Mød Rasmus Ibfelt fra E-types i UMAGE

Den med Rasmus fra E-types

Mød Rasmus Ibfelt. Han er en af stifterne af designbureauet e-types. Det anerkendte danske bureau har kunder i hele verden, og herhjemme er de i sær kendt for arbejdet med Lego, Vipp, B&O og Mads Nørgaard. De er det utilmative favoritsted / ambition for størstedelen af unge danske designere. Det er fortjent, for de er hamrende dygtige. Men de gør sig også umage. Altid og hver dag.


Johan Bülow er tilbage i produktionen

Johan Bülow er tilbage i produktionen

Hvis der er en iværksætter, vi har fulgt på Dontt.dk, så er det Johan Bülow. Johan var den 3. i historien der skrev “dagens dontt” og vi har fulgt virksomheden tæt fra de omsatte et par millioner til salget, som indbragte Lakridskongen over 500.000 millioner til ham selv.

Johan er stadig medejer, og nu kreativ direktør i selskabet. Men faktisk har Johan igen “hænderne i lakridsgryden”. Den nye serie er første bevis på, at Johan Bülow er tilbage i produktionen, som han selv startede op på Glastorvet i Svaneke.

De seneste måneder har han sammen med sit smagsteam sat skub i udviklingen af nye lakridser. Vilde blåbær og havtorn er de to nye smagsvarianter i serien lyder det i en pressemeddelse.

Johan Bülow har hentet inspirationen til de to nye varianter fra naturen – fra de hyggelige søndagsture mellem eg og bøg med familie og venner, fra skovens enkelte og rene udtryk og fra barndommens minder om hemmelige gemmesteder og huler bygget af grene og kviste, lyder det fra Lakrids.

Det er substansen af det, der har gjort, at Johan Bülow er kommet frem til kombinationen af vilde blåbær og havtorn med sød lakrids.

Johan fortæller selv:
– Jeg har hele mit liv brugt skoven som et fristed og som inspiration, og det bærer denne serie præg af. I snart et år har vi eksperimenteret med at finde nye smage med udgangspunkt i den vilde, danske natur.

Og fortsætter:
– Vi er stolte over, at vi nu endnu en gang kan præsentere noget helt nyt og innovativt inden for lakridsverdenen. Det var nyt, dengang vi puttede chokolade rundt om lakrids, senere var det nyt at tilføje chili i lakridsen, og nu kommer vi endnu en gang med en smagsnyhed, som markedet ikke har set før, siger Johan Bülow.

Her på redaktionen glæder vi os til både at smage, men mon ikke der gemmer sig mange flere creator-historier fra den sympatiske bornholmer.


Den med Mærsk Mc-Kinney Møller

MÆRSK MC-KINNEY MØLLER

Den er fortalt af en historiker fra Mærsk, der selv har oplevet den kultur som Hr. Møller byggede op – og som i dag lever videre!
Optagelserne er foretaget på Esplanaden. Vi viser steder, som aldrig er vist før – blandt andet AP Møllers kontor.


Det er ikke gratis at gøre sig umage, men det betaler sig!

Det er ikke gratis at gøre sig umage, men det betaler sig!

UMAGE! Vores serie om en række dygtige creators, som altid gør sig umage. Det næste halve år skal vi f.eks. møde Danmarks dygtigste kulturiværksætter, en målmandslegende & i et tæt, eksklusivt samarbejde med Mærsk, tager vi jer med bag dørene i den virksomhed, som nok har gjort sig allermest umage.

Hver dag – Hele året! Glæd jer! 

I hvert afsnit, så får I inspiration til jeres arbejde og liv!

Mennesker inspirer mennesker ®


True gum: Vi vil ruske op i tyggegummiindustrien

TRUE GUM: VI VIL RUSKE OP I TYGGEGUMMIINDUSTRIEN

/Morten Paulin Ebdrup - Co-founder, True Gum

En god creator-historie har altid været en stor del af DNAen for dontt.dk ! Vi har siden 2012 som det første medie sat fokus ( og ramt rigtigt ) på iværksættere som Johan Bulow, Andreas von der Heide og ja listen er lang.

I dag kan vi præsentere endnu en. Vi skal møde Morten Paulin Ebdrup, som sammen med sit team laver tyggegummi. Det hedder TRUE GUM, og er ikke tyggegummi som vi kender det. De laver 100% naturligt, bionedbrydeligt og uden plastik, aspartam eller anden uønsket kemi. I dag præsenterer de dem selv og produktet for os.

( Vi er vilde med det, vi er vilde med folk, der kan inspirere med deres flid, mod og kreativitet, som altid har været et mantra her!
Hvilke iværksættere skal dontt.dk holde øje med,så andre kan høre og blive inspireret af deres historie? 
Mennesker inspirerer mennesker! Tip redaktionen på info@dontt.dk ) 

Her kommer Morten Paulin Ebdrups, Co-founder i True Gum fortælling:

( Billedet: Fra venstre mod højre: Jacob Motzfeldt, Peter Regnersgaard, Zabrina Ziegler og Morten Paulin Ebdrup )

Ideen til True Gum opstod for ca. 18 måneder siden under et aftensmåltid, hvor Peter og jeg kom til at tale om, hvad tyggegummi egentligt er lavet af. Ingen af os havde den fjerneste anelse. 30 minutter forinden havde vi stået og kokkereret et sundt, økologisk måltid, og bagefter satte vi så tænderne i et lille stykke neon-farvet  gummi, som vi aldrig nogensinde havde forholdt os til indholdet af. Det føltes som noget af en kontrast.

Et par hurtige søgninger på mobilen viste, at den kunstige gummibase, som danner fundamentet for konventionelt tyggegummi, indeholder mange af de samme ingredienser, som også bruges til at lave lim, plastikflasker og bildæk. Ikke ligefrem noget, som vi havde lyst til at tygge på.

Vi lever i en tid, hvor mange bliver stadigt mere opmærksomme på, hvad de putter i kroppen, og derfor ser man også et indtog af ”free-from” og ”better-for-you” produkter i langt de fleste fødevarekategorier.

Derfor undrede det os også, at der ikke var et renere alternativ i tyggegummikategorien. Et tyggegummi, som man kan tygge med god samvittighed – både over for sig selv og over for miljøet. Vi satte os derfor for at udvikle vores eget – 100% naturligt, bionedbrydeligt og uden plastik, aspartam eller anden uønsket kemi.

Det viste sig dog at være noget sværere end først antaget. Så snart vi var færdige med vores almindelige job, drønede vi hjem til mit lille køkken på Østerbro, hvor vi tilbragte hver eneste aften foran tyggegummi-gryderne. Fremskridtene var dog begrænsede, og det føltes som om, at vi løb hovedet mod muren hver eneste aften. Vi søgte derfor kompetent hjælp og fik tilknyttet Zabrina, som har en faglig baggrund inden for fødevareudvikling, til teamet. Zabrina viste sig at være ”the missing piece” og efter præcis 472 forsøg i det lille køkken, havde vi et tyggegummi, der var godt nok til, at vi turde sige vores job op i en velrennomeret konsulent virksomhed og forfølge tyggegummi eventyret fuldtid.

I samme omgang fik vi Jacob med som co-founder, som besidder mange af de kompetencer, som vi havde brug for, og som var afgørende for, at True Gum kunne blive en succes.

I starten var det skræmmende at sige sit job op, for at tage kampen op mod internationale brands som Stimorol og V6, som har enorme pengesummer og marketingsapparater bag sig. Men vi var også meget bevidste om, at vi kunne tilbyde noget, som var anderledes, og at der var plads til nye, utraditionelle smagskombinationer i et naturligt og rent produkt. Vi har derfor hele tiden troet på, at vi kunne ruske lidt op i den ’støvede’ tyggegummiindustri, som i vores optik ikke har budt på nogen reel innovation de seneste 20 år.

Et af de sværeste besutninger indtil videre har været valget om at producere alt selv. Den nemmeste og hurtigste løsning, havde helt sikkert været at få vores tyggegummi produceret hos en tredjeparts producent i Tyrkiet, Polen eller Tyskland. Alligevel har vi valgt at producere alt selv, da det er den eneste måde vi kan sikre os, at kvaliteten er i orden. Samtidigt giver det fleksibilitet til hele tiden at forbedre produktet og eksperimentere med nye smagsvarianter. Alt True Gum bliver derfor produceret på vores lille fabrik i et af de gamle lokomotivværksteder i udkanten af Vesterbro, hvor vi selv står og producerer tyggegummiet hver eneste dag.

True Gums rejse startede i midten af 2016, med en drøm om, at de utallige forsøg vi lavede aften efter aften, en dag ville udmønte sig i et produkt, som var tilgængeligt for hele befolkningen. Cirka et år senere fik vi to eksterne investorer med, og i samarbejde har vi etableret et produktions-setup, der gjorde den drøm mulig. Det har været med hånden på kogepladen hele vejen, og derfor er vi også super glade for den modtagelse, vi har fået hos både forhandlere og forbrugere. Vi er netop lanceret i 7-Eleven og kan derudover købes på Louisiana, Arken, samt en række cafeer og design butikker landet over.


Det er ikke gratis at gøre sig umage, men det betaler sig

Det er ikke gratis at gøre sig umage, men det betaler sig!

UMAGE! Vores nye og største content satsning i vores 6-årige historie!

I denne nye artikel/videoserie møder vi en række dygtige creators, som altid gør sig umage. Det næste halve år skal vi f.eks. møde Danmarks dygtigste kulturiværksætter, en målmandslegende & i et tæt, eksklusivt samarbejde med Mærsk, tager vi jer med bag dørene i den virksomhed, som nok har gjort sig allermest umage. Hver dag – Hele året! Glæd jer!


Det betyder meget for mig, at tage del i "slæbet"

Det betyder meget for mig, at tage del i "slæbet"

Kultur

Navnet er Nicolai Boilesen, 26 år og profil på byens fodboldhold. Han skiftede forrige sommer Holland ud med Danmark, og Amsterdam ud med København.

Vi mødtes med Nicolai på Nr. 10, og fik en snak om ham, København og meget mere.

Du har til sommer været i FCK i 2 år. Hvad er den største forskel på den Nicolai Boilesen, der kom hjem, kontra den Nicolai Boilesen der tog afsted?
Jeg tog afsted som 17-årig, og er 26 år nu. Så der er selvfølgelig en stor forskel. Jeg boede 6 år i Holland. Jeg kom direkte fra Mor og Far og bortset fra de 2 første måneder, boede jeg for mig selv.

Fodboldmæssigt har jeg fået hele min rigtige fodbolduddannelse i Holland. Min måde at tænke på er hollandsk. Jeg blev hurtigere erfaren, og blev f.eks. anfører allerede som 22-årig. Jeg spillede 5 år i den bedste række og 4 af dem i Champions League.

Det har jeg også taget med mig hjem til FC København. Det betyder meget for mig at tage del i “slæbet” og give nogen af de erfaringer, jeg har gjort mig, videre til de unge i truppen.

De største forskelle på Ajax og FC København?
Her bag kulisserne er der virkelig styr på det i FC København. Der er måske endnu mere styr på det end i Ajax. Vi har et super professionelt set-up med meget dygtige folk omkring staben. Men det er klart, at Ajax Amsterdam generelt set er en større klub.

Hvad har du savnet mest ved Danmark?
Når man bor i udlandet, så er det bittesmå ting, man savner. Man savner at gå ned i Netto og købe rugbrød, at tage hjem og spise ved mor og far osv. osv. Men jeg så hurtigt Holland som mit hjem, og havde en fantastisk tid der.

“Jeg kommer helt sikkert til at savne hverdagen, gutterne og livet som fodboldspiller...”

Emil Larsen

Kan man tale om, at der kom en bedre balance mellem fodbolden og fritid, da du kom hjem til Danmark?
Der er da ting, som er lettere. Vi har en lille pige, og når man vælger Danmark, så er det da et plus, at bedsteforældrene kan hjælpe osv. Men mine forældre var tit forbi, da vi boede i Holland. Så det var aldrig et problem.

Hvorfor valgte du FC København?
Det lå faktisk heller ikke i kortene. Jeg havde flere gode tilbud på hånden. Men Ståle ringede, og havde en virkelig god plan. Det var en klub, som på mange måder minder om Ajax. Jeg har aldrig fortrudt.

Overvejede du nogensinde Brøndby?
Det, altså det der med at “komme hjem til Brøndby”…, jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Brøndby var dengang et logisk valg, da jeg som 13-årig tog den klub, der var tættest på. Jeg har aldrig set Brøndby som min klub. Det har heller ikke rørt mig, at Brøndbys fans har buet lidt. Brøndbys fans er sgu ikke så skræmmende, selvom de kaster med rotter. Men nej, jeg har aldrig overvejet Brøndby.

Havde dit valg set anderledes ud, hvis det var nu, du skulle hjem?
Nej. Jeg kiggede ikke på tabellen, da jeg skiftede. Jeg ved, hvor hurtigt det går i fodbold. FC København er med afstand den største klub i Danmark. Så selvfølgelig var der kun FCK for mig, hvis jeg skulle hjem til Danmark.

Facts om Nicolai Boilesen:
26 år.
Født i Ballerup.
Tidligere klubber: Lille Hema, Skovlunde, Brøndby IF og Ajax Amsterdam.
Repræsenteret på alle landshold fra U/16 til A-landsholdet.

Har du gjort dig tanker om VM til sommer?
Alle danske fodboldspillere tænker på det, tror jeg. Jeg føler mig klar, og jeg tror godt, at Åge ved, at han kan stole på mig.

Skal du til udlandet igen?
Det er da planen, at jeg skal det på et eller andet tidspunkt. Men det handler om FCK nu. Det irriterer mig grænseløst, at vi ligger så dårligt pt. Det tror jeg, min kæreste kan skrive under på. Vi skal helt op igen, og det kommer vi også.

Hvem er den bedste du har spillet imod?
Messi. Den er let nok. Han er god! 🙂

Hvem er den bedste, du har spillet med?
Af danske spillere er det uden tvivl Christian Eriksen.
Men jeg lærte rigtig meget af en Jan Vertonghen, som spiller i Tottenham nu.


NYT IKON PÅ VEJ TIL BORNHOLM

Nyt ikon på vej til Bornholm

Den hurtige nyhed

Denne redaktions kærlighed til Bornholm er ingen hemmelighed. I sidste sommer “åbnede” vi vores helt egen bornholmerguide, så du kære læser kunne komme endnu tættere på solskinsøen.

Du finder guiden her, som indenfor de næste par uger vil være fuldstændig opdateret. Guiden bliver opdateret med nye partnere, mere inspiration og et par gode tilbud. Desuden løfter vi sløret for et helt særligt Dontt samarbejde! Følg med!

Der bliver masser af ting i den nye guide. Den helt store nyhed på Bornholm i år, er det nye Hammershus Besøgscenter.

Det åbner d. 22 marts, hvor blandt andet Hendes Kongelige Højhed Kronprisesse Mary vil være tilstede.

“I følge Bornholms Tidende begynder dagens program kl. 13, og byder blandt andet på sang og dans om borgruinen, taler og rundvisning. Klokken 13.45 ankommer kronprinsessen, og et kvarter senere foregår velkomsten og selve indvielsen af besøgscentret. Derefter vises kronprinsessen og miljø- og fødevareministeren rundt, og mellem klokken 15 til 22 er der åbent for alle nysgerrige.”

Projektet omfatter, i følge Naturstyrelsen, restaurering af ruinen, men hovedparten af støtten vil gå til at opføre et besøgscenter med bedre og mere moderne rammer til formidling af Hammerhus og landskabet omkring nordeuropas største borgruin.

Det nye besøgscenter bygges cirka 200 meter øst for Hammershus og adskilt fra borgen af en kløft. Vinderforslaget omfatter også en gangbro på pæle mellem borgruinen og besøgscenteret.
De besøgende vil kunne gå direkte ud på besøgscenterets tag, hvor der bliver panoramaudsigt til slotsruinen.

– Det nye Hammershus Besøgscenter er tegnet af Arkitema Architects.

– Hammershus bliver hvert år besøgt af op mod en halv million gæster fra både ind- og udland

– Det var en donation på 102,5 millioner kroner fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, der gør Hammershus Besøgscenter muligt.

– Indvielsen af Hammershus Besøgscenter er den største enkeltstående begivenhed for Naturstyrelsen i 2018.


Den nye Facebook algoritme har ramt

Den nye Facebook algoritme har ramt

Inspiration

Den nye Facebook algoritme er over os. Men inden du læser videre, så tag lige en dyb indånding, og husk: Lækkert, relevant og godt distribueret indhold vinder stadig. ( og altid )

Men når det er sagt, så har mange virksomheder allerede “smagt” på udmeldingen, fra mægtige Facebook om mindre prioritering af brands / medier, og mere indhold fra dig og mig privat i dit newsfeed.

Flere medier: SOS
Der bliver stadig gættet på, hvad det konkret betyder. Men begyndende konsekvenser er allerede spottet. I forbindelse med nogle nedskæringer, på det nye JP Politikken medie Format, udtalte deres chefredaktør følgende:
Vi er som alle andre medier ramt af virkeligheden, når Facebook f.eks. ændrer på algoritmen, så skal vi kunne agere hurtigt.” 

Der er helt sikkert mange andre gode grunde til, at det ikke er gået dem som håbet. Men en af dem er, altså den nye algoritme.

Et medie som Euroman (online) bliver også interessant at følge. Chefredaktør for Euroman Karl Erik Stougaard skriver i sin sidste leder, at Facebook er blevet “en ikke ubetydelig del af vores eksistens”  ( Læs i øvrigt klummen i den nye udgave af Euroman hvor han har flere gode generelle pointer. ) 

En spændende udmeldning, når Euroman dagligt laver 3-5 opslag på Facebook, hvor intet er produceret Facebook content, men i stedet er direkte artikellinks. ( Præcis dem Facebook nedprioterer ) De må være hårdt ramt.

Det er et gæt, da vi ikke har kunne få fat i Jesper Hansen, digital direktør i Egmont, men i hans seneste offentlige Linkedin post giver han da lidt af svaret.

Det fylder mindre hos nichemedierne. 
I forbindelse med denne artikelserie, så har vi lavet en mini-spørge hos 3 nichemedier, nemlig Zetland, Heartbeats og Dontt.dk selv, da vi naturligvis også skal forholde os til dette.

Svar fra CEO i Zetland, Jakob Moll:

1. Hvordan har i oplevet ” den nye Facebook algoritme “
Vi registrerede et fald i den organiske trafik i løbet af andet halvår 2017. I et stykke tid troede vi, at det var vores ting, den var gal med.

2. Hvor meget trafik får i fra Facebook?
Meget, da vi har et flertal af “gæster” på vores site – men de betalende medlemmer er naturligvis de vigtigste. Da vi ikke har reklamer, er formålet at konvertere de besøgende Facebook til medlemmer – det har historisk været vores vigtigste rekrutteringskanal, men den svækkes naturligvis af udviklingen.

3. Hvad ser du som den største udfordring?

På kort sigt er det at fremdyrke alternative rekrutteringskanaler til erstatning for den forsvundne organiske artikeltrafik fra Facebook. På det principielle plan afslører udviklingen det grundlæggende problem ved at basere væsentlige dele af sin forretning på platforme, hvis dagsorden kan skifte hvornår, det skal være.

4. Hvad vil i konkret gøre ved det?

Vi arbejder hele tiden med nye måder at komme i kontakt med Zetlands målgruppe på, og vi har fremrykket en del initiativer. I forhold til Facebook er det vores ambition at begynde at producere videoer med højere frekvens og kvalitet.5. Kunne i overveje at droppe Facebook helt?
Ja, det kunne vi godt overveje.-Hos Le Gammeltofts kulturmedie, Heartbeats er der heller ikke den store panik, at spore. Signe Gren fortæller i nedenstående interview, at de tager kampen op og vil fokusere endnu mere på godt unikt indhold til Facebook.

Svar fra Marketingsansvarlig på Heartbeats, Signe Gren:

1. Hvordan har i oplevet ” den nye Facebook algoritme “
Jeg synes, det er lidt for tidligt at sige noget om det. Vi har oplevet lidt nedgang i reach på opslag med links til vores site, men det varierer meget, alt efter hvad indholdet er. De opslag der plejer at performe godt (fx video) performer forsat godt – og særligt når det er uploadet direkte til Facebook uden links, der genererer trafik væk fra Facebook.

2. Hvor meget trafik får i fra Facebook?
Facebook er det sociale medie, vi får mest trafik fra, men vi har også mange faste besøgende, der går direkte på heartbeats.dk. Foruden sociale medier kommer vi til at fokusere mere på vores nyhedsbrev, og vores nye app der er klar ultimo februar. 

3. Hvad ser du som den største udfordring?
Der er ingen tvivl om, at Facebook selvfølgelig også laver de her ændringer, fordi de gerne vil tjene penge på annoncer, så man i højere grad skal betale for det, hvis man vil sikre at nå langt ud med sit indhold.

4. Hvad vil i konkret gøre ved det?
Vi vil fokusere mere på unikt indhold til Facebook, fx videoer uploadet direkte til Facebook. Vi tror på, at hvis vi har vores målgruppe for øje og skaber noget relevant indhold, så vil brugerne også interagere med det og bruge tid på det. Med andre ord: Kvalitet over kvantitet.

5. Kunne i overveje at droppe Facebook helt?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt.-Og vi skal selvfølgelig også høre fra vores egen Dontt.dk verden. 2017 var året hvor man rundede 300.000 brugere. ( Unikke besøg +10 gange ) Men er det muligt at stige for 6 år i træk med antal besøgende for Dontt.dk i 2018?

Svar fra Founder, Dontt.dk, Jon Nedza:

1. Hvordan har i oplevet ” den nye Facebook algoritme “
Fra vores egen side, så har vi et lille fald organisk. Men vores Facebook side har aldrig haft den største prioritet, da vi altid har foretrukket egne kanaler først. ( Site, nyhedsbrev og 1-1 tiltag )
Meget af vores Facebook trafik kommer dog også fra ambassadører og andre der vælger at dele vores indhold privat. Der bliver det spændende at se om vi får mere medvind. Det ville da være fint 🙂

2. Hvor meget trafik får i fra Facebook?
Vores største trafikmotor er vores nyhedsbreve, men derefter kommer Facebook. I 2017 endte vi på 40%, men størstedelen var fra “private delinger”

3. Hvad ser du som den største udfordring?

Vi arbejder ud fra en langsigtet plan. Vi er agile, men går aldrig i panik. Vi har altid brugt flere resourcer på, at få folk tilmeldt nyhedsbrevet, end vores Facebook. I forhold til den her “nye algoritme” snak, så tror jeg faktisk det er til vores fordel. Vores annoncører oplever, at den trafik de får fra os er mere værdifuld end den de får fra Facebook. I hvertfald hvis en KPI er “time on site”. Så den største udfordring må være, at komme ud og fortælle om det.

4. Hvad vil i konkret gøre ved det?

Hvis jeg alligevel skal pege på en ting, så skal vi gøre os mere umage. Mindre men bedre indhold. Der bliver produceret så meget indhold med svingende kvalitet. Lad os have som mål, at vi har gjort os umage med alt vi sender ud.
5. Kunne i overveje at droppe Facebook helt?
Nej det kunne vi ikke, og kigger vi på vores webshop, så har vi en fantastisk forretningscase i afsætning af produkter. Så der er vi på ingen måder endnu.


Emil Larsen stopper fodboldkarrieren

Emil Larsen stopper fodboldkarrieren

Kultur

Når Superligaen i den kommende weekend starter op igen,  bliver det uden en markant profil. 26-årige Emil Larsen fra bronzevinderne Lyngby meddeler igennem dontt.dk, at han indstiller karrieren. Emil har ikke spillet så meget det sidste år, pga. sine problemer med knæet, som er blevet værre. Emils beslutning er velovervejet, men også nødvendig.

Emil Larsen uddyber: 
“Jeg elsker at spille fodbold, og det har været en kæmpe del af mit liv, så det er selvfølgelig hårdt. Jeg er sikker på, at jeg kunne have drevet det til mere, men knæet kunne desværre ikke holde til det. Men jeg er også glad og stolt over min karriere. Mange af de drømme jeg gik med som barn, har jeg heldigvis opnået. “Jeg kommer helt sikkert til at savne hverdagen, gutterne og livet som fodboldspiller. Men jeg er også afklaret, og jeg har heldigvis en alder, hvor det ikke er for sent at kaste sig over andre udfordringer.”

“Jeg kommer helt sikkert til at savne hverdagen, gutterne og livet som fodboldspiller...”

Emil Larsen

Emil Larsen har da også allerede styr på, hvad der skal ske på kort sigt:

“Lyngby var været meget behjælpelige og virkelig været der for mig. Jeg fortsætter i klubben, hvor jeg i første omgang skal fungere som scout. Så jeg ser frem til fortsat at give en masse tilbage til min barndomsklub. Jeg læser desuden nogle fag på handelskolen.

Repræsenteret på alle landshold
Emil Larsen kan trods sin beskedne alder se tilbage på en flot karriere. Som 20-årig blev han topscorer for Lyngby i den sæson, der sikrede klubben tilbagevenden til den bedste række. Efterfølgende blev Emil solgt til OB, hvor han på lidt over 3 år spillede 108 kampe for de stribede fra Fyn. I alle ungdomsårene var Emil blandt landets største talenter, og er en af de få, som har repræsenteret Danmark på samtlige landshold fra U-16 landsholdet og hele vejen op. Emil fik 5 A-landsholdskampe. Debuten var mod Tyrkiet, og allerede i sin 2. landskamp spillede han hele 2. halvleg mod Italien i EM-kval kampen, som sluttede 2-2 i en propfyldt Parken. Karrieren på landsholdet tæller desuden OL-slutrunde forrige år.

Fatcs om Emil Larsen:
26 år
Klubber: Lyngby, OB, Columbus Crew og Lyngby.
Repræsenteret på samtidige landshold fra U-16 til A-landsholdet.

Der er også en hilsen til Odense:

“En af de ting jeg ser tilbage på med stor glæde er tiden i OB. Det var her, jeg fik debut på landsholdet, og slog mit navn fast i Superligaen. Mange vil nok huske episoden med OB´s fans, som jeg fortryder. Jeg er blevet ældre, og kan godt se, at det ikke var et smart træk at svare igen, selvom jeg følte mig uretfærdigt behandlet dengang. Men som sagt, så tænker jeg tilbage på en god tid og nogle søde mennesker i Ådalen” slutter Emil.