Hvordan vil de nye krav om bæredygtighed påvirke Copenhagen Fashion Week i 2024
Bæredygtighed er efterhånden på alles læber og forsøges mere eller mindre at blive implementeret i stort set alle brancher. Fra politisk side laves der utallige foranstaltninger for at fremme bæredygtighed, mens mange brancher selv skaber innovative tiltag for selv at få øget bæredygtigheden i deres respektive brancher. Den enorme elektrificering af det moderne samfund med vindenergi og elbiler er blot en af mange store tiltag, som fremskynder bæredygtigheden i den moderne verden.
Nu undergår også modebranchen store forvandlinger for at imødekomme egne og politiske krav om større bæredygtighed. Copenhagen Fashion Week er et glimrende eksempel på hvordan den bæredygtige tankegang forsøges praktiseret i modebranchen. Vi kigger her på den famøse københavnske modeuge og ser hvordan den tilbagevendende modeuge gør sin event stadig grønnere.
40 år med København som epicentret for Nordens mode
Det er snart 40 år siden, at den københavnske modeuge så dagens lys. Den første messe blev afholdt i Bella Centeret i 1968 og har siden udviklet sig til at være en international mode-begivenhed, der tiltrækker ikke blot nordiske tøjdesignere men også internationale modehuse. I dag kan flere af modeugens events ses online, hvis man ikke selv har formået at få adgang til de store modeshows i løbet af den travle modeuge.
Da Copenhagen Fashion Week startede var der ikke meget tanke på grøn omstilling, men siden starten af 00’erne er bæredygtighed blevet et stadig større emne i branchen. Tøj skal ikke længere blot udstråle klasse og stil, det skal også signalere en opmærksomhed og forståelse for det omkringværende samfund og de miljømæssige problemer, vi står overfor. Herunder især bæredygtighed. Tiltagene kommer ikke kun af eget initiativ, de er også pålagt modeugen fra politisk side, som vi skal se nærmere på i det følgende.
Modeugen som bannerfører for bæredygtighed i modebranchen
I 2023 blev der fra EU-politisk side indført en lang række lovpligtige tiltag, der skal gavne den grønne omstilling i modebranchen. Men allerede i 2020 fremlagde den administrerende direktør for den københavnske modeuge, Cecilie Thorsmark, en bred vifte af miljømæssige krav til de deltagende modedesignere. Planen omfattede i alt 17 krav, som de pågældende designere ville få tre år til at implementere. Hvis de respektive modehuse og tøjdesignere ikke kunne leve op til kravene, så ville deres deltagelse i modeugen ganske enkelt blive afvist.
Kravene kredsede om flere hovedområder, hvor der skulle sættes aktivt ind med bæredygtige tiltag. Det handlede ikke kun om intelligente valg af mere bæredygtige tekstiler, men også om måden hvorpå de respektive modedesignere ville kunne nedbringe CO2-udledningen fra deres shows, arbejdsforhold og produktion.
De tre år er nu gået og 2023 var udset som milepælen for implementeringen af de respektive miljøkrav. Men hvordan er det så gået?
Plastic er blevet udfaset
En af de helt store syndere i den globale miljøkrise er plastic. Ophobningen af plast i verdenshavene er foruroligende og det har kaldt på drastiske beslutninger for at nedbringe udslippet. Det har man også taget til sig i Copenhagen Fashion Week, hvor blandt andet brug af engangskopper, glas, bestik og tallerkner er blevet udfaset til fordel for mere miljøvenlige materialer. Selv plasticbøjler er i dag blevet bandlyst og bruges ikke længere i den københavnske modeuge. De mange forskellige modeshows på det kommende års modeuge i København vil derfor være tæt på plastik-fri og dermed et skridt nærmere modeugens selverklærede miljømål.
Stor betoning på lokale tekstiler blandt modeugens nordiske designere
Copenhagen Fashion Weeks egne mål og de for nyligt udstukne reglementer fra EU Sustainability Plan har også fået tøjdesignerne ved Københavns modeuge til at gentænke deres valg af tekstiler. Mange tøjdesignere har tidligere fået masseproduceret deres tøj i udlandet, men mange af de danske designere fokuserer nu i højere grad på tekstiler fra hjemlandet.
For eksempel gør stadig flere tøjdesignere brug af hjemlige tekstiler som for eksempel dansk uld. Betoning på brug af hjemligt producerede tekstiler har en bæredygtig effekt på flere planer. Det bevirker blandt andet, at man kan skære flere led af produktionen, og at man især også kan skære kraftigt ned på CO2-udledning i forbindelse med udenlandsk produktion og transport af varer på tværs af kloden.
Den fremtidige effekt af Copenhagen Fashion Weeks bæredygtige tiltag
De mange miljømæssige tiltag på Copenhagen Fashion Week har tydeligvis haft en effekt. I årets første modeuge har man kunnet bevidne en stadig større betoning af hjemmeproduceret og mere bæredygtigt tøj. Man har også oplevet en markant nedgang i CO2-udledning ved at implementere genbrugelige elementer i forbindelse med både produktion men også afholdelse af events og modeshows under modeugen.
2025 bør opleve en endnu større effekt af de igangsatte tiltag på modeugen, men man forventer også at se en effekt på andre modeevents i resten af verden. Copenhagen Fashion Week er gået forrest og har inspireret modeugen i både Milano og New York. Ikke blot i form af en større bevidsthed om klimaproblemet i forbindelse med tøjproduktion, men også især i forbindelse med implementeringen af innovative tiltag, der tjener til at øge bæredygtigheden i modebranchen på globalt plan.