Af Pia Allerslev (V), børne- og ungdomsborgmester i København

Rollemodeller

 

Jeg har godt nok ikke for vane at ”like” udtalelser fra statsministeren, og jeg plejer heller ikke at rende rundt og citere, hvad Helle Thorning-Schmidt måtte have sagt eller ment.

Men fordomme og fastgroede vaner kan vi ikke bruge til noget som helst, og her i sidste uge befandt jeg mig så i den situation, at jeg faktisk måtte bakke et hundrede procent op om udtalelser, som landets socialdemokratiske statsminister kom med.

Statsministeren holdt nemlig åbningstalen ved DM i Skills i Aalborg, hvor jeg selv deltog, fordi jeg på Københavns vegne skulle modtage stafetten, da arrangementet næste år skal afvikles i København. Skills er Danmarksmesterskabet i erhvervsuddannelser for 280 unge af de bedste elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne i Danmark – og gav tusinder af besøgende, især folkeskoleelever, mulighed for at se, at der er mange andre veje i fremtiden end automatisk at hoppe videre i gymnasiet.

Og her sagde Thorning så noget til de 280 deltagende elever og lærlinge, som jeg faktisk har lyst til at citere hende for: ”I er eliten. I er rollemodeller. I er ambassadører. En studentereksamen er ikke meget værd i sig selv. Det er en erhvervsuddannelse til gengæld. I lærer et fag. I mestrer et arbejde. Og I kan forsørge jer selv.”

Thorning har ret. Men når der overhovedet er grund til at sætte særlig fokus på det, så skyldes det, at alt for få unge vælger at blive fx elektriker, industritekniker, glarmester, murer, tømrer eller ernæringsassistent. Stort set alle vil nu om stunder i gymnasiet – selv om den uddannelse ikke er meget værd i sig selv. På landsplan vælger 19 pct. af de unge at gå i gang med en erhvervsuddannelse, mens hele 74 pct. vil i gymnasiet. I København er tallene endnu mere markante. Her vælger kun 11 pct. erhvervsuddannelserne, mens hele 79 pct. går i gymnasiet.

Sådan har det ikke været altid. Der er sket et markant skred gennem de seneste 10-15 år – og i dag må vi erkende, at alt for mange starter i gymnasiet. Det er en uheldig udvikling. Både for samfundet – og for mange unge, der får en skæv start på deres fremtid.

Men den enkeltes frie valg og selvbestemmelse er selvfølgelig afgørende i et land som vores, og vi skal jo ikke tvinge folk til at tage særlige uddannelser, fordi vi mener, det vil være bedre for både samfundsudviklingen og for den enkelte.

Udfordringen er derfor at sætte fokus på alle de mange positive ting ved at gå på en erhvervsuddannelse og ved at lære sig et fag. Og her er det jo slet ikke nok, at vi politikere løfter pegefingeren og siger, hvad vi synes. Det kræver en aktiv medvirken fra mange forskellige aktører. Både fra politikere, kommunerne og erhvervsuddannelserne. Men i lige så høj grad også fra folkeskolen, som må åbne sig – og give håndværkerfagene adgang til skolen. Og fra forældrene, ikke mindst – som jo har ambitioner på deres børns vegne. Og indflydelse på deres valg.

Forleden deltog jeg i et arrangement på Højdevangens Skole på Amager med 140 elever fra 8. klasse. Arrangementet havde overskriften ”Erhvervsfortællinger”, og ud over eleverne deltog 22 frivillige københavnske håndværkere, der stillede op for at udbrede kendskabet til deres fag. Håndværkerne fortalte om det bedste ved deres arbejde, hvad det går ud på, hvordan en arbejdsdag forløber, hvordan de blev uddannet, hvad de skal kunne, hvad det sværeste er – og hvordan det gik til, at de valgte deres fag. Den slags skal vi have meget mere af. Og derfor er jeg også glad for, at de n nye folkeskolereform støtter op om netop den slags ting – mere fokus på erhvervssamarbejde i udskolingen, bedre vejledning og valgfag fra 7. klasse.

Alt sammen tiltag, som skal gøre unge opmærksomme på de mange muligheder inden for erhvervsuddannelserne. Det vil være godt for samfundet, som jo har masser af vigtige funktioner, der skal klares. Og det vil være godt for utallige unge, som vil lære at kende glæden ved og stoltheden over at kunne et fag og et håndværk, hvor man bruger både sit hoved og sine hænder.

Og der ER altså ingen, der siger, at man skal gå i gymnasiet – bare fordi alle de andre gør det.

/Pia Allerslev