TUES VEJ

Tue Deleuran

Min vej – Den med Tue Deleuran.

I hvert afsnit af “Min vej” skal vi møde en ny person, som har nået nogle væsentlige mål indenfor hans/hendes erhverv. Vedkommende fortæller kronologisk, hvordan de er nået dertil.
Nogle er gået den naturlige vej, mens andre har gået den besværlige omvej… Alle veje er lige rigtige, og de her “veje”, som vi udvælger, er helt sikkert interessante.

I dette afsnit af “Min Vej” skal vi møde Tue Deleuran. Tue var en af stifterne af det danske tøjmærke Björkvin, og er ejer af en tøjfabrik i Portugal. Men hvordan laver man lige en tøjsucces, bliver ejer af sin egen fabrik og får 100 ansatte?

De første år går vi let og elegant forbi, men skruer tiden tilbage til 1997!
Men hold godt fast. Der er fart på. Men en hurtig opsummering om Tues vej kunne være;
Gå med hvad du føler for, du skal turde at tage store beslutninger og dyrk netværket. Du får brug for det senere.

minvej
Navn: Tue Deleuran
Job: Founder & Owner, RTG Group
Alder: 37

1979 (0 år) – Født på Frederiksberg d. 22. juni
1991 (11 år) – Begynder at windsurfe på min fars gamle surfudstyr
1994 (14 år) – Færdiggøre folkeskole
1995 (15 år) – Starter i gymnasiet
1996 (16 år) – Kommer på det Danske landshold i windsurfing
1996 (16 år) – Tager 2 måneder på surfing træningsophold på den Dominikanske Republik

1997 (17 år) – Færdiggøre gymnasiet:
Da jeg gik på gymnasiet, windsurfede jeg hele tiden. Det var også i de år, jeg kom på landsholdet, hvilket gjorde jeg havde virkelig meget fravær, men vores rektor var cool. Han var ret large og slettede mit fravær, når jeg var til konkurrencer.
Men det var også i de år, at jeg fandt ud af, hvordan man tjener penge. Jeg skulle bruge penge, for det var dyrt at komme rundt i verden og windsurfe. Så jeg gik i gang med at prøve at finde sponsorer og sælge reklamepladser på mit surfudstyr. Det var første gang, at jeg prøvede at sælge en ide / produkt.

For at tjene penge om sommeren lavede jeg blandt andet en surfskole på Hellerup Strand, hvor jeg underviste skoleklasser, grupper osv. i windsurfing. Jeg fik lov til at låne en masse udstyr fra en surfbutik i Hellerup.
Det betød meget for at kunne få råd til rejser og få det hele til at løbe rundt.

1998 (18 år) – Bor 2 måneder i Perth, Australien for at deltage i VM i Windsurfing
Jeg får min første rigtige sponsor, nemlig British Airways. Jeg henvendte mig selv til dem, lavede en business plan og sendte den forventningsfuldt afsted. Der gik lang tid, før jeg hørte fra dem, men pludselig var den der. De endte med at betale for transport af både udstyr og min flybillet. Ja, faktisk var aftalen, at jeg kunne rejse så tit jeg ville og til hele verden, uden det kostede mig en krone. Shit, det var vildt. Det betød enormt meget, og det var på den måde, at jeg rigtigt kom ud i verden.

I det år lavede jeg også et onlinemagasin (hvilket var ret vildt i 1998).

Det handlede om 3 ting; Ski, snowboard og surf. Det var det første magasin, der beskrev de ting. Det omsatte for cirka 100.000 kr. om året, så det var ikke noget vildt, men det var et godt tilskud til surf udstyr, for jeg havde ikke rigtig nogle udgifter i forbindelse med det.

1998 (18 år) – Bor 5 måneder i Cape Town i Sydafrika. Træner windsurfing.
Boede 5 måneder med en ven i Cape Town for at træne til Amerikanske Mesterskaber året efter. Ved siden af træningen postede jeg nyheder på mit onlinemagasin, og passede det så godt jeg kunne dernede fra.

1998 (18 år) – Starter som Civilingeniør på DTU – Elektronik:
Efter 5 måneder i Sydafrika, som var en forlænget sommer, starter jeg på DTU. Det gode ved DTU var friheden. Jeg havde en bil, som var proppet med udstyr, så når jeg havde fri, skyndte jeg mig ud til stranden for at surfe. Selvfølgelig er det hårdt at gå i skole, men det var nu ikke så slemt, for jeg havde så meget fritid.

1999 (19 år) – Bor 2 mdr. i San Francisco, USA for at deltage i Amerikanske Mesterskaber i Windsurfing:
I sommerferien bruger jeg al min tid i SF. I de år handler alt om surf og skole. Det var virkelig en fed tid med de bedste oplevelser og rejser rundt om i hele verden. I de år lærte jeg så mange mennesker at kende rundt om i verden. Mange jeg stadig har kontakt med i dag.

Onlinemagasinet kørte stadig videre – og fortsatte indtil 2002.

2000 (20 år) – Er 1 måned i Spanien til U22 VM i Windsurfing.
2001 (21 år) – Er 1 måned i Thailand til VM i windsurfing + 1 måned i Brasilien og surftræne.

2002 (22 år) – Starter mit første tøjmærke, Deaconn:
Vi lukkede vores onlinemagasin og lavede mit første tøjmærke. Det blev tøj, fordi vi i forbindelse med onlinemagasinet havde lavet en masse reklametøj og derigennem havde fået en let forståelse for simpel produktion af tøj.

Vi købte 200 blanke t-shirts og fik trykt vores eget design på dem. Vi solgte til venner og fik et par butikker med på ideen. Derefter var det caps, sweatshirts osv. Det begyndte langsomt og organisk at gå rigtig fint, og det var en fantastisk tid at se noget, man har skabt, vokse og udvikle sig. Selvom det også var en hård tid, for vi lavede ALT selv og skulle jo lære tingene hen ad vejen. Men det var alle lærepengene værd.

2003 (23 år) – Laver Deaconn butik i Skt Peders Stræde:
Vi skulle have et kontor, men hvorfor ikke få en butik samtidig? Det var de samme udgifter, tænkte vi.

Det gjorde selvfølgelig hverdagen lidt mere heftig, for pludselig var der en butik, vi skulle passe – og samtidig havde jeg jo et fuldtidsstudie som civilingeniør og ville gerne surfe så meget jeg kunne.

Samtidig prøvede vi selv at sælge tøjet til andre butikker. Vi havde fyldt bilen op med tøjkollektionen, og så kørte vi rundt i hele landet for at prøve at sælge den. De første par gange var ret grænseoverskridende bare at gå ind i en ny butik og skulle overbevise ejeren om, at man havde noget, han ikke kunne leve uden og måtte købe.

Men det var bla. her mit netværk virkelig blev udvidet, og rigtig mange jeg lærte at kende dengang, arbejder jeg sammen med den dag i dag.

2004 (24 år) – Starter på HD – Organisation og ledelse på Copenhagen Business School:
Jeg fandt ud af, at jeg ikke ville være Civilingeniør resten af mit liv alligevel. Det var lidt for nørdet, og min trang til at skabe blev større og større. Jeg tænkte, at det ville være meget smart med en HD, så det startede jeg på, selvom jeg stadig havde et par år tilbage af min civilingeniøruddannelse.

Det var selvfølgelig en ret stor beslutning, for pludselig skulle jeg passe 2 studier samtidig med at prøve at bygge vores tøjmærke Deaconn op.

Tiden bliver mere knap, så jeg stopper med at surfe på konkurrenceplan.

2005 (25 år) – Bliver færdig som Civilingeniør:
Jeg fik gjort min civilingeniøruddannelse færdig. Når jeg først starter noget, så færdiggør jeg det også! Sådan har jeg altid været!

Men det er virkelig også en ting, jeg er ret stolt af, at jeg fik gennemført. For det var 6 års studie, hvor der var fuld fart på, og det kunne være svært at fokusere – som jo er ekstremt vigtigt for, at noget bliver en succes.

Jeg bruger i dag ikke direkte min ingeniøruddannelse, men det er ikke noget, jeg fortryder, jeg tog – for den har givet mig en rigtig god tilgang til struktur, problemløsning og hvordan man griber et projekt an. Hvis man f.eks. vil skabe noget fra bunden, om det er et tøjbrand, eller et andet produkt. Specielt kombineret med HD’en, der giver en bedre økonomisk og ledelsesmæssig tilgang til tingene.

2005 (25 år) – Bliver ansat som konsulent fuldtid hos Novo Nordisk
Vi har stadig Deaconn, men tjener ikke rigtigt RIGTIGE penge.

Det var hos Novo Nordisk jeg havde lavet mit civilingeniørprojekt, og de tilbyder mig et job efter uddannelsen var færdigt. Det var jo selvfølgelig vildt dejligt og gjorde mig stolt, at et interessant sted som Novo havde været glad for det, jeg havde lavet til dem. Så jeg slog til.

Det var godt, for det gav en god fast indtægt, så jeg kunne spare lidt op til mine iværksætterprojekter. For selvom man måske har fået den bedste idé, så tager alle projekter bare tid at starte op, og en supplerende indtægt vil jeg altid anbefale, at man har i starten. Selvfølgelig kun så længe det ikke bremser ens projektet og ens drøm – men kan være godt, så man ikke bruger alle sine sparepenge op på sin idé for hurtigt. For det er en dårlig idé at løbe tør for penge i en opstart og skulle sælge ud af sin idé for tidligt og derved oftest for billigt.

2006 (26 år) – Starter tøjmærket Björkvin og stopper hos Novo.
Min trang til at skabe noget nyt kom langsomt igen. Jeg stopper på Novo, og begynder at tænke lidt over, hvad der skal ske med mine mange projekter.
Jeg møder en fyr, Rolf, der kunne huske mig fra min surfskole, og han spørger mig, om han kan købe noget undervisning. Jeg var stoppet med undervisning og sagde, at han bare kunne komme med mig ud, når jeg skulle surfe.

Vi endte med at blive rigtig gode venner og i øvrigt lærte han at surfe, selvom han startede med at knække mit board første gang.

Rolf kendte en del til modebranchen, og i en anden forbindelse gik vi rundt på modemessen i august i 2005 og kedede os. Alt var seriøst så kedeligt i den periode. Den der påtagede svenske mode med stramme jeans og oversize t-shirt. Alt var sort og hvidt. Vi savnede nogle farver. Jeg havde lidt produktionserfaring fra Deaconn, og vi fandt en fabrik, hvor vi kunne få produceret lidt tøj for de penge, vi kunne skrabe sammen. Allerede i 2006 var vi klar til udstilling ved modemessen, og vi havde ramt rigtigt. Björkvin sad bare lige i skabet, og vi blev blæst væk. 40 butikker i Danmark købte ind, og alt udsolgt.

Men det blev endnu vildere. Kun 30 dage efter vi havde leveret til butikkerne, har de solgt ALT. Alt var udsolgt overalt. Da vi så kom på messe igen et halvt år efter, så er der decideret kø ved vores stand af indkøbere. Det var for vildt. På et tidspunkt var der foruden Rolf og jeg kun en ansat. En administrativ medarbejder. Vi nåede på vores første regnskabsår at omsætte for 3.6 millioner.

De første penge vi tjente, brugte vi på et hus i Portugal, for som det så ud, ville vi tit skulle til Portugal for at styre produktionen – og så er der fantastisk at surfe i Portugal.

2007 (27 år) – Omsætning for 10 mio. i Björkvin på 2. året:
Vores succes fortsætter, men sælger primært i Danmark. Teamet er nu på 5, og det er vel først her, vi er mere end 2 gode venner, men nu har vi lidt mere en rigtig virksomhed.
Vi fortsætter det fine salg, men havde ingen fancy lokaler eller showrooms. Jeg kan huske, at mit skrivebord stod i et hjørne ude på lageret. Om sommeren sad jeg en stor gammel direktørstol med bar mave og surfshorts og drak saftevand – og mine surftboards liggende ved siden af mig til “pauserne”. Shit, vi hyggede os:)

2007 (27 år) – Færdiggøre HD på Copenhagen Business School:
HD’en bliver gennemført. Jeg var nok ikke den elev, der gav mest af mig selv, for ærligt var mit hoved ofte andetsteds i de 3 år uddannelsen tog. Men det gik rigtig fint, og jeg fik mit diplom med fine karakterer. I de år var der virkelig meget at se til, men jeg ville bare gøre HD´en færdig, nu jeg var startet, så jeg ikke følte, at jeg havde split min tid. Og det er jeg virkelig glad for i dag for de lange uddannelser har også givet mig en ro i forhold til at være selvstændig. Jeg har altid vidst, at det kunne jeg altid bare falde tilbage på. Den ro hjælper i store beslutninger.

2008 (28 år) – Køber tøjfabrik i Portugal – RTG Textiles:
Björkvin fortsætter med at vokse helt vildt, og vi er pludselig den absolut største kunde på den fabrik, vi producerer på. Faktisk helt oppe og fylde 90% af kapaciteten. I tøjbranchen har man ofte sine ordrer 6 mdr., før de skal leveres, så man har tid til at producere dem. Vi kunne se, at den kommende sæson havde vi så store salgstal, at vi begynder at regne på, om det kunne give mening at købe fabrikken. Da det viste sig, at hele investeringen ved køb af fabrikken bliver tjent hjem på under 5 mdr., vælger vi selvfølgelig at købe fabrikken. For den ekstra fortjeneste på selv at eje produktionsleddet var simpelthen nok til at købe hele fabrikken.

Men selvom det var nemt at se på papiret, så var det stadig en ret vild beslutning som 28-årig.

2008 (28 år) – Omsætning for 100 mio. på 3. året, har vi rundet 100 ansatte:
Vi får vores kæmpe omsætning, og det viser sig at være rigtig klogt at købe fabrikken. Og den blev tjent hjem på 5 måneder.

Alt går hurtigt nu: I Danmark går vi fra 5-15 ansatte, i Tyskland laver vi et kontor, hvor der er 10 medarbejdere, og med alle de ansatte i Portugal har vi over 100 ansatte. Vi får flere og flere lande på. De største er Japan, Holland, Tyskland og landene i norden. Vi sælger blandt andet 500.000 t-shirts og sweatshirts i 2008 alene. Alt var så vanvittigt i de år!

Jeg køber halvdelen af min partners andele, så jeg ejer 75% og min partner 25%. Rolf havde et ønske om at trække sig ud af den daglige drift og være silent partner, hvorfor jeg så fortsætter som direktør alene.

2009 (29 år) – Skifter windsurfing ud med almindelig bølgesurfing.
Er stoppet med at windsurfe på konkurrenceplan, men surfer stadig så meget jeg kan i min fritid.

2011 (31 år)
Björkvin går godt og vi sælger godt – men vi er også godt klar over, at hvis man i flere år sælger så mange produkter på et relativt lille marked, så vil markedet på et tidspunkt blive mættet. Vi sælger dog Björkvin meget længere end mange tror, og det er helt indtil 2013, vi stopper med at sælge i Danmark. Vi trækker stikket i DK for at give brandet tid til en dag at kunne lave comeback i Danmark. Men fortsætter med at sælge Björkvin i udvalgte lande.

Årene er så vilde i Björkvin, og det var til tider vanvittigt så stærkt, tingene skulle gå.

Fabrikken er begyndt at køre vanvittigt godt og havde udviklet sig til en af de bedste fabrikker i Portugal, så jeg begyndte at overveje, hvad potentialet egentlig kunne være i fabrikken.

2012 (32 år) – Begynder at producere for andre tøjmærker også på fabrikken.
Jeg begynder at bruge mere og mere tid på fabrikken og på at udvikle den. Jeg vil sikre, at min fabrik har en sund fremtid, og det giver mening at tage andre tøjmærker ind på fabrikken, så den ikke er afhængig af kun ét mærkes salg. Yderligere er fabrikken så velsmurt en maskine, at det giver mening at bruge kapaciteten på andre kunder også.

Ideen giver også god mening, da jeg med Björkvin havde lært vanvittigt meget om tøjbranchen og det at bygge et tøjmærke op. Den viden tænker jeg kunne komme andre til glæde.

Jeg begynder at ringe rundt i mit netværk og spørger, om ikke der var nogle, der kunne tænke sig at flytte produktioner over til os. Og der vil jeg sige, at mit netværk virkelig hjalp mig – alle var vildt søde og stolede på mig, hvilket gjorde, at vi hurtigt fik mange nye kunder fra hele verden.

2015 (35 år) – Tue Deleuran starter fodbolklubben FC Masi Manimba i DR Congo, Afrika. 300 børn er medlemmer gratis.
Jeg møder min kæreste Nicole i 2014. Den dejligste kvinde. Halvdelen af hendes familie kommer fra DR Congo.

Vi er på ferie i DR Congo for at besøge hendes familie, og inden jeg ser mig om, har jeg fået startet en fodboldklub som et velgørenhedsprojekt. Jeg havde året inden mistet min far til kræft, hvilket var den mest forfærdelige oplevelse i mit liv, og fik mig til pludselig at stoppe op og overveje, hvad der egentlig var vigtigt i mit liv.

I alle perioder i mit liv har sport hjulpet mig gennem svære tider – ligesom det også gjorde, da jeg mistede min far.

Derfor ville jeg også gerne hjælpe andre og give dem det, jeg kunne. Og da fodbold har den fantastiske egenskab, at giver man en lille dreng en bold, så har han pludselig 10 nye venner, og de kan spille hele dagen. Ingen anden sport kan det – derfor blev det en fodboldklub i DR Congo.

I håb om at deres hverdag også giver dem flere positive oplevelser til at klare de svære perioder.

2016 (36 år) – Starter tøjmærket Colorful Standard, verdens bedste basics.
Jo mere tøj man ser og producerer, jo gladere bliver man for enkle produkter. Jeg så gerne, at alle produkter holder længere og bliver bæredygtige. Derfor har jeg valgt at lave verdens bedste basic mærke. Ikke så meget pis. De bedste økologiske kvaliteter i de bedste pasformer, som du kan have resten af livet. What is not to like!?

2017 (37 år) – Er igang med at udvide fabrik, da den vækster 35% i 2017
At købe fabrikken var nok en af de bedste beslutninger i mit liv. Vi har virkelig fået bygget den godt op, og vi kan mærke vores kunder er rigtig glade for vores lidt anden tilgang til tingene. Vi er ikke en kedelig traditionel produktionsvirksomhed i Portugal. Hos os kommer kunderne med ud at surfe, hvis de vil, og vi har i det hele taget bare et godt team, der virkelig forstår, hvordan designerne ønsker tingene.

Vi er i den dejlige situation, at vi vækster. Vi kommer til at vækste 35% i 2017 – hvis ikke mere. Det er virkelig et drømmescenarie, for det giver os endnu flere stordriftsfordele nu. For jo mere stof vi køber, jo billigere bliver det – jo bedre maskiner vi kan købe til produktionen, jo mindre spild har vi og jo bedre produkter kan vi lave. Så med denne udvikling får vores kunder faktisk bedre produkter og bedre priser samtidig, hvilket gør os endnu mere konkurrencedygtige.

Vi kommer i nærmeste fremtid til at gå fra 60 til 120 ansatte. Så det er igen en vild tid vi går i møde – men det bliver sjovt!

Og… uden at tease for meget – Så må vi se, hvor lang tid der går, før Björkvin lægger det danske marked ned igen!

/ Tue Deleuran

LÆS DE ANDRE AFSNIT AF “MIN VEJ” OG MØD FLERE INSPIRENDE PERSONER HER.

virksom_banner

 

Om “Min vej”
”Min vej” er præsenteret i samarbejde med Virksom – En organisation, der ved hvad det kræver at være selvstændig. Med et medlemskab hos Virksom får du en sparringspartner, der styrker og udvikler dig som selvstændig gennem målrettet rådgivning og en lang række services. Se hvordan Virksom kan hjælpe dig her.

Hos Dontt.dk er vi glade for samarbejdet – Vi vil iværksætteri det bedste!

Læs mere om samarbejdet her.