TRACKS TO BADWATER

“Les Deux gør klar til stor lancering af løbetøj”

Siden jeg startede med at løbe har jeg haft en drøm om at have mit eget sportsmærke. De utallige løb, korte og lange har givet præferencer og viden omkring krav til løbeprodukter. Sammen med Intersport Danmark har vi (Les Deux) udviklet vores eget løbetøj som vi lancerer i hele Skandinavien dette forår. Dette er kickstarten til et nyt mål, en rejse jeg vil tage jer med på. ( Se teaser øverst )

I fulgte alle med da jeg var på en rejse på 250 km gennem Ørkenen med en 14 kg rygsæk og en masse godt humør. Vi lykkedes med at få bygget stadionet i Afrika takket være Altan.dk’s sponsorat for min gennemførelse. Dog var det mere end blot en løbetur for mig, og jeg elskede at være ude i intetheden – jeg må tilbage….

2,5 år er gået og jeg er efter en lang genoptræningsperiode tilbage efter en diskusprolaps. Jeg vil dele en drøm med jer, Badwater. 218 km, gennem Death Valley i 50 grader på under 48 timer.

Få Danskere har gjort det, og det kommer til at kræve en forberedelse ud over det almindelige. Det bliver en rejse alene at kvalificere sig. På hjemmefronten har jeg taget det forbehold at jeg stopper, hvis min krop ikke holder til distancen, men troen på at nå mit mål med det rette hold af trænere og behandlere omkring mig er stor – personligt tvivler jeg ikke på succes!

Jeg håber I vil følge med, opmuntre og finde rejsen lige så spændende som jeg – det her bliver vanvittigt og jeg så ekstremt sulten på at æde hver en meter. Jeres likes og opbakkende ord betyder meget.

//Andreas von der Heide
#Roadtobadwater

badwater

Det øverste billede er en teaser for løbetøjet, som Les Deux lancerer. Dontt.dk & TRACKS præsenterer det senere på måneden!