Viljen til at gøre en forskel

Drømmene er store, men ligeså er min mål. Der er ingen tvivl om at man kan, hvad man vil, bare man tager sig tiden og holde fokus. For præcis et år siden ringede jeg til min kammerat og spurgte om han var klar på en halv ironman. Eftersom vi begge havde løbet flere maratons tænkte vi, at det var på tide at flytte grænserne. Tanken om en halv ironman blev hurtig suppleret af tanken med en hel ironman – hvorfor gøre noget halvt, når man kan gøre  noget helt. Dette gælder i alle  aspekter af livet.

Som altid når jeg starter på noget nyt projekt mødte jeg en del skepsis blandt venner og bekendte. Hvordan troede jeg, at jeg kunne klare en så fysisk krævende opgave, holde fokus på firmaet og samtidig klare mit jurastudie. Man kan hvad man vil, Punktum. Bare se på Lovestick – han ville være verdens bedste trommeslager, og han er godt på vej. Alle mine kritikere har altid givet mig mere blod på tanden, hvorfor jeg altid takker de mennesker der ikke tror på mig fra starten.

Tiden skrues et år tilbage, hvor jeg knap kunne svømme 5 baner crawl. Målet var 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb – og nu stod jeg i den lave ende af bassinet og tænkte ”hvad fanden gør jer.” Svaret var enkelt – én bane af gangen og huske de små succeser undervejs – 6 baner var lige pludselig en sejr. Selvfølgelig blev der trukket på netværket og min kærestes lillebror blev hentet ind til den tekniske del, hvilket gjorde dagene i bassinet meget lettere.

Morgentræninger fra 05.30 i minusgrader, på arbejde, sørge for at juradelen blev passet og aftentræning inden jeg kunne falde i søvn og lade kroppen op til endnu en dag.

En morgen efter træning lå der en mail i min inbox om ”Team Omsorg” som er et projekt der er startet af Kræftens Bekæmpelse for at hjælpe unge der har mistet et familiemedlem til kræft. Deltagerne skulle hver især gennemføre en ironman og sammen samle penge ind. Jeg har selv mistet min far til kræft, hvorfor dette projekt pludselig gik fra at være en sjov idé til at give mig utrolig meget som person. Jeg mødte 16 dedikerede mennesker, hvor mange fylder en stor del i dag. Træningen og projektet blev mit frirum og det er det stadig i skrivende stund.

12 måneder uden alkohol, mens jeg trænede 15-18 timer om ugen og samtidig sørgede for balancen mellem mit arbejdsliv, min familie og min træning. Næsten umuligt, men min venner, kollegaer og især min familie betød alt i den periode.  Forhindringerne er en del af at nå sit mål, så der var intet der kunne stoppe mig – heller ikke da en dame påkørte mig på cyklen.

Den 12 august 2012 kl. 18.00 løb jeg ind over målstregen og havde gennemført dagens DONTT!  Bag mig lå 11 timers hårdt arbejde. En fantastisk svømmetur, en cykeltur der bød på mavekramper og opkast i halvanden time og til sidst et maraton, hvor mit smil var på hele vejen. Foruden 12 måneders træning og to halve ironmen på vejen.

Jeg har sat kursen og stopper ikke før målet er nået – næste stop er 250 km gennem ørkenen på 7 dage med min trofaste ven og træningsfanatiker!

http://www.cancer.dk/projektomsorg/team+omsorg/

//Andreas C. Von Der Heide