🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.


Tilbage i slutningen af 2023 blev det officielt, at founder og tidligere CEO i Joe & The Juice, Kaspar Basse, trådte ud af bestyrelsen i den virksomhed, han stiftede i 2002. Det skete umiddelbart efter, at kapitalfonden General Atlantic købte majoriteten af aktierne fra Valedo Partners.
Siden da er bestyrelsen blevet styrket markant, senest med Jennelle Tilling, som tidligere har haft ledende stillinger hos giganter som Nestlé og Yum Brands. (Læs mere her)

Nu har man fundet en ny formand for bestyrelsen, som skal være med til at definere næste kapitel i den imponerende rejse.

Valget er faldet på amerikanske Jeffrey Lawrence, som har været en del af Joe & The Juices bestyrelse siden april 2024, men som nu træder op som bestyrelsesformand.


"Jeg har været inspireret af teamets ambition og potentiale og ser frem til at arbejde tæt sammen for fortsat at opbygge Joe & The Juice-brandet globalt"

Jeffrey Lawrence


Bag Domino's Pizzas succes

Joe and The Juice

Selvom navnet måske ikke siger dig så meget, er det en kæmpe profil, som det danske selskab har fået fat på. Han tilbragte eksempelvis 20 år hos giganten Domino’s Pizza, hvor han sluttede som Executive Vice President & CFO, og han bliver fremhævet som manden bag deres vellykkede børsnotering og betydelige internationale ekspansion.
I dag sidder han i en række bestyrelser og fungerer samtidig som rådgiver for General Atlantic, som i øvrigt ejer størstedelen af Joe & The Juice.

Jeffrey Lawrence fortæller:

“Joe & The Juice fortsætter med at repræsentere et af de mest spændende og dynamiske restaurantbrands, med ægte global forbrugerappel. Over tid har selskabet finjusteret en vinderformel for at levere friske, kvalitetsprodukter med fokus på gæstfrihed og imødekommelse af nutidens digitale forbrugeres behov. Jeg har været inspireret af teamets ambition og potentiale og ser frem til at arbejde tæt sammen for fortsat at opbygge Joe & The Juice-brandet globalt.”

Digitalt salg vokser enormt

Thomas Nørøxe, CEO for Joe & The Juice, supplerer:

“Jeffs oprykning til bestyrelsesformand for Joe & The Juice afspejler, hvordan hans aktive deltagelse har haft en væsentlig indflydelse på selskabets præstationer og strategi. I det forgangne år har Joe & The Juice opnået fortsat imponerende vækst i samme butikssalg og omsætning, samtidig med at vi åbnede vores 400. enhed globalt. Enhedens økonomi er fortsat utrolig stærk, og de digitale salg nærmer sig nu 40 %. Jeffs erfaring vil være afgørende, når vi fortsætter med at udvide globalt gennem både egne butikker og franchiseåbninger.”

Joe & The Juice har i dag over 400 butikker i 19 lande.


Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.