🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.

Der er nogle produkter i denne verden, som de fleste kender og aldrig har ændret sig. Chokoladen After Eight har i mere end seks årtier været synonym med de tynde mintchokolader i de sorte kuverter.

Siden 1962 har brandet holdt fast i sin klassiske kombination af mørk chokolade og mint. Men nu sker der noget, der må siges at være lidt af et brud med traditionen.

For første gang lancerer After Eight nemlig varianter uden mint. De tre nye varianter kommer med hver sin smagsprofil: Karamel med mælkechokolade, appelsin og en hindbær-model.

After Eight blev udviklet som en såkaldt “after dinner”-chokolade af Brian Sollit

After Eight

Danskerne er blandt de mest chokoladeglade befolkninger i verden. Med et gennemsnitligt forbrug på omkring 6,5 til 8 kilo chokolade om året pr. person placerer Danmark sig typisk blandt de fem til otte mest chokoladespisende lande i verden.


"Det nye design bygger videre på After Eights velkendte udtryk"

Cecilia Sannig, Marketing Manager Confectionery Nordic hos Nestlé, fortæller:

“After Eight har altid handlet om de små stunder, vi deler med hinanden. Med de nye varianter uden mint åbner vi brandet for nye forbrugere og giver flere mulighed for at finde deres favorit, samtidig med at vi holder fast i den identitet og kvalitet, som har kendetegnet After Eight siden 1962.”

After Eight blev udviklet som en såkaldt “after dinner” chokolade af Brian Sollit hos den britiske chokoladeproducent Rowntree’s og lanceret i 1962. Ideen var enkel: En lille chokolade, der kunne findes frem efter middagen, hvilket også forklarer navnet After Eight. I 1988 blev Rowntree’s opkøbt af Nestlé, som dermed også overtog After Eight.

Cecilia fortæller videre, at de samtidig har valgt at opdatere After Eight-emballagedesignet med nye farver, der gør det nemt at kende de forskellige smage fra hinanden:

”Det nye design bygger videre på After Eights velkendte udtryk og giver samtidig emballagen et nyt look. De nye farver gør det lettere at finde sin foretrukne smag, uden at vi giver slip på det udtryk, som forbrugerne har kendt i mere end 60 år.”


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center