🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.

Sidst vi skrev om det danske eyewear-brand MESSYWEEKEND, fortalte vi, at Magasin du Nord havde købt majoriteten af virksomheden. Det var med store planer om “det næste kapitel”, hvor der blandt andet skulle mere turbo på international wholesale, som primært var dér, man hentede den tocifrede vækst fra – og ikke kun med fokus på online som tidligere.

I dag kan vi så fortælle, at MESSYWEEKEND i den forbindelse lancerer en ny identitet for brandet.

Ifølge brandet selv er det en mere raffineret og sammenhængende kreativ retning, herunder et nyt logo og et redesignet hjemmesideunivers.

Brandet er siden 2018 gået fra at være en københavnsk startup til et globalt eyewear-brand repræsenteret i mere end 40 lande.

CEO og founder Mads Koch Pedersen fortæller:

“Med relanceringen sætter vi en klar retning for MESSYWEEKEND som et skandinavisk eyewear-brand med et stærkt modeperspektiv og globale ambitioner.”

Mads fortæller videre, at MESSYWEEKEND forventer at annoncere en række nye partnerskaber, som vil bringe brandet ud til mere end 2.000 forhandlere verden over.

"Ny kollektion lanceres i dag"


Pssst.
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen. Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen! Tilmeld her


Narrow Creative står bag

Den opdaterede kreative retning bliver foldet ud gennem en række kommende kampagner, alle udviklet i samarbejde med Narrow Creative. Første kampagne lanceres allerede her til foråret.

Kasper Mølgaard-Nielsen, founder af Narrow Creative fortæller:

“For SS26-lookbooken var vores ambition at etablere en visuel retning, der løfter MESSYWEEKENDs brandopfattelse og sætter tonen for en ny, mere raffineret visuel identitet, der føles både styrket, selvsikker og fremadskuende.

Målet er at skabe et visuelt univers, der positionerer brandet som en førende aktør inden for moderne eyewear, samtidig med at det forbliver relaterbart og tydeligt skandinavisk.”

Samtidig lancerer MESSYWEEKEND en ny kollektion, der spænder over alt fra solbriller og optiske stel til sports- og skibriller – med fokus på materialer som acetat og metal samt kvalitet, komfort og teknisk præcision.

Relanceringen er gået live.

MESSYWEEKEND

Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center