🇪🇺 For our international readers: Read this article in English here.

Københavns Hovedbanegård er på vej ind i en ny tid. For mange turister og gæster er det det allerførste møde med byen. For mange københavnere er det et sted, de bruger dagligt. Alligevel føles Hovedbanegården mest som et sted, man vil hurtigt igennem – i stedet for et sted, man har lyst til at opholde sig.

Og det er egentlig bemærkelsesværdigt. Midt i hovedstaden, med potentialet til at være et af byens største plusser, står vi i stedet med en station, der mest fungerer som et nødvendigt gennemgangsrum. Sammenlign det med lufthavnen i København, som de seneste år har udviklet sig til en oplevelse i sig selv. Hovedbanegården har forudsætningerne for at blive noget endnu større – men sådan er det ikke i dag.

Derfor skal Hovedbanegården nu moderniseres. DSB og Slots- og Kulturstyrelsen har sat et rådgiverteam med Artelia og Gottlieb Paludan Architects i spidsen til opgaven. Målet er at skabe en station, der både fungerer bedre for de rejsende, er mere overskuelig og samtidig bevarer sin historiske sjæl.


DSB: Rejsende kommer til at møde en meget mere åben og overskuelig rejsehal

Københavns Hovedbanegård

Planen inkluderer blandt andet en transformation af stationshallen, hvor de smukke granitsøjler og klassiske arkitektoniske detaljer træder tydeligere frem. To nye forretningspavilloner, inspireret af de oprindelige kiosker, skal tilføjes – udført i træ og designet til at passe i stationens historiske proportioner, men med nutidens behov for funktionalitet i fokus.

Hovedbanegården er fredet, og derfor stiller projektet særlige krav til arkitekturen. Hvordan moderniserer man uden at miste kulturarven? Løsningen bliver en kombination af respekt for de historiske rammer og moderne funktionalitet – et samspil, rådgiverne allerede har erfaring med fra tidligere projekter på stationen, blandt andet genopførelse af den historiske trappe mod Reventlowsgade.


Københavns Hovedbanegård

Illustrationer fra Gottlieb Paludan Architects

Fire butiks-pavilloner bliver til to, og dermed skabes der mere luftige forhold på Københavns Hovedbanegård.

Københavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård modernisering

Hvornår starter de?

Med den kommende metrostation under Hovedbanegården forventes passagertallet at stige markant. Moderniseringen skal derfor ikke blot forbedre oplevelsen for de rejsende, men også styrke infrastrukturen i hele bymidten.

Direktør i DSB Ejendomme, Lars Gøtke, udtaler:

“Moderniseringen af Københavns Hovedbanegård vil betyde, at rejsende kommer til at møde en meget mere åben og overskuelig rejsehal, hvor de har nemmere ved at orientere sig, hvis du skal købe billetter og finde information. Det vil også bidrage til en mere attraktiv bydel og sammenhæng mellem hovedbanegården og Vesterbro. Vi ser frem til at moderniseringen går i gang, og at det gennemføres med mindst mulige gener for vores kunder.”

Design- og projekteringsarbejdet er allerede i gang, og byggefasen forventes at starte i 2026.

dontt.dk følger projektet tæt og holder dig opdateret om udviklingen.


WEEKLY BRIEF

Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center