Modeugen i København handler om meget mere end bare mode, et par shows og champagne. Den handler om hårdt arbejde, flid & kreativitet . Den handler om at vise København frem fra sin bedste side til de 40-50.000 mennesker, størstedelen med budget, der besøger København. Den handler om en af de potentielt største eksport muligheder for Danmark.

dontt.dk sætter fokus på modeugen, startende med Victoria i dag! God fornøjelse!

MODEUGEN LYSER KØBENHAVN OP
Af Victoria Rask Teisen, Project Manager at Fashion Exclusive

I øjeblikket er København ramt af kedeligt, koldt og gråt vejr. Den mørke vintertid er over os – men heldigvis er en af byens største begivenheder lige rundt om hjørnet…

Modeugen, eller den såkaldte CFW, nærmer sig, hvor både etablerede og nye stærke brands skal træde de præstigefyldte catwalks. Forum og Bellacenteret bliver forvandlet til dynamiske modemekkaer med forhåbningsfulde sælgere og forvænte indkøbere.

Ligesådan er den københavnske modeuge ikke kun for famøse modefolk og ’very important persons’ – men et arrangement som hele folket kan få glæde af… Københavnerne kan komme til adskillige events under hele ugen – helt fra eksklusive butiks shopping aftener – til gade modeshows… Dette giver en super god energi i det Københavnske samfund, og gør at flere og flere får større interesse for dansk mode.

Det er skønt at se en positiv udvikling i CFW, og at dansk mode excellerer til helt nye niveauer. Det giver selvsagt et ryk i handlen, hvilket først og fremmest kan styrke og vedligeholde de eksisterende modedesigneres positioner, hvor dernæst at give unge og talentfulde designere muligheder for at ’lege med’ – samt garantere en udvikling og ’flow’ i den danske modebrand database.

Endvidere er det med til at gøre Danmark væsentlig ’større’ i form af trendsetting og nytænkning, hvor vigtige internationale modehuse og indkøbere får øjnene op for et lille samfund – med usædvanlig god smag. Dette vil på længere sigt styrke langt mere end blot den danske mode – men til dels også andre brancher og kerneområder i Dansk eksport.

God modeuge til alle
x Victoria