Emil Larsen stopper fodboldkarrieren

Kultur

Når Superligaen i den kommende weekend starter op igen,  bliver det uden en markant profil. 26-årige Emil Larsen fra bronzevinderne Lyngby meddeler igennem dontt.dk, at han indstiller karrieren. Emil har ikke spillet så meget det sidste år, pga. sine problemer med knæet, som er blevet værre. Emils beslutning er velovervejet, men også nødvendig.

Emil Larsen uddyber: 
“Jeg elsker at spille fodbold, og det har været en kæmpe del af mit liv, så det er selvfølgelig hårdt. Jeg er sikker på, at jeg kunne have drevet det til mere, men knæet kunne desværre ikke holde til det. Men jeg er også glad og stolt over min karriere. Mange af de drømme jeg gik med som barn, har jeg heldigvis opnået. “Jeg kommer helt sikkert til at savne hverdagen, gutterne og livet som fodboldspiller. Men jeg er også afklaret, og jeg har heldigvis en alder, hvor det ikke er for sent at kaste sig over andre udfordringer.”

“Jeg kommer helt sikkert til at savne hverdagen, gutterne og livet som fodboldspiller...”

Emil Larsen

Emil Larsen har da også allerede styr på, hvad der skal ske på kort sigt:

“Lyngby var været meget behjælpelige og virkelig været der for mig. Jeg fortsætter i klubben, hvor jeg i første omgang skal fungere som scout. Så jeg ser frem til fortsat at give en masse tilbage til min barndomsklub. Jeg læser desuden nogle fag på handelskolen.

Repræsenteret på alle landshold
Emil Larsen kan trods sin beskedne alder se tilbage på en flot karriere. Som 20-årig blev han topscorer for Lyngby i den sæson, der sikrede klubben tilbagevenden til den bedste række. Efterfølgende blev Emil solgt til OB, hvor han på lidt over 3 år spillede 108 kampe for de stribede fra Fyn. I alle ungdomsårene var Emil blandt landets største talenter, og er en af de få, som har repræsenteret Danmark på samtlige landshold fra U-16 landsholdet og hele vejen op. Emil fik 5 A-landsholdskampe. Debuten var mod Tyrkiet, og allerede i sin 2. landskamp spillede han hele 2. halvleg mod Italien i EM-kval kampen, som sluttede 2-2 i en propfyldt Parken. Karrieren på landsholdet tæller desuden OL-slutrunde forrige år.

Fatcs om Emil Larsen:
26 år
Klubber: Lyngby, OB, Columbus Crew og Lyngby.
Repræsenteret på samtidige landshold fra U-16 til A-landsholdet.

Der er også en hilsen til Odense:

“En af de ting jeg ser tilbage på med stor glæde er tiden i OB. Det var her, jeg fik debut på landsholdet, og slog mit navn fast i Superligaen. Mange vil nok huske episoden med OB´s fans, som jeg fortryder. Jeg er blevet ældre, og kan godt se, at det ikke var et smart træk at svare igen, selvom jeg følte mig uretfærdigt behandlet dengang. Men som sagt, så tænker jeg tilbage på en god tid og nogle søde mennesker i Ådalen” slutter Emil.