Holdet bag den bornholmske Michelin-restaurant Kadeau står bag en ny sommerrestaurant, som åbner den 19. juni. Navnet er Restaurant Dunes, og den slår teltdugen op midt i klitterne på Eco Beach Camp – en glampingplads beliggende direkte ud til en af Danmarks bedste badestrande: Balka Strand.
Restauranten bliver en naturlig forlængelse af Kadeaus tilgang til smag og råvarer, men i en mere afslappet og tilgængelig form. Maden serveres under åben himmel, og på dage hvor det bornholmske sommervejr viser tænder, kan man også nyde måltidet i overdækkede spiseområder.
I 2024 blev Kadeau medejere af glampingpladsen, og med den nye restaurant tager samarbejdet et naturligt næste skridt. Ambitionerne for både stedet og sommeroplevelsen er skruet op.
"Vi har længe haft en drøm om at skabe en afslappet og tilgængelig sommerrestaurant på Bornholm"


"Jeg glæder mig helt vildt til at bruge sommeren på Bornholm"
Nicolai Nørregaard, køkkenchef og medejer af Kadeau, siger til Tidende:
“Vi har længe haft en drøm om at skabe en afslappet og tilgængelig sommerrestaurant på Bornholm – et sted, hvor man kan spise godt, uden at det behøver at være dyrt eller forfinet. Med Restaurant Dunes vil vi skabe et sted for alle – uanset om man bor på Eco Beach Camp eller bare kigger forbi til et hyggeligt måltid i de smukkeste omgivelser i klitterne på Balka Strand.”
Køkkenchef på Restaurant Dunes bliver Bastian Ganjavi, der tilføjer:
“Jeg glæder mig helt vildt til at bruge sommeren på Bornholm, og lave skøn sommermad med råvarer fra Kadeaus haver, deres store syltekøkken og en masse andre fantastiske bornholmske producenter.”
Eco Beach Camp har i forvejen markeret sig som et af de mest roste og populære glampingsteder i Danmark. Det ligger helt for sig selv, midt mellem klitter og skov, og med direkte adgang til stranden. Her bor man i store telte med rigtige senge og små luksusdetaljer, der gør opholdet særligt – uden at fjerne fornemmelsen af at være midt i naturen.
“Eco Beach Camp har åbent fra 19. juni til 31. august og er i øvrigt med på vores liste over ‘Årets steder på Bornholm’ – hvor vi som altid har håndplukket 10 steder, du bør opleve på solskinsøen i år.”
Bornholm, vi ses igen! Her er 10 steder, du skal besøge
Årets “liste” til Bornholm er klar – og som altid har vi håndplukket 10 steder, vi synes, du skal opleve på solskinsøen i år.
WEEKLY BRIEF
Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!