For en måneds tid så jeg en ret heftig udsendelse om modeverdenens dunkle bagside. Det er selvfølgelig ikke første gang, at branchen bliver høvlet ned som et af de værste steder at arbejde, men DR1-programmet ”Kontant” formodede virkelig at vise en meget grum side af branchen, hvor de satte fokus på en dansk tøjkæde, som på få år er sprunget frem som en succesrig gazelle.

Ikke desto mindre blev virksomhedens succes sat under lup, og programmet konkluderede ud fra samtaler med tidligere ansatte, som alle havde haft en mere eller mindre chokerende oplevelse med virksomheden.

Jeg havde godt nok allerede forinden hørt grimme historier fra andre, men hold fast hvor det gav en kæmpe klump i maven. Det var lige før, jeg skammede mig over at arbejde i en branche, som omfatter en så diabolsk virksomhed. Alle de håbefulde unge piger, der blot ønskede at være en del af den ”magiske” modeverden, men som nu stod tilbage med alvorlige mén for livet.

Fashionista eller ej, så handler modebranchen, herunder modeugen, om benhårdt arbejde – som efter måneders forberedelse sved, slid og tårer – er overstået på et splitsekund.

Men ud over det hårde arbejde er der heldigvis også både lykke og glæde forbundet med modeugen – og det vil jeg gerne beskrive lidt nærmere.

Jeg nyder at gå på arbejde hver evig eneste dag, og jeg elsker at der ikke er to dage, der er ens. Jeg ville rive mig selv i håret af at sidde i en ”9-17 virksomhed” og lave det samme og det samme, igen og igen. Det er selvfølgelig en livsindstilling, men jeg ved at modebranchen og mit arbejde giver mig inspiration og udfordringer, som jeg personligt har svært ved at relatere til andre brancher.

Mit arbejde – såvel før som under og efter modeugen – giver det ekstra lille kick, og det fantastiske sammenhold man har med sine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere beviser for mig, at modeverdenens dårlige renommé ikke er en realitet. Nok findes der dårlige mennesker, og vel også i modebranchen?  Og jeg er måske bare heldig at have gode kollegaer? Eller også har jeg bare en bred ryg? – måske. Men baseret på mine egne oplevelser finder jeg det irriterende, at modeverden altid bliver rakket ned.

I bund og grund er dette lille indlæg dedikeret til de mennesker, der knokler løs hver eneste dag. Det er til de designere, der brænder for at give os noget, vi ikke har set før.  Det er til alle modeugens skønne og arbejdsomme mennesker – og til alle os der elsker at være en del af den.

Om lidt er det modeuge igen, og jeg glæder mig til det første show – som igen vil give mig kuldegysninger… de rare af slagsen.

Et overload af roser herfra og rigtig god modeuge!

x
Victoria Rask Teisen