Sådan har Københavns aften- og natteliv ændret sig i det 21. århundrede

Alle byer forandrer sig, men hovedstæder har en tendens til at opleve de største og drastiske ændringer over tid. Det er her de første trends opstår i landet, men det er også her, at de først forlader bybilledet igen. Det være sig alt lige fra sproglige trends, modetrends eller sociale trends som i det her tilfælde: aften- og nattelivet. Vi kigger i denne artikel på, hvorledes Københavns aften- og natteliv især har ændret sig siden årtusindeskiftet.

Siden 1990 har Casino Copenhagen budt spilleglade københavnere og turister velkommen i stueetagen på det prominente Radisson Hotel på Amager. Her har kendte mennesker og festglade københavnere valfartet til i taxier og limousiner, når byturen lige har krævet et ekstra eksklusivt præg. Men noget tider på, at den trend er på retræte. I det 21. århundrede har især mange københavnere droppet at slå vejen forbi Casino Copenhagen. Det skyldes måske især, at digitale spillesider som Mr Green online casino i dag kan tilbyde hele spiludbuddet og mere til i online format. Det har fået mange københavnere til at droppe at stryge skjorten og hoppe i habitten, da det for mange er så meget nemmere at spille via sin bærbare computer, iPad eller mobiltelefon.

Selvom København er en nordeuropæisk storby med potentiale til stort set alt, så har gastronomi og dyre, prisvindende restauranter aldrig rigtigt været synonym med den danske hovedstad. Indtil slutningen af 1990’erne var der reelt kun enkelte restauranter, der gjorde væsen af sig, som for eksempel Restaurant Kommandanten, der vandt sig 2 Michelin-stjerner i slutningen af 1980erne og op igennem 1990’erne. Men det billede er fuldstændigt vendt på hovedet i dag.

Især Nomas entré på den københavnske restaurantscene i 2003 skulle gøre op med historien om København som en fattig gastronomisk hovedstad. I dag har Noma hele 3 Michelin-stjerner, og man har inspireret et hav af restaurantejere og kokke i byen til at tage faget seriøst. Det har bevirket, at København nu nærmest er blevet et gastronomisk mekka for internationale kokke, sommeliere og tjenere, som valfarter til byen for at skabe en karriere på en af byens efterhånden mange prisbelønnede spisesteder.

Opblomstringen af gourmet-restauranter har også fået den almindelige københavner til at sætte mere pris på god mad i det 21. århundrede. Man betaler i dag gerne lidt mere for den gode mad, når man er en tur i byen med konen, kæresten eller vennerne.

Engang var København godt polstret med klassiske diskoteker, men hele denne kultur mistede pusten mod slutningen 1990’erne og på tærsklen til det nye årtusinde. I starten af det 21. århundrede er det ikke diskoteker med knæklys og billige drinks, som de unge søger, men det er i stedet eksklusive natklubber. Den yngre generation søger kvalitet og eksklusivitet i nattelivet fremfor den mere promiskuøse kultur på de gamle diskoteker.

Selvom eksklusive natklubber er populære, så er der ironisk nok også et voksende behov for at bevare de brune værtshuse i København. Og det er måske netop på trods af de eksklusive natklubber, at de brune værtshuse igen er blevet populære. For det er nemlig også de unge, der i stigende grad tilvælger værtshusene. Måske som en modreaktion mod det pæne og eksklusive på natklubberne, og måske især også på grund af priserne og hyggen. En øl er stadig til at købe på et værtshus, mens en cocktail på en eksklusiv natklub tærer helt anderledes på SU-budgettet.

København har undergået en arkitektonisk revolution hen over de sidste 25 år. De store projekter i byen, der blev skudt i gang i slutningen af 1990’erne vedrørende byfornyelse af blandt andet Københavns havnefront bærer nu sin frugt. Havnebade, grønne arealer, bænke og pladser har nu gjort det gamle og næsten utilgængelige havneområde ved Islands Brygge og Kalvebod Brygge til hippe steder, hvor man ikke blot hænger ud på en solskinsdag. Her er også musik, sociale sammenkomster og mennesker, der mødes i aften- og nattetimerne. Der er tale om en helt ny udendørs kultur, som København og resten af Danmark aldrig har praktiseret tidligere.

En anden væsentlig ændring i Københavns aften- og natteliv i det 21. århundrede er byfestivalerne. Udover arrangementer som Copenhagen Gin Festival, Mad & Vin Festival i Forum og andet, så er musikfestivalerne også kommet til byen. Gadefestivalen Distortion var den første festival til at indtage det københavnske byrum, men siden hen har andre festivaler som Copenhell, Strøm Festival, Syd For Solen og senest AiaSound Festival fulgt trop. Det 21. århundrede har om noget bragt koncerter og ny lyd ind i det københavnske aften- og natteliv.