Den nye Facebook algoritme har ramt

Den nye Facebook algoritme er over os. Men inden du læser videre, så tag lige en dyb indånding, og husk: Lækkert, relevant og godt distribueret indhold vinder stadig. ( og altid )

Men når det er sagt, så har mange virksomheder allerede “smagt” på udmeldingen, fra mægtige Facebook om mindre prioritering af brands / medier, og mere indhold fra dig og mig privat i dit newsfeed.

Flere medier: SOS
Der bliver stadig gættet på, hvad det konkret betyder. Men begyndende konsekvenser er allerede spottet. I forbindelse med nogle nedskæringer, på det nye JP Politikken medie Format, udtalte deres chefredaktør følgende:
Vi er som alle andre medier ramt af virkeligheden, når Facebook f.eks. ændrer på algoritmen, så skal vi kunne agere hurtigt.” 

Der er helt sikkert mange andre gode grunde til, at det ikke er gået dem som håbet. Men en af dem er, altså den nye algoritme.

Et medie som Euroman (online) bliver også interessant at følge. Chefredaktør for Euroman Karl Erik Stougaard skriver i sin sidste leder, at Facebook er blevet “en ikke ubetydelig del af vores eksistens”  ( Læs i øvrigt klummen i den nye udgave af Euroman hvor han har flere gode generelle pointer. ) 

En spændende udmeldning, når Euroman dagligt laver 3-5 opslag på Facebook, hvor intet er produceret Facebook content, men i stedet er direkte artikellinks. ( Præcis dem Facebook nedprioterer ) De må være hårdt ramt.

Det er et gæt, da vi ikke har kunne få fat i Jesper Hansen, digital direktør i Egmont, men i hans seneste offentlige Linkedin post giver han da lidt af svaret.

Det fylder mindre hos nichemedierne. 
I forbindelse med denne artikelserie, så har vi lavet en mini-spørge hos 3 nichemedier, nemlig Zetland, Heartbeats og Dontt.dk selv, da vi naturligvis også skal forholde os til dette.

Jakob Moll, Signe Gren & Jon Nedza

Svar fra CEO i Zetland, Jakob Moll:

1. Hvordan har i oplevet ” den nye Facebook algoritme “
Vi registrerede et fald i den organiske trafik i løbet af andet halvår 2017. I et stykke tid troede vi, at det var vores ting, den var gal med.

2. Hvor meget trafik får i fra Facebook?
Meget, da vi har et flertal af “gæster” på vores site – men de betalende medlemmer er naturligvis de vigtigste. Da vi ikke har reklamer, er formålet at konvertere de besøgende Facebook til medlemmer – det har historisk været vores vigtigste rekrutteringskanal, men den svækkes naturligvis af udviklingen.

3. Hvad ser du som den største udfordring?

På kort sigt er det at fremdyrke alternative rekrutteringskanaler til erstatning for den forsvundne organiske artikeltrafik fra Facebook. På det principielle plan afslører udviklingen det grundlæggende problem ved at basere væsentlige dele af sin forretning på platforme, hvis dagsorden kan skifte hvornår, det skal være.

4. Hvad vil i konkret gøre ved det?

Vi arbejder hele tiden med nye måder at komme i kontakt med Zetlands målgruppe på, og vi har fremrykket en del initiativer. I forhold til Facebook er det vores ambition at begynde at producere videoer med højere frekvens og kvalitet.5. Kunne i overveje at droppe Facebook helt?
Ja, det kunne vi godt overveje.-Hos Le Gammeltofts kulturmedie, Heartbeats er der heller ikke den store panik, at spore. Signe Gren fortæller i nedenstående interview, at de tager kampen op og vil fokusere endnu mere på godt unikt indhold til Facebook.

Svar fra Marketingsansvarlig på Heartbeats, Signe Gren:

1. Hvordan har i oplevet ” den nye Facebook algoritme “
Jeg synes, det er lidt for tidligt at sige noget om det. Vi har oplevet lidt nedgang i reach på opslag med links til vores site, men det varierer meget, alt efter hvad indholdet er. De opslag der plejer at performe godt (fx video) performer forsat godt – og særligt når det er uploadet direkte til Facebook uden links, der genererer trafik væk fra Facebook.

2. Hvor meget trafik får i fra Facebook?
Facebook er det sociale medie, vi får mest trafik fra, men vi har også mange faste besøgende, der går direkte på heartbeats.dk. Foruden sociale medier kommer vi til at fokusere mere på vores nyhedsbrev, og vores nye app der er klar ultimo februar. 

3. Hvad ser du som den største udfordring?
Der er ingen tvivl om, at Facebook selvfølgelig også laver de her ændringer, fordi de gerne vil tjene penge på annoncer, så man i højere grad skal betale for det, hvis man vil sikre at nå langt ud med sit indhold.

4. Hvad vil i konkret gøre ved det?
Vi vil fokusere mere på unikt indhold til Facebook, fx videoer uploadet direkte til Facebook. Vi tror på, at hvis vi har vores målgruppe for øje og skaber noget relevant indhold, så vil brugerne også interagere med det og bruge tid på det. Med andre ord: Kvalitet over kvantitet.

5. Kunne i overveje at droppe Facebook helt?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt.-Og vi skal selvfølgelig også høre fra vores egen Dontt.dk verden. 2017 var året hvor man rundede 300.000 brugere. ( Unikke besøg +10 gange ) Men er det muligt at stige for 6 år i træk med antal besøgende for Dontt.dk i 2018?

Svar fra Founder, Dontt.dk, Jon Nedza:

1. Hvordan har i oplevet ” den nye Facebook algoritme “
Fra vores egen side, så har vi et lille fald organisk. Men vores Facebook side har aldrig haft den største prioritet, da vi altid har foretrukket egne kanaler først. ( Site, nyhedsbrev og 1-1 tiltag )
Meget af vores Facebook trafik kommer dog også fra ambassadører og andre der vælger at dele vores indhold privat. Der bliver det spændende at se om vi får mere medvind. Det ville da være fint 🙂

2. Hvor meget trafik får i fra Facebook?
Vores største trafikmotor er vores nyhedsbreve, men derefter kommer Facebook. I 2017 endte vi på 40%, men størstedelen var fra “private delinger”

3. Hvad ser du som den største udfordring?

Vi arbejder ud fra en langsigtet plan. Vi er agile, men går aldrig i panik. Vi har altid brugt flere resourcer på, at få folk tilmeldt nyhedsbrevet, end vores Facebook. I forhold til den her “nye algoritme” snak, så tror jeg faktisk det er til vores fordel. Vores annoncører oplever, at den trafik de får fra os er mere værdifuld end den de får fra Facebook. I hvertfald hvis en KPI er “time on site”. Så den største udfordring må være, at komme ud og fortælle om det.

4. Hvad vil i konkret gøre ved det?

Hvis jeg alligevel skal pege på en ting, så skal vi gøre os mere umage. Mindre men bedre indhold. Der bliver produceret så meget indhold med svingende kvalitet. Lad os have som mål, at vi har gjort os umage med alt vi sender ud.5. Kunne i overveje at droppe Facebook helt?
Nej det kunne vi ikke, og kigger vi på vores webshop, så har vi en fantastisk forretningscase i afsætning af produkter. Så der er vi på ingen måder endnu.