Kontormedarbejderne: Hvad har de brug for?

Mange af os arbejder på kontor nu til dags. Flere og flere ting bliver automatiseret i produktionen samtidig med, at megen fysisk arbejde er outsourcet til andre lande. Danskerne arbejder mere foran en skærm på et kontor, end de nogensinde har gjort!

Vi kan ikke ignorere, at vores kroppe ikke er lavet til at sidde stille i samme position i en hel dag. Vores hoved og vores øjne er ligeledes ikke skabt til at skulle kigge ind i en skærm i omtrent 8 timer om dagen. Hvad kan vi gøre, for at gøre det sundere for vores kroppe at arbejde på kontoret? Hvad har kontormedarbejderne egentlig brug for? Dét vil vi dykke ned i i denne artikel.

Ergonomiske møbler

Først og fremmest har vi brug for en masse ergonomi på kontoret. Ergonomi refererer til brugen af møbler og udstyr, som er sunde for vores kroppe, så vi får de korrekte siddestillinger og lignende. Arbejdsstillinger og bevægelse er vigtige elementer, hvilket også er stærkt prioriteret af Arbejdstilsynet. Gør eksempelvis brug af det klassiske hæve og sænke bord, som kan indstilles til den individuelle medarbejder.

Her bør man selvfølgelig huske på, at det ikke er alle medarbejdere, som har samme behov. En slags stol passer absolut ikke både til en person, som er 190 cm høj og en person, som er 160 cm høj. Disse to medarbejdere har bestemt forskellige behov! Her er det vigtigt, at man lader medarbejderne tage del i beslutningsprocessen.

Ergonomiske møbler hører ligeledes også til på hjemmekontorer. I en moderne verden, hvor fremtiden unægteligt byder på flere hybride arbejdsdage, er det også vigtigt at lytte til, hvilke behov medarbejderne eventuelt har på hjemmekontoret.

Computerskærme af høj kvalitet

Foruden ergonomiske møbler og udstyr, er det også vigtigt, at man bruger teknisk udstyr af høj kvalitet. Først og fremmest vil vi fremhæve nødvendigheden af computerskærme af høj kvalitet. Faktisk kan det skade øjnene, hvis man ikke prioriterer dette. Medarbejderen vil nemlig anstrenge sine øjne unægteligt meget, hvilket kan lede til forskellige lidelser. Det kan også ende med hovedpine hver dag – og hvem vil ikke gerne undgå det!

Man kan sågar nu til dags få computerskærme, som næsten kan kaldes ergonomiske. Her kan skærmen nemlig indstilles på flere måder, så medarbejderen ikke behøver at anstrenge nakken. Ligeledes er nogle af disse skærme kurvede, hvilket også skulle have stor positiv effekt på nakken og endda påvirke den måde, hvorpå kontormedarbejderen sidder på sin stol.

Der er mange ting, som man kan gøre, for at sikrer sig, at kontormedarbejderen har de redskaber, som vedkommende har behov for. Det vigtigste er dog altid, at vi husker, at lytte til dem!