Her skal du (også) spise på Bornholm
Den bornholmske madscene har udviklet sig meget de sidste mange år. I 2016 fik Bornholm sin første Michelin-stjerne igennem Kadeau, men øen kan meget mere end det. Bornholm er kendt for et bredt og enestående køkken, hvor maden tilberedes af lækre og lokale råvarer. Her får du et par af vores bud på, hvor du skal spise.
Le Port
Hvis du er til havudsigt mod Hammershus og et nordisk køkken, så er Le Port svære at komme udenom. Menukortet er fransk inspireret, men Le Port har lagt vægt på at bruge lokale råvarer først. Der er både frokost og aftenkort.



Melsted Badehotel
Restauranten ligger ud mod vandkanten på Melsted Badehotel, på kyststien tæt på Gudhjem. Stemningen er altid uformel, hyggelig og rigtig “badehotelsk”. Sådan har det altid været, ligemeget hvem der har stået i spidsen. Der er servering både indenfor og ude på den store terrasse. Begge muligheder er med fuld udsigt over Østersøen
Der er kommet nye ejere til, siden sidst vi var der. Det kan du læse meget mere om indenfor de næste par uger.



Gudhjem Røgeri
Røgeriet ligger centralt ved havnen, med mulighed for både at sidde indenfor og udenfor med udsigt over havet. Det fungerer både som restaurant og butik, hvor du kan købe en masse bornholmske specialiteter. Der er altid frisk røget sild, og igennem hele sommersæsonen byder de også på mad fra grillen. Det oplagte frokostvalg er selvfølgelig en “Sol over Gudhjem”.
Du kan læse mere om Gudhjem her.



Ekkodalshuset
Når du alligevel skal opleve Ekkodalen, er det oplagt at tage frokosten i det smukke bindingsværkshus. Her serverer de blandt anden den legendariske kæmpe tartelet. Menuen tæller meget andet, og der er en masse fine børneretter også.




Bornholmerguiden er lavet med støtte fra Destination Bornholm.
Dontt.dk anbefaler, at du henter den officielle rejse-app til Bornholm.
Du kan hente den gratis her.