Du kender nok følelsen? Der er altid mails, der skal besvares, samarbejdspartnere, nye kunder eller leverandører, der skal kontaktes, og en kalender der i forvejen er godt booket privat som arbejdsmæssigt.
Det eneste, du ikke har planlagt i kalenderen, er nok din søvn? Søvn er noget, der bliver udskudt til, du falder om sent på aftenen, og afløst af en stresset travl morgen. Måske er det sat lidt på spidsen, men mon ikke du kan nikke genkendende til lidt af det?
En ting er sikkert; For lidt og for dårlig søvn skader din koncentration, dit humør og i sidste ende dit helbred. Du optimerer på så mange ting i din hverdag, men hvor meget investerer du i din søvn? dontt.dk sætter fokus på søvn resten af året. I denne artikel starter vi med basis:
1) Har du den rigtige seng?
2) Hvad er en god døgnrytme?
Og slutter af med 7 gode råd!
Husk, at du kan signe up til vores nyhedsbrev, og få vores artikler (og en række fordele) serveret i din mailbox. Du tilmelder dig gratis her.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Bedre Nætter.
Bedre Nætter har siden 2013 solgt over 50.000 senge online.
De tilbyder prisgaranti, 100 dages prøve på sengen og gratis levering. Du kan møde dem længere nede i denne artikel.
HAR DU DEN RIGTIGE SENG?
Der skal næppe den store doktorgrad til at kunne forestille sig, at hvis man har en god seng, er der også større muligheder for, at man sover godt. Alligevel er der mange, der aldrig rigtig investerer i en god seng. Dette på trods af, at en god seng ikke koster mere end din iPhone, som du formentligt aldrig ville gå på kompromis med. Forskellen er “bare”, at din seng bruger du endnu mere (forhåbentlig…).
Det problem har de opfanget i virksomheden, Bedre Nætter. De tre iværksættere bag, Martin Byskov, Jonas Byskov og Anders Henningsen, har siden 2013 haft en mission om at lave de bedste senge til en overkommelige pris. Det hele foregår online, men med 100 dages prøve, gratis levering og prisgaranti.
"Har du den rigtige seng?...."
Vi spurgte Martin Byskov om hans gode råd til at vælge seng:
Spørgsmålet til 1 million. Hvordan vælger man den rigtige seng?
At vælge seng er lidt et spørgsmål om religion: Først skal du beslutte, om du er til kontinental-, elevations- eller boksmadras. En smagssag, der dels afhænger af pris versus komfort. Dér foreslår jeg altid, at folk starter. Når du har besluttet din sengetype, er det meget nemmere at dykke ned i fjederlag, komfortzoner og skumtyper: Har du problemer med nakken eller ryggen, skal du naturligvis have øje for det. Og har du allergi, er det også en rigtig god idé at have det in mente, når du vælger den endelige seng.
"At vælge seng er lidt et spørgsmål om religion."
Martin Byskov, Bedre Nætter

Martin fortsætter:
Gennem tiden har der været mange forskellige tommelfingerregler for, hvordan man finder den madrastype, der passer bedst. Et godt pejlemærke er eksempelvis din vægt, der kan være med til at indikere, hvor hård eller blød din madras skal være.
Men alle kroppe er forskellige, og reglen tager ikke højde for folks individuelle kropsbygning, skavanker og præferencer.
Derfor er noget af det allervigtigste, når du køber en ny seng, om du kan sove gennem natten med en lige rygrad. Et lille svaj er acceptabelt og i de fleste tilfælde uundgåeligt, men det er ikke sundt at ligge skævt og radbrækket med knæk og bøj.

Martin og Jonas Byskov, Bedre Nætter.
Så hvordan ved man, om man har lagt den rigtige i indkøbskurven?
– Det ved man heller ikke helt, før man har prøvet at sove i den i noget tid. Og det er netop også derfor, at vi har valgt at have 100 dages fortrydelse på vores senge. Hos Bedre Nætter tror vi nemlig ikke på, at man kan gøre sig et godt eller rigtigt køb, ved at have prøvet sengen 10 minutter hos en forhandler – i så fald er man i hvert fald meget heldig! Vi når jo alle sammen at blive grebet af akavethed, før vi når at mærke, hvad der rent faktisk er behageligt at ligge i. For ikke at tale om, hvad der er behageligt efter en hel nat. Det svarer lidt til at sidde i et flysæde – det kan føles ganske behageligt, idet man sætter sig. Men følelsen er meget anderledes efter at have siddet i samme sæde i 7 timer.
Du kan i næste uge komme endnu tættere på Bedre Nætter, Martin og Jonas Byskov på dontt.dk
DØGNRYTME
EN GOD DØGNRYTME!
Først og fremmest. Hvorfor er det vigtigt med en god døgnrytme? Svaret er simpelt; Din døgnrytme er afgørende for din velvære, fordi den styrer de vigtige biologiske processer i kroppen. Udover vigtigheden i at passe sin sengetid, spiller lys, mad og motion meget ind, da det er med til at stille dit indre ur korrekt.
Der er heldigvis mange muligheder for, at vende din dårlige søvn til en god søvn. Det handler først og fremmest om, at finde en rytme, hvor søvn fylder 7-9 timer. Det tager omkring 30 dage for kroppen at vænne sig til et nyt søvnmønster. Prøv at stå op på et fast tidspunkt, og gå i seng på et fast tidspunkt. Det er en god start på din vej mod bedre søvn.
Få 7 gode råd lidt længere nede i artikel.

Lad være med at tage din computer, telefon og alt muligt andet med i seng.
Kilde: Psykiatrifonden
7 GODE RÅD!
TJEKLISTEN.
1. Gør søvnen til en nydelse, noget du ser frem til og glæder dig til. Søvnen optager en tredjedel af dit liv og betyder meget for de andre to tredjedele. Din søvn er ikke noget, der blot skal overstås, eller som du nødtvungent må acceptere.
2. Sørg for et godt sovemiljø. En god madras, et mørkt, stille og køligt soveværelse, helst med mørklægningsgardiner. Lad være med at tage din computer, telefon og alt muligt andet med i seng.
3. Giv dig selv tid til at falde ned og til at slappe af i mindst en time, før du går i seng. Slap af med noget behageligt og beroligende, f.eks. stille musik, læsning, et varmt bad eller meditation. Det kan også hjælpe at dæmpe belysningen sidst på aftenen.
4. Undgå koffeinholdige drikke efter kl. 16.00 (kaffe, te, cola eller energidrikke).
5. Husk at få motion! Pulsen skal helst op én gang om dagen. Det giver en bedre søvn, men styrker også din fysiske og psykiske sundhed.
6. Gå hverken sulten eller overmæt i seng. Et stabilt blodsukker er med til at give en rolig, uforstyrret søvn.
7. Undgå at tage bekymringer med i seng. Afsæt tid om aftenen til at skrive bekymringer og forslag til løsninger ned i en dagbog, hvis du ofte er plaget af tankemylder og uro, når du skal sove. Det kan også være en hjælp at lære en teknik til afslapning og til at berolige dig selv.
– HUSK! Hvis du vedvarende har dårlig søvn, er søvnig om dagen, eller mener der er noget galt med din nattesøvn, så tal med din læge.