio Baum, direktør for Norden & Benelux-regionen hos Zalando, fortæller:

“Partnerskabet med Copenhagen Half Marathon er en vigtig del af vores ambition om at inspirere og engagere vores kunder i en aktiv livsstil. Copenhagen Half Marathon er et imponerende og inkluderende løb, der formår at samle både dedikerede løbere og lokale løbefællesskaber i en helt særlig atmosfære – og vi er stolte over at være en del af det.

Sport spiller en stor rolle i mange danskeres hverdag – ikke kun som fysisk aktivitet, men også som en måde at udtrykke sig selv og føle sig som en del af et fællesskab. Vi ser frem til at støtte løberne gennem hele deres rejse – fra forberedelse og træning til målstregen.”

Kenneth Melchior, General Manager Northern Europe hos Zalando uddyber:

”Copenhagen Half Marathon er en folkefest, som vi er meget stolte over at være en del af. Det er et fantastisk event, som udfolder sig i hele byen. Folk i alle aldre kan deltage – uanset om det er for at løbe eller heppe på dem, der løber. Vi er glade for at være en del af et event, hvor vi kan give noget tilbage til vores kunder. Sport er et af de områder, vi har størst fokus på hos Zalando, og vi er glade for at kunne tilbyde mere end 200 brands.”

Zalando er klar til at løfte løbeoplevelsen i København med aktiveringen “The Run Thru”, der finder sted fra den 10. til 12. september. Den mobile hub bliver den ultimative destination for løbere og når sit højdepunkt i dagene op til Copenhagen Half Marathon den 14. september.

“The Run Thru” byder på et fysisk pop-up-område, hvor besøgende kan udforske nøje udvalgt løbeudstyr, blive inspireret af eksperter og deltage i sociale løbeture, DJ-sets og andre aktiviteter, skabt i tæt samarbejde med lokale løbeklubber og -ambassadører. Initiativet understreger Zalandos øgede fokus på sortimentet inden for sport og livsstil.

Zalando

Zalando kan være med til at flytte Copenhagen Half Marathon til et nyt niveau

På selve løbsdagen vil Zalando være vært for en festlig Power Zone – et energifyldt område, der giver løberne ekstra momentum på ruten. I Runners Area kan deltagerne opleve sjove aktiviteter og fejre dagens præstationer sammen.

Dorte Vibjerg, der er direktør i Sparta, fortæller:

“En så stor online virksomhed som Zalando kan være med til at flytte Copenhagen Half Marathon til et nyt niveau. Vores fælles udgangspunkt er glæden og fællesskabet omkring løb, og derfor giver det mening, at vi sammen skaber et univers, både online og fysisk, som kan brede kendskabet til løbet endnu længere ud og inspirere nye målgrupper til at løbe og træne sammen,”


Copenhagen Half Marathon 2025 finder sted søndag den 14. september – og vi følger det naturligvis her på dontt.dk


Bornholm, vi ses igen! Her er 10 steder, du skal besøge

Årets “liste” til Bornholm er klar – og som altid har vi håndplukket 10 steder, vi synes, du skal opleve på solskinsøen i år.


WEEKLY BRIEF

Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center